Amager Fælled, Lynetteholm, boligpriser på himmelflugt og slagsmål om bilisternes krav på asfalten i København. Og en overborgmester, der måtte tage sit gode tøj og gå efter flere krænkelsessager.
De seneste fire års beslutninger i Danmarks folkerigeste kommune har trukket fronterne hårdt op inden valget, hvor et andet parti end Socialdemokratiet for gang nogensinde meget vel kan blive størst i Borgerrepræsentationen.
Her er TV 2 Lorrys analyse og optakt til kommunalvalget i Københavns Kommune.
Hvad er der på spil?
Kommunalvalget i København er altid hamrende interessant at følge med i, fordi der er noget på spil på flere niveauer.
- For det første er Danmarks mest magtfulde og prestigefyldte borgmesterpost i form af positionen som overborgmester for København i spil, selv om der er en klar favorit til posten.
- For det andet skal der kæmpes om yderligere seks borgmesterstole, da Københavns Kommune har fagborgmestre, som står i spidsen for en forvaltning hver. Fagborgmesterposterne er i sig selv ret vigtige, da de har stor indflydelse på, hvilken retning områder som for eksempel miljø eller beskæftigelse skal bevæge sig i.
Skulle det ske, at Enhedslisten får et kanonvalg og bliver det største parti i Københavns Kommune, bliver det især værd at holde øje med to ting:
- Kan Enhedslisten doble op på fagborgmesterposterne? Siden 2014 har partiet siddet på den tunge teknik- og miljøborgmesterpost. Den vil de have igen. Men Enhedslisten øjner også en borgmestertjans på social- eller beskæftigelsesområdet.
- Og hvad med magtbalancen i Borgerrepræsentationen? Socialdemokraterne har været vant til at kunne samle flertal uden om EL sammen med især SF, Radikale og Venstre. Hvis Enhedslisten vokser sig størst og gør indhug i Radikale og SF, bliver partiets stemmer mere end svære at komme uden om, når der skal træffes beslutninger på rådhuset.
København
Mandatfordeling i Borgerrepræsentationen
Som den eneste kommune i Danmark har København ikke viceborgmestre.*
Overborgmester:
Lars Weiss (S)**
**Lars Weiss (S) overtog overborgmesterposten i 2020, efter Frank Jensen (S) trak sig fra politik.
* Borgerrepræsentationen har i stedet en 1. og en 2. næstformand. Susan Hedlund (S) er 1. næstformand, Carl Christian Ebbesen (DF) er 2. næstformand.
*** Socialdemokratiet fik 15 mandater ved valget i 2017 men har nu 14, efter Kasandra Behrndt-Eriksen blev løsgænger.
**** Alternativet fik 6 mandater ved valget i 2017 men har nu 4, efter Niko Grünfeld og Kåre Traberg Smidt har forladt partiet.
***** Konservative fik 3 mandater ved valget men har nu 4, efter Karina Bergmann (valgt for LA) skiftede til partiet.
****** Kasandra Behrndt-Eriksen blev valgt for S, Kåre Traberg Smidt blev valgt for ALT, Peter Dits Christensen blev valgt for V.
Hvem er favoritten og hvorfor?
Socialdemokratiets borgmesterkandidat, Sophie Hæstorp Andersen, må dog regnes som klar favorit til at indtage overborgmesterkontoret på Københavns Rådhus. Det er der flere årsager til:
- Først og fremmest er 46-årige Hæstorp Andersen favorit, fordi hun står i spidsen for det parti, der altid har ledet Københavns Kommune. Socialdemokratiet er et parti, som historisk set sjældent har besvær ved at samle et flertal omkring sig i Københavns Kommune.
- Men hun er også favorit, fordi hun over to valg til regionsrådet har demonstreret vælgertække. Ved regionsrådsvalgene i 2013 og 2017 var hun med længder den kandidat, der opnåede flest personlige stemmer.
- Sofie Hæstorp Andersen bringer en del politisk erfaring med sig til valgkampen. Hun har en fortid som mangeårigt folketingsmedlem, hvor hun var sundhedsordfører. I 2014 blev hun regionsrådsformand i Region Hovedstaden, indtil hun tidligere på året trådte tilbage for i stedet at gå efter overborgmesterposten i København.
