Ost, æg og makrel: Nu går skolelærer til kamp mod foodshaming

Som madkundskabslærer ærgrer det Katja Berthou, at flere elever ikke vil spise deres madpakke af frygt for at blive drillet.

I Danmark har vi i flere århundreder, som et af få steder i hele verden, mæsket os i rugbrødsmadder.

Madder med salami, hamburgerryg og leverpostej. Men også madder, med den slags pålæg, der finder vej til næsen før munden. Madder med æg, ost og makrel i tomat.

De mange forskellige muligheder serveres tit i Katja Berthous hjem i Hvalsø, og hendes 12-årige datter sætter sig altid gladeligt til bords, når der serveres rugbrødsmadder. 

Derfor undrede det hende i lang tid, at datterens madpakke altid vendte hjem fra skole uden at være blevet spist.

Men nu har hun fundet ud af hvorfor.

- Hun fortalte mig forleden, at hun helt tilbage i 2. klasse blev drillet af sine klassekammerater, fordi hendes rugbrødsmadder lugtede. Siden da har hun ikke ville have rugbrødsmadder med i madpakken, siger hun.

Derfor har hun nu lavet et facebook opslag, hvor hun slår et slag for, at vi skal stoppe med at foodshame hinanden.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Katja Berthou ærgrer sig over, at flere af eleverne på hendes skole foodshamer hinanden.
Katja Berthou ærgrer sig over, at flere af eleverne på hendes skole foodshamer hinanden.
Foto: Katja Berthou

Et opslag som hun fortæller, har affødt et hav af reaktioner.

- Jeg har fået en del henvendelser fra forældre, der siger, de oplever at kæmpe med samme problem, siger hun.

Børnene føler sig forkerte

Det er langt fra kun Katja Berthous datter, der ikke ønsker at spise rugbrødsmadder blandt klassekammeraterne af frygt for at blive foodshamet. 

Det gælder også, fortæller Katja Berthou, flere af eleverne på den skole, hvor hun arbejder som madkundskabslærer, og det er et problem mener hun.

For når de sunde madpakker ikke pakkes ud, så går det udover elevernes energiniveau og indlæringsevne. Det er dog ikke det eneste, der er spil. 

- Når børnene bliver foodshamet, så føler de sig forkerte og stopper med at spise, det de kan lide. De laver om på sig selv, fordi de er bange for at ryge ud af fællesskabet, siger Katja Berthou.

Og det kan, fortæller hun, have konsekvenser langt ind i voksenlivet.

- Jeg kender selv en, der blev drillet for sine ostemadder, da han gik i folkeskole, og de minder har hængt ved helt ind i hans voksne liv. Vi ved, at mobning kan sætte sig, og det gælder også, når det handler om madvaner, siger hun.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Afstemning

_


En god madkultur starter derhjemme

Katja Berthou håber, at hendes opråb kan være med til at starte en samtale om, hvordan vi forholder os til vores egne, samt andres, madvaner.

En samtale, som hun mener, bør starte hjemme ved middagsbordet.

- Som forældre skal vi være bevidste om, at den måde vi taler om maden på, den kan præge, hvordan vores børn forholder sig til det, siger hun.

Netop derfor gør det hende også ked af det, at hun igennem flere år ikke har formået at opdage det problem, hendes datter kæmpede med.

- Jeg blev rigtig rørt og ramt af det. Her står jeg og prøver at prædike en mangfoldig madkultur, og så finder jeg pludselig ud af, at det her problem også fylder meget i mit eget hjem, fortæller Katha Berthou.

Det skal på skolernes dagsorden

Ifølge Katja Berthou så er det ikke kun børnene og deres forældre, der har et ansvar i forhold til at skabe en god madkultur.

Hun mener nemlig også, at skolerne skal forholde sig til problematikken.

- Jeg håber, at flere af mine kollegaer vil gå med i den her debat, så vi kan få sat fokus på det i hverdagen. Det fylder jo for eleverne, og derfor skal det være en del af vores dagsorden, siger hun.

Det er nemlig vigtigt, fortæller hun, at børnene spiser sundt og ordentligt, men også at de tør stå ved sig selv.

Derfor har hun et klart ønske for sin datters fremtid.

- Jeg håber, min datter lærer at stå ved, hvad hun kan lide og giver langefingeren til dem, der taler hendes madpakke ned, siger hun. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik