Næsten tre uger efter at regeringen præsenterede dens udspil til en ny udligningsreform, der har til hensigt at sikre et ligeligt velfærdsniveau på tværs af landets 98 kommuner, skal forhandlingerne for alvor til at gå i gang.
Fra flere sider forlyder det, at den socialdemokratiske regering håber på en aftale senest omkring uge 10. Tidsnok til at være i mål inden årets kommunalpolitiske topmøde i Aalborg den 19. og 20. marts.
Foreløbig har partierne været til individuelle møder med regeringens forhandlere, hvor de dels har kunnet stille tekniske spørgsmål til udspillet og give deres egne synspunkter til kende.
De deciderede forhandlinger begynder så småt i denne uge, og TV 2 Lorry har kontaktet partierne for at høre, hvilke ønsker de har med ind til forhandlingerne.
DANSK FOLKEPARTI – Jens Henrik Thulesen Dahl, kommunalordfører:
- Vi ønsker et system, der minder om det, der er for regionerne. Så der ikke længere skal opkræves skat i kommunerne, men i stedet en statslig kommuneskat, der er ens over hele landet. Så deler man penge ud til kommunerne alt efter det behov, der er i de enkelte kommuner. Regionerne opkræver heller ikke skat, men får penge fra staten til at løse deres opgaver.
- I dag klager visse kommuner over, at de skal af med for meget i udligning, mens andre mener, de får for lidt. Den debat oplever jeg ikke med regionerne. Der er en fælles anerkendelse af, at man på tværs af landet skal sikre en ordentlig velfærd på sundhedsområdet. Det udspil, vi sidder med nu, er lidt en lappeløsning, hvor man justerer op og ned på forskellige parametre, men ikke tager fat i de grundlæggende udfordringer på velfærdsområdet.
RADIKALE VENSTRE – Kathrine Olldag, kommunalordfører:
- Vi er positive over for det overordnede træk, hvor kommuner med størst behov for hjælp tilgodeses. Vi er glade for, at Finansieringsudvalgets anbefalinger er fulgt i forhold til beskæftigelsestilskuddet, ligesom vi også støtter op om en sammenlægning af de forskellige udligningsordninger – provins- hovedstads- og landsudligningen.
- Men udligning er et meget stort og kompliceret skib at sejle sikkert i havn, så nu vil vi gå i maskinrummet sammen med regeringen for at dreje på kriterier, beregninger og vægtninger - og justere skibet ind på en kurs, der gerne skulle sikre kommunerne et bedre økonomisk fundament til velfærd.
SF – Charlotte Broman Mølbæk, kommunalordfører:
- SF mener, der skal udlignes mere. Regeringens udspil har gode takter og intentioner. Men vi kan se, at en lang række af de fattigste kommuner ikke bliver kompenseret nok. Derfor ønsker vi en endnu større udligning, mens man så i de rigeste kommuner får mulighed for at sætte skatten op.
- Et godt redskab kan være, at vi skruer mere op for refusionerne for borgere på førtidspension. De kommuner med størst økonomiske udfordringer har også et stort antal af borgere på førtidspension. Samtidig ser vi også gerne en større refusion på det sociale område med dyre enkeltsager.
ENHEDSLISTEN – Jette Gottlieb, kommunalordfører:
- Vi vil under ingen omstændigheder være med til at skære på service i nogen kommuner. Hvis der bare er tale om ren udligning, uden at staten samtidig tilfører flere penge til velfærd, risikerer vi, at de kommuner, der skal af med mere i udligning, selv må skære i deres egen velfærd. Regeringen har spillet ud med at tilføre kommunerne en halv milliard fra statens side. Det beløb skal være meget større, hvis vi skal give velfærden et markant løft.
ALTERNATIVET – Torsten Gelj, kommunalordfører:
- Alternativet går ind for social udligning. Det skal der ikke være nogen tvivl om. Vi ser gerne et niveau som i udspillet fra regeringen, men med flere penge også fra staten, end der er på bordet nu. Det er bedre, at staten bidrager med yderligere midler, end at visse kommuner skal af med endnu mere i udligning, end der lægges op til nu.
- Vi mener samtidig, at forhandlingerne om udligningen og budgetloven skal kædes sammen, så nogle af de større byer – der skal af med penge – får lov at bruge nogle flere af deres egne penge.
NYE BORGERLIGE – Mette Thiesen, kommunalordfører:
- Vi accepterer, at der er behov for udligning. Men vi mener selvfølgelig ikke, det skal være en model, der økonomisk belønner de kommuner, der bruger for meget på administration.
- Albertslund er et eksempel på en kommune, der står til at modtage endnu flere penge i udligning fra andre kommuner, men samtidig bruger Albertslund flere penge på central administration og ledelse end andre kommuner. Det overforbrug skal simpelthen modregnes, inden Albertslund modtager penge. Det kan ikke være meningen, at borgere i andre kommuner skal betale for overadministration i Albertslund.
VENSTRE:
Har desværre ikke haft tid til at besvare vores henvendelse.
Fælles for Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er, at de ifølge eget udsagn ikke længere er en del af forhandlingerne. Men deres overordnede synspunkter om udligningsreformen følger her.
DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI – Rasmus Jarlov, finansordfører:
- Regeringen bør analysere kommunernes udgiftsbehov grundigt og sagligt og ud fra dette, fastsætte hvilke kommuner, der skal have tilskud. Det skal ikke være baseret på, hvilke kommuner regeringen bedst kan lide, sådan som det er nu, hvor regeringen er gået i krig mod Nordsjælland og de borgerlige kommuner på Vestegnen, mens den vil give et helt særligt tilskud til socialdemokratisk styrede kommuner på Vestegnen. Der findes intet belæg for, at de kommuner, som regeringen vil give flere penge, har mere brug for dem, end de kommuner, som allerede i dag betaler formuer i udligning. Det ligner vennetjenester til socialdemokratiske borgmestre, når alle socialdemokratiske kommuner i Københavns Omegn får penge, mens alle konservative kommuner i samme område mister penge.
- Det er vigtigt for os, at kommunerne fortsat har en motivation til at skabe lokal fremgang. Det må ikke være sådan, at det ikke kan betale sig for en kommune, at dens lokale erhvervsliv har succes, fordi kommunen da mister tilskud fra de andre kommuner.
LIBERAL ALLIANCE – udsnit fra pressemeddelelse fra Ole Birk Olesen, finansordfører:
- Det (regeringens udspil, red.) handler slet ikke om, at nogle kommuner ikke har penge nok til at levere en tilfredsstillende offentlig service. Det handler om, at regeringen gerne vil give flere penge til kommuner, som har en socialdemokratisk borgmester. Det er rent socialdemokratisk kammerateri.
- En del kommuner, som nu skal have flere penge, bruger faktisk i forvejen flere penge på velfærd end gennemsnittet af kommuner, også når man tager højde for deres indbyggersammensætning. Nu skal de så have endnu flere penge til en endnu dyrere service, bare fordi deres borgmestre er socialdemokrater.