- Her manglede Socialdemokratiet nemlig en stærk kandidat, efter partifællen Frank Jensen i efteråret sidste år trådte tilbage efter flere sager om krænkende adfærd over for kvinder.
Hvem er førsteudfordreren, og har hun en chance?
Det er Enhedslisten med spidskandidaten Line Barfod. Mens det ikke er helt utænkeligt, at Enhedslisten faktisk kan gå hen og blive det største parti, ser det dog ikke ud til, at overborgmesterkontoret er en realistisk destination for partiet.
- Efter tre valgperioder i Folketinget fra 2001 til 2011 gør den 56-årige jurist politisk comeback ved kommunalvalget 16. november. Her skal hun forsøge at løfte arven fra den tidligere spidskandidat Ninna Hedeager Olsen, der træder tilbage fra politik efter en fireårig periode som teknik- og miljøborgmester.
- Hun og Enhedslisten går til valg med et politisk program, der især fokuserer på opgør; opgør med den By&Havn-ledede byudvikling, med den nuværende klimaindsats, med ghettopakken, med jobcentersystemet og med boligspekulation.
- Selv hvis Enhedslisten får et kanonvalg og overgår Socialdemokratiet i antal stemmer og mandater i Borgerrepræsentationen, sigter Barfod dog næppe efter pladsen som overborgmester. Mindre kan også gøre det for partiet. Eller mere mindre, som Lars Løkke Rasmussen anno 2010 sikkert ville have formuleret det.
- Spidskandidaten har tidligere udtalt, at hun og partiet drømmer om at kunne indtage to fagborgmesterpladser, hvoraf teknik- og miljøborgmesterposten har højeste prioritet.
Men hvorfor kommer Enhedslisten ikke til at få overborgmesterposten, selv hvis de bliver størst?
Fordi de andre partier – måske med undtagelse af Alternativet – hellere ser en socialdemokrat på overborgmesterkontoret, ganske enkelt. Socialdemokratiet vil have lettere ved at lave en bred konstitueringsaftale med partier til både højre og venstre for dem selv – en aftale, Enhedslisten formentlig også selv gerne vil være en del af.
Hvilke temaer kommer til at fylde i valgkampen?
Københavns udvikling som by set ud fra et især miljø- og klimamæssigt synspunkt kommer til at spille en central rolle i valgkampen. Det vil komme til udtryk i temaer som disse:
-
Byudvikling i bynær natur
København har vokseværk, og et flertal på rådhuset med Socialdemokratiet i spidsen har godkendt planer om at bygge boliger i grønne områder på Amager Fælled og Stejlepladsen i Sydhavnen, mens det samme flertal også bakker op om det enorme Lynetteholm-projekt i Øresund. Især Amager Fælled-boligbyggeriet på Campinggrunden – også kaldet Lærkesletten – skaber debat. En nylig afgørelse har sat byggeriet på pause indtil efter kommunalvalget til stor jubel for Enhedslisten og Alternativet, der står uden for aftalen og er modstandere af byggeplanerne. Meningsmålinger viser folkelig modstand mod byggeriet, og det vil modstanderpartierne forsøge at lukrere på.
-
Mangel på billige boliger
Alt er dog ikke rosenrødt for modstanderne af de omdiskuterede byudviklingsprojekter, for et andet tema i valgkampen bliver nemlig Københavns mangel på billige boliger. Flere partier – herunder Socialdemokratiet og Enhedslisten – går til valg med flere billige boliger og mindre ulighed på boligmarkedet som mærkesager. Begge partier kræver flere almenboliger. Og senest har den vision fået et rygstød fra regeringens udspil om netop flere almenboliger og billige boliger i København, hvor der endda er udpeget bestemte områder til opførelse af disse. S og den brede kreds af partier bag Amager Fælled- og Lynetteholm-projekterne vil pege på, at netop disse kan sikre flere billige boliger.
