Uenighed og advarsel i notat: Københavns Rådhus vil ikke blive oplyst i israelske farver

Nytårsaften stod Københavns Rådhus badet i blå og gule farver for at vise støtte og sympati overfor alle de berørte af krigen i Ukraine.

Det samme gjorde rådhuset, da der blev holdt støttekoncert for Ukraine på Rådhuspladsen.

Men rådhuset kommer ikke til at blive lyst op i Israels blå og hvide farver.

Det har været op til gruppeforpersonerne i partierne i Københavns Kommune at afgøre, om rådhuset skal lyse i israelske farver eller ej. 

Men TV 2 Kosmopol kan nu fortælle, at partierne på et møde i Borgerrepræsentationen torsdag aften ikke kunne nå til enighed, og dermed vil rådhuset ikke blive lyst op med de israelske farver.

Økonomiforvaltningen oplyser til TV 2 Kosmopol, at der er tradition for, at der i beslutninger som denne skal være bred enighed blandt alle gruppeforpersonerne, før forslaget kan godkendes. 

Før aftenens møde fortalte både Alternativet og Radikale Venstre til TV 2 Kosmopol, at de ikke ville bakke op om forslaget. 

I en skriftlig kommentar siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) torsdag aften til TV 2 Kosmopol, at "Socialdemokratiet deler ønsket om at vise sympati med det israelske folk i anledningen af angrebet."

Hun ønsker, at København skal støtte op om at flage på halv på lørdag, der er ugedag for angrebet. Men:

"Som overborgmester lægger jeg samtidig vægt på, at når vi i sjældne tilfælde bruger rådhusets facade, sker det i enighed. Så rådhusets facade ikke ender som en kampplads for skiftende flertal i mange og forskellige sager. Da vi senest lyste rådhustårnet op i blåt og gult nytårsaften for at vise støtte til Ukraine, skete det også på baggrund af enighed," skriver Sophie Hæstorp Andersen til TV 2 Kosmopol. 

"Væsentlig usikkerhed"

Ifølge Økonomiforvaltningen er det en længere proces at lyse rådhuset op i israelske farver. Forvaltningen skal blandt andet være sikre på, at det overhovedet er lovligt at tænde lys på rådhuset.

Og her er der ifølge forvaltningen en ''væsentlighed usikkerhed'' forbundet med forslaget. I et notat, som TV 2 Kosmopol er i besiddelse af, skriver forvaltningen således til partiernes gurppeforpersoner:

''Det er Økonomiforvaltningens opfattelse, at det vil være forbundet med væsentlig usikkerhed, om en belysning af rådhuset med det israelske flags farver vil være i overensstemmelse med kommunalfuldmagtsreglerne.''

Det kræver nemlig ifølge notatet en opfordring fra regeringen, før kommunen kan lave en udenrigspolitisk tilkendegivelse, såsom at vise sympati med Israel ved at lyse rådhuset op i det israelske flags farver.

Her har de allerede ladet israelske farver lyse vidt

Flere steder i verden er man kommet københavnerne i forkøbet, når det kommer til at vise støtte til Israel gennem blå-hvide lys.

Blandt andet har Det Hvide Hus i USA den 9. oktober været dækket i blå-hvide farver i sympati for de mange ofre af angrebet fra Hamas.

Samme dag var også Eiffeltårnet i Paris iklædt israelske farver. Ligesom Brandenburger Tor i Berlin også har været malet i det israelske flag.

Vil vise sympati

Det var De Konservative i Københavns Kommune de oprindeligt foreslog at lyse rådhuset op i blå og hvide farver.

- Sidste år da Ukraine blev angrebet, oplyste vi rådhuset i Ukraines farve i sympati med Ukraines folk, det samme vil vi gøre med det Israelske folk – vise vores sympati ved at oplyse rådhuset i de israelske farver blå og hvid, sagde konservatives Jakob Næsager, der er børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, inden mødet torsdag aften til TV 2 Kosmopol og tilføjede:

- Når et demokratisk samfund bliver angrebet, så skal vi støtte op.

