Artiklen er oprindeligt udgivet i august 2023, men vi synes stadig, at den er læseværdig, derfor har vi genudgivet den.
Da en broget gruppe mennesker en mild septemberdag bare tre dage efter folketingsvalget i 1971 flyttede ind og besatte den forladte kaserne på Bådsmandsstræde på Christianshavn, havde kun de færreste drømt om det, Fristaden Christiania er blevet til nu, 52 år senere.
I folkemunde blev Christianias besættere kaldt ”slumstormerne”, men i løbet af ganske kort tid flyttede også omkring 150 hippier, kunstnere, hjemløse og narkomaner ind i de forladte militærbygninger med en fælles drøm om at gøre op med det borgerlige samfund og de ideologier, der fulgte med.
I stedet skulle fristaden realisere drømmen om et samfund sat fri af gængse normer og baseret på frihed, kreativitet og fællesskab.
Og med frisindet fulgte også eksperimenter med psykedeliske stoffer, heroin og hashrygning, som hurtigt blev en accepteret del af Christiania.
Dét blev kimen til det åbenlyse salg af både hash og hårdere stoffer på Christiania – og starten på en romantisk fortælling om menneskets ret til at gøre og handle, som man vil.
Men det blev også starten på en deroute, som over tid er løbet fra christianitterne selv.
Sådan lyder vurderingen fra den tidligere BZ’er René Karpantschof, der i dag er historiker, forfatter og har en ph.d. i sociologi fra Københavns Universitet, hvor han har forsket i netop Christiania.
- I 70'erne var der christianitter, som helt åbenlyst solgte både hash og hårdere stoffer derude. Det var der ikke så mange, der tænkte over. Det var jo ligesom bare en del af livet og kulturen på det tidspunkt, forklarer René Karpantschof.
Han fortæller, at Pusher Street på mange måder er en stor del af Christianias DNA, og derfor ikke bare lige kan fjernes.
Her tager han os gennem en række nedslag i Pusher Streets historie, som kan være med til at forklare, hvorfor det aldrig tidligere er lykkes at lukke hashgaden i fristaden – trods gentagne forsøg fra både regeringer, kommuner, politiet og christianitterne selv.
Pusher Street
Junkblokaden
1979
Første store ændring på Christiania skete allerede i 70’erne. For selvom frisindet i 70’erne betød en lempelig tilgang til euforiserende stoffer, indså christianitterne, at man også i fristaden måtte sætte ind over for de hårde stoffer.
- I slutningen af 70’erne døde der omkring 10 christianitter af overdoser på grund af hårde stoffer. Og det førte til, at man ville have de hårde stoffer ud af Christiania. I 1979 var modstanden så stort, at det udmøntede sig i denne her junkblokade, som den blev kaldt.
- Den betød, at der ikke længere måtte sælges eller købes hårde stoffer på Christiania. Men det gjaldt altså ikke hashen, siger René Karpantschof.
Rockernes indtog på hashmarkedet
80'erne
I 80’erne var det ikke længere kun hippierne, der røg hash. Jointen var blevet en del af danskernes festkultur, og derfor blev hashmarkedet efterhånden mere lukrativt end tidligere.
Det fik betydning for christianitterne, da fristaden allerede havde markeret sig som stedet, hvor man helt åbenlyst kunne handle sin hash.
- Der begyndte at være penge i at sælge hash, og det fik rockergrupperne Hells Angels og Bullshit til at starte deres forretning på fristaden. De kom med deres store muskler og møvede sig ind som en del af pusherne på Christiania. Og selvom de også var en slags outlaws fra samfundet som christianitterne, delte de langt fra værdier med de pushere, som igennem efterhånden mange år havde solgt hash på fristaden.
- Deres primære formål var at tjene penge, og i løbet af 80’erne kommer de op at slås om hashmarkedet i hovedstaden.
