Rotteekspert: Skraldekoks i København kan inden længe blive et problem - særligt et sted er sårbart

Københavnere kan med fordel stille deres affald cykelkælderen, hvis skraldecontainerne er fyldte, lyder opfordringen fra rotteekspert.

Hvis det igangværende skraldekoks i Københavns-området fortsætter nogle dage endnu, kan københavnerne risikere at få besøg af en særdeles ubuden gæst - nemlig den brune rotte.

Sådan lyder vurderingen fra tidligere rottekonsulent i Miljøstyrelsen Peter Weile, der i dag er selvstændig skadedyrskonsulent.

- Skrald, der ligger ude i to-tre dage, er ikke det store problem, men ligger det længere tid, begynder det at lugte - især hvis temperaturen stiger. Og så tiltrækker det rotterne, der har en fænomenal lugtesans. Hvis affaldsdyngerne bliver store nok, slår de sig ned i dem, siger Peter Weile.

550 skraldemænd har for tredje dag i træk gang i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.

Dermed bliver der fortsat ikke hentet affald i Indre By, på Christianshavn, på Amager, i Tårnby og Dragør, på Vesterbro, Østerbro, Nørrebro, i Nordvest, Valby, Brønshøj, Husum og Frederiksberg.

Onsdag eftermiddag oplyser Frederiksberg Kommune dog, at skraldemændene på Frederiksberg har genoptaget arbejdet. 

Dårlige kloakker i Middelalderbyen

Peter Weile fastslår, at der særligt er et forhold, der øger risikoen for, at rotterne vil gå ombord i de fritstående skraldeposer.

- Hvis der er dårlige kloakker i nærheden af en affaldsdynge, så vil de gå ombord i det, siger Peter Weile.

Særligt et sted i København er kendt for at have dårlige kloakker - nemlig Middelalderbyen i Indre By.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

København er ramt af strejke blandt skraldemænd.
Skraldecontainere i København tirsdag den 21. marts 2023.
Foto: Hans Nørgaard / TV 2 Kosmopol

- Det er gamle stik (kloakker, red.) med lap på lap på lap. Der er ingen, der rigtig har overblik over, hvordan det hænger sammen, siger Peter Weile.

Også i nærheden af byggepladser, hvor kloakker står åbne, kan der være risiko for, at rotter søger mod overfladen - og de stinkende affaldsposer.

Gode råd til borgere

I New York bliver affaldsposer lagt på fortovet om aftenen, inden de bliver afhentet næste morgen. I den forbindelse har du måske som turist set, at rotterne går på rov i affaldsdyngerne. De danske rotter er ikke vant til, at affaldsposerne i København står frit tilgængelige, men det har rotterne i den amerikanske storby altså har vænnet sig, forklarer Peter Weile. 

I Danmark går rotter typisk på madrov, når mørket falder på, og derfor vil borgere måske først opdage, at skraldeposer - der i disse dage kan have stået i gården i et stykke tid - er splittet ad om morgenen. 

Peter Weile har dog et par gode råd til borgere, der bor i de områder, hvor skraldekaos kan blive til rottekaos:

  • Har du en form for container eller kasse i plastik eller metal, kan du med fordel sætte dit skrald her.
  • Stil dit skrald bag en dør med lås - eventuelt i cykelkælderen. Det kan godt være, at det begynder at lugte, men det er bedre end at finde skraldeposer, der er splittet ad i baggården. 


Tip os:

Flyder det med skrald, der hvor du bor? Send et billede til redaktion@tv2kosmopol.dk.

Tip os

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik