Oversigt

Seneste nyt

Stor virksomhed trækker sig fra Copenhagen Pride

Netto stopper samarbejdet med Copenhagen Pride efter de seneste ugers uro omkring organisationen.

Det bekræfter Henrik Vinther Olesen, kommunikationsdirektør i Salling Group, som driver Netto, over for B.T.

- Det har vi, fordi vi desværre ikke er betryggede i, at der vil være den fornødne ro omkring Priden og den fælles sag, siger han til B.T. om årsagen.

Det er blot tre uger siden, at Netto over for Børsen afviste at droppe samarbejdet.

Listen over selskaber, der har trukket støtten til Copenhagen Pride, tæller blandt andet Mærsk, Novo Nordisk, Nykredit og DFDS.

Det er sket, efter at Copenhagen Pride tidligere i år bad sine samarbejdspartnere om at tage stilling til spørgsmål om konflikten mellem Israel og Hamas.