Tommy Ahlers stopper i politik: - Handler meget om spillet og lidt for lidt om visionerne

Han var ved folketingsvalget i 2019 opstillet i Københavns Storkreds, og har efterfølgende fungeret som først erhvervsordfører og siden klimaordfører.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tommy Ahlers stopper i dansk politik. Det skriver partiet Venstre i en pressemeddelelse.

Ahlers blev ved folketingsvalget i 2019 opstillet i Københavns Storkreds, hvorfra han blev valgt ind med flere end 26.000 personlige stemmer.

Det var kun overgået af statsminister Mette Frederiksen (S), daværende partiformand i Venstre, Lars Løkke Rasmussen (V), Enhedslistens Pernille Skipper og partifællen Inger Støjberg.

Han er i øjeblikket Venstres klimaordfører, men ønsker at vende tilbage til sin tidligere karriere som investor og iværksætter.

Han forlader derfor politik med det samme, men forbliver medlem af Venstre.

- Det her har været en meget svær beslutning for mig, og jeg har brugt sommeren på at tænke godt og grundigt over, hvad der var det rigtige. Jeg er nået frem til, at jeg stopper i Folketinget. Dels fordi jeg gerne vil være med til at levere løsninger i den grønne omstilling sammen med andre iværksættere, og dels fordi jeg ofte oplever, at politik handler meget om spillet og lidt for lidt om visionerne og de gode ideer, siger Tommy Ahlers i en pressemeddelelse, hvori han også takker partiformand Jakob Ellemann-Jensen for at vise ham stor tillid.

Venstres store håb

Tommy Ahlers var et totalt ubeskrevet blad i politik, da Lars Løkke Rasmussen i 2018 hentede ham ind på Christiansborg som uddannelses- og forskningsminister.

Ahlers fik hurtigt ry som et politisk talent og et af Venstres helt store håb.

Inden hans entre i politik var Tommy Ahlers kendt som succesfuld iværksætter efter blandt andet salg af onlinetjenesten ZYB og opstarten af softwaresystemet Podio. 

Lars Løkke Rasmussen præsenterer Tommy Ahlers som ny minister foran Christian XI's Palæ.
Lars Løkke Rasmussen præsenterer Tommy Ahlers som ny minister foran Christian XI's Palæ.
Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

I den brede offentlighed var han dog nok mest lært kendt som et af de toneangivende ansigter i programmet Løvens Hule på DR.

- Venstre er klart på vej i den rigtige retning med stærkt fokus på klimakrisen og hvordan den grønne omstilling kan bruges til at skabe nye jobs, og jeg vil gerne takke Jakob Ellemann-Jensen for at have vist mig stor tillid hele vejen og give mig gode muligheder for at sætte mit præg på kursen. Jeg er ikke i tvivl om, at han fortsat vil kæmpe for at skabe et bedre Danmark her og i verden, lyder det fra Tommy Ahlers.

Et tab for venstre

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, er ærgerlig over, at Tommy Ahlers stopper. Men han har også forståelse for, at Tommy Ahlers har lyst til at vende tilbage til at gøre en forskel via erhvervslivet og iværksætteri. Han er nemlig enig i, at politik nogle gange ikke er konstruktivt og kræver et langt, sejt træk

- Der er ingen tvivl om, at Tommys energi og drive har været et stort aktiv for Venstre, og han har været med til at styrke Venstre på både iværksætteri og især den grønne omstilling, hvor vi har lagt en klar og stærk kurs. Det er jeg glad for, men samtidig er jeg også meget ked af, at Tommy nu forlader politik. Det er et tab for os, men også for dansk politik, at en iværksættersjæl som ham forlader Christiansborg. Men jeg kommer helt sikkert til fortsat at trække på Tommys viden og kompetencer,” siger Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre.

Ahlers var erhvervsordfører frem til december sidste år, hvor han blev udnævnt til klimaordfører.

Privat danner 45-årige Tommy Ahlers par med Le Gammeltoft, der ligeledes er iværksætter.

_

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

billede 123

Til galla på slottet: Her er de 18-årige, der skal fejre prins Christian

ba3b83ec-77a8-4b8d-b909-647638b48c93

Fotogen skypumpe spottet over Øresund

20230924-155339-L-1920x1278we

F.C. København vinder over Brøndby IF

Vis mere
20230924-150951-L-1920x1278we

Politi med klar besked til fodboldfans efter derby

Remabanden sociale medier TikTok butiksmedarbejder butiksarbejde fritidsjob ungarbejder Rema 1000 Hillerød købmand

Chefen var ikke fan af idéen: Nu følger 58.000 med i drengenes sjove videoer

Vis mere