-
CO2-neutral eller positiv?
Københavns Kommune har en erklæret og ganske ambitiøs målsætning om at være CO2-neutral i 2025, men hvordan når byen sit mål? Trods et nyligt budgetforlig med grønne initiativer er det ret tvivlsomt, om de nuværende initiativer er tilstrækkelige til at nå målet om nuludledning. Partier som SF, EL, RV, ALT og DF ønsker mere vidtgående initiativer og en erklæret målsætning om, at byen skal være CO2-positiv inden for en årrække.
-
Biltrafikken
Og hvilken rolle skal biltrafikken så spille i kommunens indsats for at nå den grønne målsætning? Der er uenighed om, hvilken plads især privatbilismen – og særligt den fossildrevne af slagsen – skal have i fremtidens København. I den seneste budgetaftale er et flertal blevet enige om at omdanne et stort antal parkeringspladser til ladepladser. Andre partier som SF, EL, RV og ALT ønsker at gå skridtet videre og indføre roadpricing ud fra devisen om, at forureneren betaler.
-
Anlægsområdet
Hvordan skal Københavns Kommune prioritere anlægsområdet de kommende år? Der er masser af penge på kistebunden, men København begrænses årligt af anlægsloftet – et loft over, hvor mange penge, der må bruges på kommunalt byggeri og anlæg. Kommunen har stor mangel på for eksempel idrætsfaciliteter, men også skoler og daginstitutioner er en mangelvare i byen. Og hvad med det stigende antal ældre, der over de kommende år skal visiteres til plejehjem og ældreboliger? Hvilke velfærdsbyggerier vil de forskellige partier prioritere?
Hvordan gik det ved valget i 2017?
Socialdemokratiet med daværende overborgmester Frank Jensen holdt fast i magten, mens Alternativet stormede ind i Borgerrepræsentationen med over 10 procent af stemmerne og seks mandater, som de blandt andet hentede fra Radikale Venstre, SF og Venstre, der mistede henholdsvis et, et og to sæder på rådhuset.
Med stemmerne talt op gik alle partier sammen om en konstitueringsaftale med Frank Jensen (S) som overborgmester, mens Socialdemokratiet fik yderligere en af de seks fagborgmesterposter. Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Alternativet og Venstre fik hver især en fagborgmesterpost.
Hvem blev de største stemmeslugere ved valget i 2017?
| Antal stemmer | ||
|---|---|---|
| 1. Frank Jensen (S) | 10,2% af alle afgivne stemmer | 30.637 |
| 2. Ninna Hedeager Olsen (EL) • | 5.719 | |
| 3. Sisse Marie Welling (SF) | 5.254 | |
| 4. Niko Grünfeld (ALT)• | 4.005 | |
| 5. Mia Nygaard (RV) • | 3.844 |
Hvordan har Borgerrepræsentationen fordelt pengene i de seneste budgetter?
- Få budgetforlig har været så omtalte som det, der blev indgået på Københavns Rådhus i efteråret 2018. Igen og igen er debatten vendt tilbage til det budgetforlig, for det var nemlig her, at byggeriet af Vejlands Kvarter på Amager Fælled sammen med to andre omdiskuterede byggefelter – Stejlepladsen i Sydhavnen og Selinevej på Kalvebod Fælled – blev udvalgt til byudvikling. Det forlig stod Enhedslisten og Alternativet uden for.
- Samme sang blev sunget ved budgetforliget fra efteråret 2020, som især kom til at handle om den kunstige halvø Lynetteholm. Her vedtog et flertal – igen uden Enhedslisten og Alternativet – et budget, hvor parterne gav hinanden håndslag på det omdiskuterede anlægsprojekt i Øresund.
- Mere fredeligt og forenende var budgetforliget fra dette efterår. Her stod kun Konservative uden for den nye overborgmester Lars Weiss’ (S) første og formentlig eneste budgetaftale. Det var en aftale, som resten af rådhusets partier stod i kø for at udtrykke begejstring over. Blandt overskrifterne var 1,3 milliarder kroner yderligere til det hårdt pressede socialområde over de næste fire år.
