Vilde planer: Nationalmuseet foran enormt ombygningsprojekt

Der er sket meget med udstillingsområderne, siden Nationalmuseet i 1849 åbnede i Prinsens Palæ - lige over for Christiansborg Slot.

Men de ændringer, der formentlig nu er på vej, vil for alvor kunne ses.

Museet har foreslået en større ombygnings-og udvidelsesplan, og på et møde mandag begynder politikerne i Teknik- og Miljøudvalget i København at behandle planerne.

- Den ønskede ombygning af museet vil blandt andet omfatte, at stueetagen delvist åbnes op mod omgivelserne og at udvalgte, bagvedliggende bygninger helt eller delvist nedrives, for at opføre nybyggeri i op til 27 meter, hedder det i den sagsfremstilling, som udvalgets medlemmer har fået.

Nationalmuseet er et større bygningskompleks, som blandt andet består af føromtalte Prinsens Palæ.

Hertil kommer bygninger, der er opført til museumsformål i 1930'erne, og hele museet har en central beliggenhed mellem gaderne Stormgade, Frederiksholms Kanal, Ny Vestergade og Vester Voldgade.

Dele af museet er fredet, mens andre dele har såkaldt høj bevaringsværdi. Derfor er det da også et projekt, som ikke bare lige kan sendes videre med en underskrift og et godkendelsesstempel fra rådhuset.

Projektet kræver - ifølge forvaltningens sagsfremstilling - en ny lokalplan på grund af den eksisterende bygnings bevaringsværdi, de forventede ændringer i facaden samt ønske om nybyggeri med større bygningshøjde end den nuværende - tanken er at rive nogle af kompleksets indre bygninger ned og erstatte dem med nybyggeri, der kan komme til at rage 27 meter i vejret.

Små, smalle rum

Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, lægger ikke skjul på, at Nationalmuseets nuværende udformning giver museets udstillinger en række snærende begrænsninger.

- Museet er ekstremt ufleksibelt. Der er seks kilometer montreudstillinger, der ikke er skiftet ud. Og rummene er ikke klimasikrede - det er hver enkelt montre, så det er svært at skifte udstillingerne ud. Det bliver ikke bedre af, at vi har små, lavtloftede rum som er meget smalle, så vi har svært ved at skabe forandring og tilbyde en moderne museumsoplevelse, siger han til TV 2 Kosmopol.

Rane Willerslev påpeger, at museets indretning gør det svært at justere udstillingerne i forhold til ny viden.

Det gælder for eksempel i forhold til Dronning Thyra, som ifølge museets nyeste forskning havde mere magt i forhold til Gorm Den Gamle end hidtil antaget, og det kan handle om Egtvedpigen, og hvor hun kommer fra.

- Dermed risikerer vi, at det, folk ser på museet, ikke er et udtryk for den viden, vi har. Det bør det jo være, mener han.

Rane Willerslev skeler også til udviklingen i vores nabolande, hvor der flere steder er satset stort på kulturbyggerier.

- De andre hovedstæder, som vi konkurrerer med, har investeret massivt i deres kulturbygninger. Det gælder Oslo, Stockholm, Berlin og Amsterdam. Vi er nødt til at oppe os, hvis vi vil være med i konkurrencen, siger han.

Vil tiltrække flere turister

Nationalmuseets bygninger er i dag kendetegnet ved lukkede facader ud mod offentligheden.

I museets tanker indgår også, at de delvist skal åbnes mod offentligheden, så man blandt andet får adgang til de haver, der ligger inde i komplekset.

Rane Willerslev håber, at området derefter vil kunne tiltrække mange af de turister, der i dag flokkes omkring Strøget.

- Og vi er selvfølgelig meget bevidste om, at ændringer skal ske med stor respekt for de eksisterende bygninger, fastslår han.

Rane Willerslev vil ikke sætte beløb på planerne, men han lægger ikke skjul på, at med en placering midt i København - så bliver det ikke billigt. Og den salgs penge har museet ikke selv - de skal komme fra staten og fondsverdenen.

Pengene fra staten skal bevilges af politikerne på Christiansborg - lige over for Nationalmuseet.

Måske er det derfor, Rane Willerslev ikke kan lade være med at påpege den symbolske placering af Nationalmuseet i forhold til Folketinget:

- Folketinget laver landets fremtid og skal være bevidste om landets hukommelse, siger han.

Hvis politikerne på Københavns Rådhus går videre med planerne, bliver der sidenhen udskrevet en arkitektkonkurrence, og først når den er på plads, vil københavnerne kunne se, de forandringer, der er på vej.