- Jeg er overbevist om, at alle partier bakker op, når et demokratisk samfund bliver angrebet, så jeg regner med, der vil være opbakning, siger Jakob Næsager.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Ikke alle bakker op

Alternativets gruppeforperson Birgitte Holst sagde inden mødet torsdag aften til TV 2 Kosmopol, at "vi skal være meget varsomme med at bruge rådhuset til udenrigspolitiske formål."

Det er essentielt for hende at pointere, at der er forskel på krigen i Ukraine og krigen mellem Israel og Hamas.

- Jeg synes, at den konflikt, der er mellem Israel og Palæstina er langvarig og kompliceret. Den kan ikke sammenlignes med krigen i Ukraine, hvor forholdene, alt andet lige, er mere lige til, siger hun.

Hvordan adskiller de to krige sig fra hinanden?

- Konflikten mellem Israel og Palæstina strækker sig over flere årtier, og der har været aggressioner fra begge sider. Det her er et nyt kapitel i den konflikt, men det er stadig en del af samme konflikt, svarer hun og tilføjer:

- Så vidt jeg ved, har Københavns rådhus ikke tidligere valgt side i denne konflikt, og det mener jeg heller ikke, vi skal gøre nu.

Birgitte Holst slår dog fast, at Alternativet endnu ikke har drøftet forslaget i partiet. Derfor kan hun ikke udelukke, at partiet kan ende med at bakke op om forslaget alligevel. Det er dog ikke noget, som hun anser som sandsynligt.

- Jeg bakker ikke op om forslaget med det forbehold, at jeg er i mindretal i gruppen. Vi har ikke drøftet det endnu, men jeg regner med, at vi er enige, siger hun.

Udover Alternativet, så er Radikale Venstre også som udgangspunkt modstander af forslaget, fortæller deres gruppeforperson Christopher Røhl til TV 2 Kosmopol.

Både Venstre og Dansk Folkeparti bakkede forud for mødet torsdag aften op om forslaget. Jens-Kristian Lütken (V) mener ikke, at notatet gør nogen forskel.

- Jeg har stort behov for at vise solidaritet i denne situation, siger han til TV 2 Kosmopol og fortsætter:

- Der står ingen steder i notatet, at det er ulovligt. Jeg synes sagtens, at man kan gøre det alligevel. Der går lidt for meget juridisk snak i det her. 

Før aftenens møde henvendte TV 2 Kosmopol sig til samtlige partier for at få at vide, om de bakker op om forslaget eller ej. SF og Liberal Alliance har ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Enhedslisten har ikke ønsket at stille op til interview.

Du kan orientere dig i de øvrige partiers holdninger ved at klikke på billederne herunder:

(Artiklen fortsætter efter boksene.)

Jødisk samfund vil tage godt imod gestus

Ifølge Det Jødiske Samfund i Danmark vil det betyde meget, hvis kommunen valgte at bade rådhuset i Israelske farver.

- Det vil vi kun kunne opfatte som en omsorgsfuld tilkendegivelse efter terrorangrebet i Israel, som vi danske jøder også er mærket af, siger Susanne Hansen, der er politisk rådgiver i Det Jødiske Samfund i Danmark.

Man har gjort det, da krigen brød ud i Ukraine – Er det også på sin plads at gøre det nu?

- Det er ikke op til Det Jødiske Samfund at bestemme, hvordan andre skal vise deres støtte og omsorg efter terrorangrebet i Israel, men vi vil bestemt tage godt imod det herfra. Det er en smuk tanke, svarer hun.

Hvad mener i om det, hvis det ikke bliver gjort?

- Vi kan i Det Jødiske Samfund ikke afkræve andre deres sympati i denne situation, men vi er taknemmelige for alle omsorgsfulde tilkendegivelser, svarer hun.