Hvem har indgået valgforbund?
- Socialdemokratiet, Radikale Venstre
- Christiania-Listen, SF, Hampepartiet, Kommunisterne, Kommunistisk Parti, Rolig Revolution, Bæredygtigt Samfund, Enhedslisten
- Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Det Demokratiske Parti
- Veganerpartiet, Grøn Omstilling, Klimapartiet Momentum, Alternativet
- Copenhagen, Kærlighedspartiet (Regnbuefolket / Befri Christiania)
Hvad betyder valgforbund og konstituering?
Valgforbund:
Når to eller flere partier går sammen i et valgforbund, tæller gruppen som ét parti, når stemmerne skal omsættes til mandater.
Overskydende stemmer kan puljes og tilsammen skaffe valgforbundet et mandat - eller et ekstra mandat.
Hvert parti kan kun indgå ét valgforbund. Valgforbund indgås typisk mellem lister og partier, der står hinanden politisk nær, men de er ikke forpligtet til at støtte hinanden, når der skal findes flertal bag en borgmester.
Konstituering:
Når valgresultatet er kendt på valgaftenen og valgnatten, vil de forskellige borgmesterkandidater forsøge at finde et flertal blandt de øvrige partier. Hvis ét parti alene har flertal, kaldes det absolut flertal. Når en borgmesterkandidat har fundet flertal, vil parterne typisk underskrive en konstitueringsaftale.
En konstitueringsaftale er ikke juridisk bindende og kan ikke håndhæves. Kommunalbestyrelsens konstituering sker på det konstituerende møde, der som regel finder sted et par uger efter valget. Her vælges blandt andet borgmester, viceborgmestre og udvalgsformænd.
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet og TV 2 Lorry
Hvad med de andre partier?
- Selv om Alternativet er mere eller mindre imploderet på landspolitisk plan, er det ikke utænkeligt, at partiet fortsat vil være repræsenteret på Københavns Rådhus efter valget. Partiets politiske leder og nuværende kultur- og fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde, vil helt sikkert trække en del stemmer, mens partiets modstand mod byggerier på Amager Fælled, Stejlepladsen og Lynetteholm også vil appellere til dele af byens vælgere.
- Ved de seneste to valg har SF fået i omegnen af hver tiende stemme i København, og med den meget populære fagborgmester Sisse Marie Welling – der fik tredje flest personlige stemmer i 2017 - i spidsen, kan partiet muligvis øjne yderligere fremgang.
- I samme leje har Radikale Venstre befundet sig. Partiet med Mia Nyegaard som frontfigur skal nok nærmere være glade og tilfredse, hvis de kan holde fast i vælgertilslutningen fra det seneste valg.
- Spidskandidaten for Venstre er den nuværende beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard, der især har gjort sig bemærket med kritik af regeringers underprioritering af København - den såkaldte ”københavnerbashing”.
- I Dansk Folkeparti har medlemmerne vraget Carl Christian Ebbesen, der er tidligere fagborgmester og nuværende 2. næstformand for Borgerrepræsentationen, som spidskandidat ved valget. I stedet har partiet nu Finn Rudaizky øverst på stemmesedlen. Dansk Folkeparti skal næppe gøre sig forhåbninger om et kanonvalg.
- Det kan Konservative til gengæld. Partiet står stærkt i landspolitiske meningsmålinger, og hvis den effekt slår igennem på kommunalt plan, vil Jakob Næsager og kompagni kunne øge sit mandattal. Senest har partiet dog stået uden for budgetaftalen som de eneste.
Og hvad med de mange små partier?
Der er et hav af mindre partier, der stiller op til kommunalvalget i Københavns Kommune. Så mange, at det er umuligt at nævne dem alle. Der er dog alligevel en håndfuld partier i hovedstadskommunen, der ikke er repræsenteret i Borgerrepræsentationen, som ventes at trække en del stemmer ved valget.
- Den tidligere transportminister Ole Birk Olesen er spidskandidat og værdikriger for Liberal Alliance, der fik to mandater ved valget i 2017, men hvor begge de valgte medlemmer skiftede parti undervejs.
