Rambuktyve bragede bil ind i Illum - nu er to personer fængslet

Flere måneder efter et rambuktyveri i Illum er to mænd blevet fremstillet i sagen torsdag aften.

To mænd er blevet varetægtsfængslet for et rambuktyveri i stormagasinet Illum i København tilbage i maj.

Det er sket efter et grundlovsforhør, der sluttede omkring midnat natten til fredag, flere måneder efter at tyveriet fandt sted, fortæller central efterforskningsleder Jens Skovbjerg ved Københavns Politi.

Det er uklart, hvor længe de to mænd skal forblive varetægtsfængslet, ligesom det ikke er oplyst, hvad mændene konkret er sigtet for, eller hvordan de forholder sig til sigtelsen.

Grundlovsforhøret, der begyndte torsdag klokken 21, fandt sted bag lukkede døre.

Artiklen fortsætter under videoen.

Sejlede væk i båd

I september delte politiet detaljer fra tyveriet, hvor de efterlyste vidner i sagen.

Dengang blev det beskrevet, at mændene blandt andet havde brugt en sølvgrå Opel Corsa og en lys båd til at begå tyveriet med.

De formodede gerningsmænd brugte bilen til at køre ind gennem Illums indgangsparti med. Her stjal de flere dyre ure til en ukendt værdi.

Mændene stak efterfølgende af på en knallert, som de kørte ned til Slotsholmskanalen, hvor en tredje mand ventede i en såkaldt RIB-båd, som de sejlede væk sammen i.

Politiet har kaldt tyveriet for nøje planlagt og professionelt udført. Mændene var desuden maskeret under hændelsen.

Politiet modtog anmeldelsen omkring klokken to om natten den 12. maj.

Den sølvgrå Opel Corsa blev brugt til rambuktyveriet i Illum i maj.
Den sølvgrå Opel Corsa blev brugt til rambuktyveriet i Illum i maj.
Foto: Københavns Politi - efterlysningsfoto
Foto af flugtbåden.
Foto af flugtbåden.
Foto: Københavns Politi - efterlysningsfoto

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik