Oversigt

Seneste nyt

Politiet deler nyt: Eftersøgt pige set på overvågningsbilleder

Københavns Politi leder fortsat efter den 15-årige pige, der forlod sit hjem sent lørdag aften.

Det skriver politiet på X.

Pigen er blevet set på overvågningsbilleder fra det indre København lidt over midnat natten til mandag.

- Vi har umiddelbart ikke oplysninger, der peger på, at hun skulle være blevet udsat for en forbrydelse, men både hendes familie og vi er bekymrede for hende, skriver politiet.

Gabriela beskrives som værende 165-170 cm. høj og har langt mørkt hår.

Hun var iført en lyserød kjole og mørk jakke, da hun forlod sit hjem.

Personer med oplysninger om Gabriela bedes kontakte politiet på telefon 114.