- Niels Peder Ravn er spidskandidat for Nye Borgerlige, der fik én procent af stemmerne sidst. Partiet går blandt andet til valg på et ”fuldt stop for nye moskéer” i København og ”skarp kontrol” med de eksisterende samt at få byggeplanerne på Amager Fælled skrottet.
- Sidstnævnte går Veganerpartiet også ind for. Det forholdsvis nye parti stiller for første gang op til kommunalvalget, og det er med mærkesager som at "stoppe udnyttelsen af dyr" samt at "bidrage med en økocentrisk tankegang i dansk politik".
- Feministisk Initiativ så dagens lys ved valget i 2017, hvor det faktisk lykkedes at opnå over 2.000 stemmer og blev det 11. største parti. De går med kandidaten Ida Damgaard til valg på en politik om blandt andet et lige og ligestillet samfund på tværs af køn, seksuel orientering, etnicitet og klasse.
- Kommunistisk Parti og Kommunisterne – ja, det er faktisk to forskellige partier – stiller begge op. Sidst var de to partier samlet under én liste, men denne gang har de splittet op.
- Og så er der naturligvis et hav af endnu mindre partier, som også stiller op. I alt er 27 opstillet til valget i Københavns Kommune – herunder gamle kendinge som Christiania-Listen, Kærlighedspartiet, Hampepartiet og Kristendemokraterne, som næppe skal gøre sig forhåbninger om at få kandidater valgt ind.
Forudsigelsen:
Overborgmesteren bliver ny, men partiet ved magten forbliver det samme.
Socialdemokratiet og Sophie Hæstorp Andersen kan selv med et svækket mandat formentlig samle et flertal, der udløser overborgmesterposten. Enhedslisten har kurs mod fremgang og kan med et godt valg og en for dem god konstitueringsaftale øjne to borgmesterposter, enten på bekostning af Alternativet, Radikale Venstre eller Venstre.
Sådan har vi gjort
TV 2 Lorry har skrevet denne analyse på baggrund af research, en lang række skriftlige kilder og samtaler med en stribe af kilder med kendskab til de politiske forhold i kommunen.
Her er kandidaterne i Københavns Kommune:
Valgforbund:
- Socialdemokratiet, Radikale Venstre
- Christiania-Listen, SF, Hampepartiet, Kommunisterne, Kommunistisk Parti, Rolig Revolution, Bæredygtigt Samfund, Enhedslisten
- Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Det Demokratiske Parti
- Veganerpartiet, Grøn Omstilling, Klimapartiet Momentum, Alternativet
- Copenhagen, Kærlighedspartiet (Regnbuefolket / Befri Christiania)
Liste A - Socialdemokratiet
Sophie Hæstorp Andersen
Lars Weiss
Laura Rosenvinge
Jesper Christensen
Sofie Seidenfaden
Jonas Bjørn Jensen
Trine Madsen
Andreas Keil
Susan Hedlund
Marcus Vesterager
Maria Tranberg
Niels E. Bjerrum
Mette Reissmann
Henrik Appel
Fatima H. Ladefoged
Yildiz Akdogan
Finn Skou Nielsen
Lea Friedberg
Hans Præstbro
Ulla Krag
Christoffer Rosenkrands
Maria Kornbek
Dennis Schnell-Lauritzen
Rikke Skovgaard Andersen
Morten Garly Andersen
Hari Neupane
Kit Roesen