Men selvom Bullshit og Hells Angels gjorde indtog på hashmarkedet og på Christiania, var der fortsat også christianitter, som pushede hash.
- Det var ikke sådan, at rockerne styrede alt. Så det blev bare mere en blanding, forklarer René Karpantschof.
Så fristadstanken om Christiania var fortsat intakt. Det meste var tilladt, og de få ting, som man ikke måtte, skulle vedtages af alle på store fællesmøder. Imens voksede hashsalget og rockernes indflydelse støt.
Drabet på Høvding
1985
Mens rockerne tjente flere og flere penge på hashhandlen på Christiania, voksede spændingerne mellem Hells Angels og Bullshit også.
Det udviklede sig til en regulær rockerkrig, som i første omgang kulminerede med drabet på Bullshits leder.
En kold decemberaften bare tre dage før jul i 1985 sad Høvding på værtshuset Nemoland på Christiania, da to medlemmer fra en rivaliserende rockergruppe gik ind ad døren og likviderede ham med otte skud fra en pistol.
Ifølge René Karpantschof var holdningen til rockerne delte. På den ene side var de uønskede i fristaden blandt christianitterne, men idéen om den frie hash fordrede også tanken om, at den gerne måtte pushes – også af rockerne. Så rent ideologisk var der ikke nogen barriere for, at også rockere kunne sælge hash.
Al hash på Pusher Street
1989
Men i slutningen af 80’erne var hashsalget alligevel blevet for meget for christianitterne.
- På et tidspunkt var der hash alle vegne på Christiania. Lige så snart man kom inden for hovedindgangen, stod der nogen og solgte hash – og til sidst satte christianitterne selv gang i en aktion for at regulere salget af stoffer.
- Så i 1989, 10 år efter junkblokaden, startede christianitterne en aktion med et krav om, at alt hashsalg skulle begrænses til Pusher Street.
Pusher Street havde allerede fået sit navn i starten af 80’erne, men med christianitternes krav om, at hashsalget kun måtte foregå dér, levede den nu for alvor op til sit navn.
Med oprettelsen af Pusher Street blev hashsalget nu formaliseret med boder, hvor man helt åbenlyst kunne komme og købe sin hash. Men det var fortsat rocker-grupperne, som sad tungere og tungere på handlen.
Op gennem 90’erne levede christianitterne og rockerne side om side med hashsalget som den fællesnævner, der bandt dem sammen på fristaden.
Det var ikke problemfrit, men heller ikke altid problemfyldt.
Fra tid til anden kom politiet på razzia på Christiania, og sådan har det været lige siden. Ligesom rockerne blev en fast bestanddel af Christiania med hashsalget, blev politiet det også.
Mange ønsker lukning – men gentagne forsøg virker ikke
2003
I 2003 kom den politiske handlingsplan ”Kampen om narko” fra VK-regeringen, og med den fulgte en erklæring om at rydde det åbne hashmarked på Christiania og have nultolerance overfor hashhandel.
I januar 2004 tog christianitterne og pusherne imidlertid sagen i egen hånd og ryddede i fællesskab de mange hashboder i Pusher Street. Rydningen skete et halvt år efter Københavns daværende politidirektør Kai Vittrup proklamerede, at man havde en klar plan for rydningen af Pusher Street.
Men som så ofte før, kom hashsalget igen. Og ifølge René Karpantschof skyldes det først og fremmest penge.
- Der er så mange penge i det her, at politiet ikke har kunnet gøre det mindste ved det. Det må vi jo bare indse, når vi kigger på resultaterne af alle de indsatser, som har været.
- Op igennem nullerne var der den ene politikampagne efter den anden. I bedste fald har de ikke haft nogen effekt på hashsalget, og i værste fald har de bidraget til den forråelse, som man ser i dag, siger han.
Christianitter river hashboder ned efter skyderi mod politi
2016
Gennem de seneste 10 år er voldsspiralen i og omkring Pusher Street eskaleret.
