Det oplyser Mads Lunøe, administrerende direktør i moderselskabet Carrington, der ejer Wood Wood, i en e-mail til TV 2 Kosmopol.
Konkursbegæringen er indgivet hos Sø- og Handelsretten, lyder det videre i en pressemeddelelse.
- Carrington ApS (Wood Wood) vil gerne udtrykke vores dybeste taknemmelighed til alle medarbejdere, samarbejdspartnere og kolleger, som har støttet os gennem årene og i denne udfordrende tid, skriver virksomheden.
Det tilføjes desuden i pressemeddelelsen, at Wood Wood håber at kunne videreføre virksomheden "i en eller anden form" trods konkursbegæringen.
I efteråret sidste år valgte Wood Wood at udskifte ledelsen efter skuffende salg og underskud. I et strategiskifte valgte virksomheden at lukke 75 procent af dets butikker, både i København, men også i Berlin og London.
Wood Wood blev stiftet for 22 år siden i en kælderbutik i Krystalgade i København.