Lauritz Ziethen
Gitte Kristensen
Lone Larsen
Liste B - Radikale Venstre
Mia Nyegaard
Christopher Røhl
Mette Annelie Rasmussen
Jes Vissing Tiedemann
Katrine Kildgaard
Sally Khallash
Jino Victoria Doabi
Dan Kreutzfeldt
Lartey Lawson
Emil Moselund
Kashif Ahmad
Emil Sloth Andersen
Kim Mandix
Hanne Kofoed
Martin Schepelern
Liste C - Det Konservative Folkeparti
Jakob Næsager
Helle Bonnesen
Line Ervolder
Karina Bergmann
Morten Melchiors
Mathilde Kastbjerg
Susanne Møller
Lasse Vogel Andersen
Andreas Petersen
Hussain Ali
Manuel Sjødahl Andersen
Helle Jønch
Jens Wedenborg
Thorbjørn Hein
Peter Bjerregaard
Peter Rasmussen
Lis Langsø
Ole Normann Buch
Dan Pedersen
Hannibaal Skov Al Awssi
Anders Løve Kyhl
Camilla Dreyer
Hans Erik Sigsgaard
Peter Olesen
Ingrid Slott
Liste D - Nye Borgerlige
1. Niels Peder Ravn
2. Anastasia von Wildenrath Løvgreen
3. Jimmi Haushøj
4. Malte Larsen
5. Anders Toft Hansen
6. Hein Christensen
7. Mikael Lind Petersen
8. Jan Trøjgaard
9. Jakob Busk
10 Patrick Jensen
Liste E - Christiania-Listen
Hulda Mader, Christiania
Britta Lillesøe, Christiania
Kirsten Larsen Mhoja, Christiania
Rasmus Blædel Larsen, Christiania
Liste F - SF
Sisse Marie Welling
Astrid Aller
Rasmus Steenberger
Anna Overlund
Klaus Mygind
Harun Demirtas
Annika Smith
Tobias Bornakke
Turid Leirvoll
Yilmaz Yildiz
Yasser Ghanbari
Kasper Nordborg Kiær
Thomas Warburg
Mads Balslev Hansen
Karla Banke Mathisen
Edith Jakobsen
Jonas Neivelt
Benjamin Friis
Julie Svensson
Majbritt Svensson
Mette Solbjerghøj Isaksen
Morten Bering
Bjarne P. Nielsen
Mads Mikkel Dragholt
Liste G - Veganerpartiet
Maria Nørgaard Andersen
Ole Therkelsen
Karsten Faber
Lars Corvinius Olesen
Christoffer Gertz Bech
Liste H - Grøn Omstilling
Esben Ingerslev
Liste I - Liberal Alliance
Ole Birk Olesen
Alexander Ryle
Joanne Bywater
Martin Sibast Laugesen
Martin Ancher
Sofie Seegert
Julie Skov
Liste J - Hampepartiet
Klaus Trier Tuxen
Liste K - Kristendemokraterne
Jesper Housgaard
Rolf Bjerre
Christopher Nybro Bonde
Nanna Bock
Jesper Truelsen
Gunnar Bjørn Thomsen
Bess Serner-Pedersen
Caspar Vlasman
Liste L - Københavnerlisten
1. Tommi Raalind
2. Elisabeth Cecilia Dorn
3. Jan Ingwersen
Liste M - Danmark for Alle
1. Petar Socevic
2. Senka Sisic
3. Tobias Elsager Hansen
4. Adam Besic
5. Naeem Atti Al Rubaiy
6. Batoul Youssef
7. Julian Fawaz Al-Alousi
8. Mirza Tabakovic
9. Zoran Andrejic
10 Abdel-Rahman Solh
Liste N - Kommunisterne
Rikke G.F. Carlsson
Lars Emanuel
Hjørdis Nielsen
Steen Jørgensen
Preben Fogelstrøm
Liste O - Dansk Folkeparti
Finn Rudaizky
Lars Vestergaard
Cecilie Winther Kristensen
Jens Vornøe
Allan Christensen
Tina Wittendorf
Henrik Svendsen
Cheanne Nielsen
Erik Ernskov
Birthe Skaarup
Liste P - Copenhagen
Jakob Dabrowski
Liste Q - Feministisk Initiativ
Ida Damgaard
Liste R - Kommunistisk Parti
1. Jan Mathisen
2. Brian O'Brien Grønvold
3. Elias Olsen Haack