I 2016 forsøgte christianitterne selv at fjerne Pusher Street – igen – efter et skuddrama, hvor to betjente og en civil person blev skudt af en polsk formodet pusher. Alle tre overlevede, selvom den ene af betjentene blev ramt i hovedet ved skyderiet. Gerningsmanden blev selv skudt og dræbt i den omfattende politiaktion, som skuddene satte gang i.
Men nok var nok for christianitterne, der sammen ødelagde hashboderne og bortviste pusherne.
- Danmark kan blandt andet støtte op ved ikke at købe sit hash her, lød det fra Christianias talsmand Risenga Manghezi.
Bare ét år senere var hashboderne igen at finde på Pusher Street.
Pusher Street "sat på pause"
2018
I 2018 blev Pusher Street igen lukket - eller "sat på pause", som christianitterne selv beskrev det i flere medier.
Efter få dage genåbnede gaden - men uden hashsalg. Der gik dog ikke længe, før man igen kunne købe sin hash fra en bod i Pusher Street.
Corona lukker Pusher Street
2020
Igen i 2020 blev hashgaden på Christiania både lukket og genåbnet - men "uden åbenlyst hashsalg", lød det.
Den populære Pusher Street, hvor der gennem mange år har været åbenlyst, ulovligt salg af hash, blev ifølge christianitterne ikke at finde fremover.
- Hashsalget har givet nogle problematikker, som vi ikke har været glade for, derfor vil der ikke være noget åbenlyst hashmarked eller boder, fortalte Bente Morén, der bor på fristaden, dengang til TV 2 Kosmopol.
22-årig christianit dræbt
2021
Da en bare 22-årig christianit blev dræbt uden grund en augustnat i 2021 blev det endnu engang for meget for christianitterne, der på et stort fællesmøde endnu engang var tæt på at lukke gaden.
Flertallet besluttede dog, at hashhandlen kunne fortsætte på Pusher Street.
23-årig dræbt på Pusher Street - gaden ryddet 100 gange på ét år
2022
I 2022 blev Pusher Street ryddet hele 100 gange, og i et svar fra justitsministeriet fremgår det, at politiet er til stede på Christiania i gennemsnit to gange dagligt.
Samme år blev en 23-årig mand i efteråret dræbt af flere skud i Pusher Street. Den dræbte stod i en hashbod.
Mener christianitterne det nu?
2023
Men hvad med nu?
Efter et brutalt skyderi lørdag aften, hvor en 30-årig mand mistede livet og fire andre blev såret af skud, har christianitterne besluttet sig for at råbe om hjælp og lukke Pusher Street – igen, fristes man til at sige.
Men til forskel fra tidligere, er det nu et samlet Christiania, som vil lukke hashgaden. På et fællesmøde, som er den højeste myndighed i fristaden, blev det vedtaget, at Pusher Street skal lukkes. Og man vil have hjælp fra både staten og kommunen til at gennemføre lukningen.
Og ifølge René Karpantschof kan der være tale om et nybrud blandt christianitterne.
- Efter Christiania blev selvejende for år tilbage, kommer politiet kun for hashsalget. Hvor christianitterne tidligere følte sig i kamp med ordensmagten, fordi man havde besat området, kæmper politiet kun mod pusherne nu. Og det er efterhånden en kamp, som christianitterne også indser, at de har.
- Og selvom der blandt mange christianitter er en tilslutning til fri hash og legalisering, så vil de gerne stoppe denne her pusherkultur. Det vil på en måde være et indgreb i deres DNA at bede om hjælp på den måde, det er klart.
Pusher Street skal graves op
Januar 2024
Christianitterne vedtager på et fællesmøde, at Pusher Street skal graves op, og at området skal omdannes. Dette arbejde begynder 6. april 2024.
På billedet herover kan du se en illustration af, hvordan noget af det nu nuværende område omkring Pusher Street kan komme til at se ud i fremtiden.
