Torsdag morgen stod det klart, at det brede flertal i Borgerrepræsentationen, som står bag Lynetteholm, vil have afsøgt mulighederne for at udbygge metronetværket i hovedstaden yderligere.
Forligskredsen bag den kunstige ø Lynetteholm have undergrundstog til de ydre bydele i København.
Mere metro til Amager – og så nævnes både Hvidovre og Malmø endda som mulige metrodestinationer i fremtiden.
- Metroen er med til at gøre København til en af verdens bedste byer at bo og leve i. Derfor er det kun naturligt, at så mange københavnere ønsker at få en ny metrolinje til netop deres bydel, siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S), som udtaler sig i en pressemeddelelse sammen med SF, Radikale Venstre, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der til sammen udgør parterne bag aftalen om Lynetteholm.
Men er det nu også en god idé?
Ikke entydigt, lyder det fra to trafikforskere.
Dyr og dårlig samfundsøkonomisk løsning
For selvom metroen bruges flittigt af københavnerne, er der flere gode grunde til at overveje, om der skal lægges endnu flere skinner under jorden i fremtiden.
- Hvis spørgsmålet er, om metrobyggeri kan betale sig for samfundet, så er det ikke sikkert. Det viser samfundsøkonomien også i den første metro. Den var nemlig ret dårlig, siger Mogens Fosgerau til TV 2 Kosmopol.
Han er professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet og har flere gange tidligere udtalt sig om den københavnske metro.
Det er tydeligt, at det her ikke bare handler om, hvordan man får et godt transportsystem
Og med nyheden om, at politikerne vil have undersøgt metrolinjer til de ydre broområder og sågar områder uden for Københavns Kommune, ser regnestykket ikke ligefrem bedre ud.
- Jo længere væk man kommer fra centrum, des lavere bliver passagergrundlaget og dermed den økonomiske gevinst.
- Og så er det, man kan snakke om letbane eller de her hurtigbusser, BRT (Bus Rapid Transport, red.), som har deres egen bane på vejen og kører som en slags sporvogne på gummihjul, siger Mogens Fosgerau.
Han anerkender, at man i et større perspektiv også skal se på, hvilken værdi en metro giver tilbage til samfundet. Men også den beregning er behæftet med store usikkerheder.
- Man kan jo ikke se, hvad man ellers skulle have fået, for de penge, det har kostet, siger han.
"Er det den rentable løsning at blive ved med at udvikle et metronetværk?"
Nogenlunde samme svar kommer fra Ismir Mulacic. Han er lektor i økonomi ved CBS med speciale i transport.
- Det er meget kompliceret at svare på. Når man gør København mere attraktiv ved eksempelvis at skabe mere metro, vil man tiltrække flere borgere og virksomheder mod byen, siger han til TV 2 Kosmopol og tilføjer:
- Men set fra et transportøkonomisk synspunkt er det rigtig dyrt at bygge metro. Og i en mindre storby, som København jo er sammenlignet med mange andre hovedstæder, er det så den rentable løsning at blive ved med at udvikle et metronetværk? Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål.
Set fra et transportøkonomisk synspunkt er det rigtig dyrt at bygge metro
Ismir Mulacic understreger, at det er væsentligt at se på, hvornår en metro er en god samfundsøkonomisk forretning.
Det kræver, at borgerne sparer tid på at tage med metroen til arbejde og vil betale det, det koster at køre med metro i stedet.
Kan ende med udkantsdanmark som sorteper
Og så peger han på, at den fortsatte massive udvikling i hovedstaden på sigt kan have negative effekter for det øvrige Danmark.
- Det vil gøre København endnu mere attraktivt, flere mennesker vil bo der, og det vil skabe højere boligpriser. Og det kan på en måde modarbejde idéen om et ”Danmark i balance”, siger Ismir Mulacic med henvisning til den tidligere regerings udflytning og etablering af flere tusinde statslige arbejdspladser udenfor hovedstaden.
Åbenlyse ulemper for klimaet
Og mens der altså kan sås tvivl om de samfundsøkonomiske gevinster ved mere metro i hovedstaden, er der åbenlyse ulemper for klimaet, hvis der skal graves undergrundstog endnu flere steder.
Ifølge Mogens Fosgerau bliver ønsket om mere metro nemlig ofte koblet sammen med klimaudfordringerne og derfor et stigende behov for mere kollektiv trafik.
- Men der er et langt spring fra at tale klima til at bygge endnu mere for at redde klimaet. Det vil være et rimeligt gæt at sige, at det lander på, at det giver samfundsøkonomisk underskud, og at det også er en ret dyr løsning, hvad CO2-udledning angår, siger han med henvisning til at der udledes store mængder CO2 til atmosfæren, når der bliver bygget.
- Og atmosfæren er jo fuldstændig ligeglad med, hvor CO2 kommer fra, ikke? Så man kunne køre langt i både bus og tog for den pris.
Men handler det så bare om prestige, når politikerne vil bygge endnu mere metro?
- Jeg ved ikke, hvad det handler om. Men det er hvert fald tydeligt, at det ikke bare handler om, hvordan man får et godt transportsystem, siger Mogens Fosgerau.