4. Mona Jensen
5. Lotte Rørtoft-Madsen
6. Jonas Brynnum
7. Marc B. Sanganee
8. Hans Skou
9. Arne Cheller
10. Janni Milsted
11. Anton Nielsen
12. Ali Khilleh
Liste T - Frihedslisten
Jovan Tasevski, Amager
Per Brændgaard, Østerbro
Agathe Dorado, Kbh K
Cecilie M. Albrecht, Nørrebro
Jeanette Strauss, Valby
Liste U - Klimapartiet Momentum
1. Theresa Scavenius
2. Mikkel Bahl
3. Sofie Groth
4. Jan Vejnaa
5. Marie Groth Kruse
6. Anton Castro
Liste V - Venstre
Cecilia Lonning-Skovgaard
Jens-Kristian Lütken
Louise Theilade Thomsen
Cille Hald Egholm
Jakob Tørring
Lars Magnus Christensen
Heidi Wang
Ane Storm
René Bredal
Lena Holm Jensen Lindskog
Anders Fausbøll
Michael Lange
Dan Taki
Bjarke Kværnø
Daniel Askbo
Jens Erik Frandsen
Claus Buch
Jens Godwin Damgaard
John Michael Jensen
Marianne Moegreen
Anders Bo Nielsen
Bo Sandroos
Bent Christoffersen
Oksana Gjermstad
Sissel Friisgaard
Jesper Levy
Liste Y - Kærlighedspartiet (Regnbuefolket / Befri Christiania)
1. Allan Anarchos, København N
2. Sarah K.O. Christiansen, Christiania
3. John Wagner, Amager
4. Lars Skovle, Vesterbro
5. Jørgen K. Madsen, Christiania
6. Edna Michaelsdottir, Christiania
7. Peter Eliot Juhl, Valby
8. Morten Nielsen, Christiania
9. Scott Hill, København S
10. Karsten Nyvang, Nørrebro
11. Leif Botwel, Christiania
12. Annie Hjorth, Sundby
13. Brynjar Einarsson, Sydhavn
14. Hans Christian Magnussen, Vesterbro
15. Lotte Seir, Østerbro
16. Henning Jes Petersen
17. Peter Christiansen, Vesterbro
18. Pedro Gonçalves, Christiania
19. Ulf Kjellberg, Nordvest
Liste Z - Rolig Revolution
Stine Linnemann
Liste Æ - Bæredygtigt Samfund
Kirstine Desian
David Hirst
Liste Ø - Enhedslisten
1. Line Barfod, Nørrebro
2. Karina Vestergård Madsen, Østerbro
3. Gyda Heding, Nørrebro
4. Gorm Anker Gunnarsen, Amager
5. Charlotte Lund, Vanløse
6 Sinem Demir, Nordvest
7. Knud Holt Nielsen, Vesterbro
8. Bente Møller, Brønshøj-Husum
9. Frederik W. Kronborg, Amager Vest
10. Mikkel Skovgaard Hansen, Nørrebro
11. Jean Thierry, Bispebjerg
12. Stine Finné Toft, Indre By
13. Ali Hansen, Brønshøj
14. Klaus Goldschmidt Henriksen, Sydhavn
15. Mikael Hertoft, Østerbro
16. Maria Sofie Petersen, Nordvest
17. Hassan Nur Wardere, Østerbro
18. Absalon Billehøj, Amager
19. Kaj Thelander Jessen, Sydhavnen
20. Erdogan Mert, Nørrebro
21. Sune Hvidtfeldt Håkansson, Sydhavn
22. Ulla Morin, Nørrebro
23. Henrik Palsmar, Valby
24. Ditte Mørck, Brønshøj-Husum
25. Katrine Hassenkam, Vanløse
26. Sarah Mathiesen, Vanløse
27. Reinout Bosch, Vanløse
28. Leila Stockmarr, Nørrebro
29. Kim J. Henriksen, Amagerbro
Liste Å - Alternativet
1. Franciska Rosenkilde
2. Kim Hjerrild
3. Birgitte Kehler Holst
4. Anders Stjernholm
5. Troels Chr. Jakobsen
6. Nicklas Hakmann
7. Martin Kjærulff
8. Annika Martins
9. Christina Olumeko
Liste 01 - Det Demokratiske Parti
1. Peter Hjorth
2. Christian Kubel Højmose
_
_
