Selam måtte tage et dansk navn for at få drømmejobbet

Selam Mahdi havde gjort alt for at lande sit drømmejob, efter hun havde færdiggjort sin uddannelse.

Hun sendte utallige opfordrede og uopfordrede ansøgninger, brugte sit netværk og opdaterede sit CV. Alt sammen uden det store held.

For ligegyldig hvor mange ansøgninger hun sendte afsted, så ringede telefonen aldrig tilbage. Det stod på i flere år, hvor hun kun blev kaldt til én samtale til et job, der var relevant for hendes uddannelse. 

Hendes fornemmelse var, at hun blev sorteret fra på grund sit udenlandske navn.

- Som jobansøger stødte jeg hovedet mod muren, og det var en kæmpestor personlig frustration for mig, fortæller hun.

Hun kontaktede et rekrutteringsbureau på jagt efter råd og sparring. Her fik hun at vide, at hendes papirer så fornuftige ud, men at det kunne være en hindring, at hun var en kvinde med minoritetsbaggrund.

- Jeg var ikke overrasket, for det er ikke første gang, jeg har følt mig ekskluderet. Der er en stor del af den danske befolkning, der ikke ser eller anerkender fordomme i rekrutteringsprocesser, men jeg vil gerne bringe fokus på, hvor bredt problemet spænder og hvorfor det er vigtigt at handle, fortæller den 32-årige Selam Mahdi.

Ifølge forskning fra Københavns Universitet skal minoritetsetniske kvinder uden tørklæde sende 18 procent flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til samtale. Minoritetsetniske kvinder med tørklæde sende 60 procent flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til samtale.

Det begyndte som et socialt eksperiment

Da hun var allermest frustreret, tog hun et strategisk valg. I håbet om at komme videre i sin jobsøgning ændrede den unge kvinde sit navn i navneregisteret.

Valget faldt på Ava Berg. Selvom Ava ikke er det mest typisk danske navn, så syntes hun, at det var smukt. Og mere danskklingende end Selam Mahdi.

Og efter kun 11 ansøgninger blev hun kaldt til samtale og fik drømmejobbet.

- Jeg vidste godt, at et mellemøstligt navn ville blive sorteret fra - om det så var bevidst eller ubevidst. Det var et socialt eksperiment at skifte navn. Jeg ville bare se, om det ville bære frugt, og jeg kan jo ikke sige, om det var det, der gjorde udslaget, men jeg fik et job, fortæller den 32-årige kvinde.

TV 2 Lorry har set dokumentation for, at Selam Mahdi har haft ansættelse under navnet Ava Berg. 

Turbulent år i 2022 blev øjenåbner

I flere år levede Selam Mahdi derfor med en dobbeltidentitet. Venner og familie kaldte hende stadig Selam Mahdi. Men når hun mødte ind på jobbet var hun Ava Berg, og det var sådan chefer og kolleger kendte hende. Når hun sendte en mail, var til møder og talte med dem i frokostpausen, så var det Ava Berg, de talte med.

Og navneskiftet endte med at få personlige konsekvenser for hende.

- Jeg havde ikke kunne forudse de psykologiske implikationer af navneskiftet. Jeg har haft en dobbeltidentitet, lige siden jeg skiftede til Ava, også selvom jeg aldrig følte mig som Ava Berg i hjertet. Det føltes, som en maske på arbejdet, og det var meget drænende at navigere i, siger hun.

Lige siden hun valgte at ændre navn, har hun altid vidst, at hun på et tidspunkt ville skifte tilbage til sit rigtige navn. Men hun følte ikke hun var parat. Men 2022 blev et meget turbulent år, både privat og i arbejdslivet, og det gav hende en øjenåbner. Hun var nødt til at rydde op i sit liv og leve “et mere autentisk liv”, som hun kalder det. Og dermed også gøre det forbi med Ava Berg.

Det tog kun få minutter at gå på borger.dk og officielt blive Selam Mahdi igen. Og det var den helt rigtige beslutning for hende:

- Det har føltes så fantastisk, som om 50 kilo har fjernet sig fra mine skuldre. At jeg ikke er nødsaget til at tænke, hvad jeg skal svare, før jeg tager telefonen. Den person jeg er indvendig, er den, jeg kan være udadtil, siger hun og fortsætter:

- Jeg vil være, den jeg er og må betale den potentielle pris det har.

Vil bruge sin historie til at skabe ændringer

Selam Mahdi har i dag sagt sit job op og starter nu konsulentvirksomheden Kognosco, der betyder “at se”. Hun vil holde foredrag om fordomme og hjælpe virksomheder med at komme vanetænkning til livs.

Håbet er, at hun kan bruge sin personlige historie til at inspirere virksomheder til øge deres bevidsthed omkring fordomme - lige fra måden at køre rekrutteringer til at drive forandringsledelse.

- Virksomhederne skal ud af deres comfort zone og bryde vanetænkningen. Vi eksponeres for flere millioner af informationer per sekund, hvor størstedelen lagres i vores underbevidsthed og præger vores dømmekraft. Hvis vi ikke arbejder aktivt for at øge vores bevidsthed omkring fordomme, kan det have negative implikationer for virksomheder, for eksempel i rekruttering eller når man gerne vil skubbe til forandringer i organisationer.

Derfor har hun blandt andet delt sit rigtige navn i et opslag blandt sit professionelle netværk på LinkedIn.

Handler ikke kun om minoritetsetnisk baggrund

Som HR-specialist har Selam Mahdi tit talt med arbejdsgivere om deres fordomme over for ansøgere. Flere gange har hun præsenteret en kandidat, som er blevet fravalgt på grund af personens baggrund.

- Som fagperson har jeg set mange arbejdsgivere diskriminere, og her tænker jeg ikke kun på etniske minoriteter. Der sidder nogle arbejdsgivere derude med forudindtagelser over for Mustafa, Jytte på 50 eller en ansøger i kørestol, som de på bevidst eller ubevidst plan sorterer fra. Vi har et fælles ansvar for at sikre lighed for alle - særligt i en tid, hvor det skriger med mangel på arbejdskraft. I stedet for at lade sig styre af frygt og bekymringer, skal de ekskluderede grupper ses som en uudnyttet ressource - og ja, også hvis det betyder, at de skal klædes på til opgaven.

Selvom et navneskift eller en anonym ansøgningsproces kan være en måde at løse problemet på, så mener Selam Mahdi at problemet skal løses på et endnu højere plan:

- Vi skal udfordre diskursen om ligestilling på arbejdsmarkedet og forstå at det ikke kun handler om mænd mod kvinder eller LGBT+-personer, det handler også om minoritetsetnisk baggrund, det grå guld, de fysisk og psykisk sårbare, bare for at nævne få, siger hun og slutter:

- Hvis vi ikke kæmper for de andre grupper er det en stiltiende accept af systematisk eksklusion i vores samfund. Det kan vi ikke byde fremtidens Danmark. 

Opdateret: TV 2 Lorry har efter udgivelsen set dokumentation for, at Selam Mahdi har haft ansættelse under navnet Ava Berg.