Inflationen har presset Sandra til at skralde: Jeg kan spare halvdelen af mit madbudget

De stigende priser har presset flere til at skralde. De finder kasserede varer i supermarkedernes affaldscontainere, som de tager med hjem for at spise. Flere hjælpeorganisationer melder også om øget efterspørgsel på deres ydelser


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er sen aften. Klokken har rundet 22:00 og Sandra Winther har taget sweater og regnjakke på. Hun er klar til at trodse efterårsvejret, for at tage ud at skralde. Og tidspunktet er velvalgt, for det er nu, i den sene aftentimer, at de fleste butikker lukker og smider overskudsvarer.

I de københavnske baggårde, bagved dagligvarekædernes butikker, har hun i ro og mag mulighed for at gennemrode containerne med ”organisk affald” for at finde madvarer, som butikkerne ikke længere ønsker at sælge.

Sandra Winther er en af mange, der lige nu mærker, at inflationen presser dagligvarepriserne op på et niveau, som gør det svært at få madbudgettet til at hænge sammen. 

Hun er uddannet pædagog og er lige nu mellem jobs, imens hun tager en selvbetalt uddannelse som psykoterapeut.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Sandra er begyndt at skralde for at få økonomien til at hænge sammen. Hun finder meget af det mad hun spiser i supermarkedernes affaldscontainere
Sandra er begyndt at skralde for at få økonomien til at hænge sammen. Hun finder meget af det mad hun spiser i supermarkedernes affaldscontainere
Foto: Jakob Hybholt / TV2 Lorry

Pengene er derfor små, så nu udgør supermarkedernes overskudvarer en stor del af hendes daglige fødevareindtag.

- Jeg kan spare halvdelen af mit madbudget ved at skralde, vurderer Sandra, som dog selv mener, at hun lige nu reelt godt vil kunne klare sig uden at skralde. 

Men hun anser besparelsen fra skraldningen, som en mulighed for fortsat at have et socialliv, hvor hun har råd til indimellem at tage på cafe eller vinbar med vennerne.

- Jeg skralder fordi, at nogle af de ting der gør mig glad i livet, er at tage ud og spise med venner og tage ud og få et glas vin et sted. Og det får jeg så råd til. 

Men Sandra regner med, at hun inden for en kort periode ender på dagpenge. Når det sker, vil skraldningen – efter Sandras vurdering – ændre sig til at være en nødvendighed, for at hun kan få sit budget til at gå op.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Sandra er begyndt at skralde for at få økonomien til at hænge sammen. Hun finder meget af det mad hun spiser i supermarkedernes affaldscontainere
Sandra er begyndt at skralde for at få økonomien til at hænge sammen. Hun finder meget af det mad hun spiser i supermarkedernes affaldscontainere
Foto: Jakob Hybholt / TV2 Lorry

På diverse skraldegrupper på Facebook, hvor brugere deler tips og tricks, og gode skraldefund med hinanden, kan man tydeligt se, at der er kommet mange nye skraldere.

Dagligt beder folk om råd til hvordan man skralder i praksis, hvad man skal være opmærksom på, eller hvem der ønsker at være skraldemakker, som man kan drage ud i aftenmørket med. 

Tidligere skraldede mange af ideologiske grunde, for eksempel for at bekæmpe madspild,  men nu ses en massiv tilstrømning af medlemmer til skraldegrupperne, der gerne vil skralde for at spare penge.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Det vrimler med skraldegrupper på Facebook. Der er både landsdækkende, regionale og lokale grupper. Mange af dem har mange tusinde medlemmer
Det vrimler med skraldegrupper på Facebook. Der er både landsdækkende, regionale og lokale grupper. Mange af dem har mange tusinde medlemmer
Foto: Screendump - Facebook.com

Flere køber også overskudsmad

Heidi Boye er Ph.d. i forbrugeradfærd og Landechef i hos madspildsvirksomheden Too Good To Go. Hun vurderer, at det er ganske normalt, at folk søger alternative løsninger til at finde dagligvarer, når økonomien er stram.

- Det, der ofte sker, når vi bliver presset eller begrænset på nogle områder, er, at vores kreativitet får lov til at definere nogle nye måder at gebærde os på.

Men også inden for Heidi Boyes egen organisation, hvor man forbinder købere med butikker via en app, oplever man en stor stigning i efterspørgslen. 

I app’en kan brugere købe både restauranter, bagere og supermarkeders overskudsvarer billigt tæt på lukketid.

- I september har vi haft fire millioner produktvisninger inde i vores app, og det er altså en million flere end måneden før, fortæller Heidi Boye.

Mange falder ud over kanten

quote Der er en masse mennesker, som før var på den rigtige side af kanten, som nu henvender sig til organisationer som Kirkens Korshær, for at få hjælp til helt basale ting som f.eks. mad

Jeanette Bauer, Chef, Kirkens Korshær

Hos hjælpeorganisationen Kirkens Korshær, som tilbyder hjælp til socialt udsatte, mærker man også inflationen tydeligt. I en godt fyldt varmestue på Christianshavn, hvor trængende kan få en lur, et måltid mad eller bare en pause fra gaden, møder vi chef Jeanette Bauer.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Jeanette Bauer fra Kirkens Korshær fortæller, at flere i løbet af det seneste år er faldet ud over "kanten", og derfor nu ikke længere kan klare sig selv, men i stedet søger hjælp til at klare sig igennem dagligdagen
Jeanette Bauer fra Kirkens Korshær fortæller, at flere i løbet af det seneste år er faldet ud over "kanten", og derfor nu ikke længere kan klare sig selv, men i stedet søger hjælp til at klare sig igennem dagligdagen
Foto: Jakob Hybholt - TV2 Lorry

- Der er en masse mennesker, som før var på den rigtige side af kanten, som nu henvender sig til organisationer som Kirkens Korshær, for at få hjælp til helt basale ting som f.eks. mad, forklarer Bauer. 

Hun henviser til de mange nye mennesker Kirkens Korshær nu møder. Mennesker, der ellers har kunnet klare sig selv økonomisk, som nu ryger ud over den usynlige kant, hvor den eneste udvej er at bede om hjælp.

Finder gode og sunde ting i containeren

Tilbage i aftenmørket er Sandra nu nået til tredje supermarkedstop på sin skraldetur. Her finder hun hvad hun betragter som ’en god container’. 

Med sikker hånd fisker hun både et rugbrød, en pakke knækbrød og adskillelige grøntsager op.

quote Det ville være ulækkert at tage mad fra en container, hvis det var mad med hul på. Men det er pakket ind. Bananskrællen er jo udenpå, selve bananen er indeni

Sandra Winther, Skralder

Containeren er ildelugtende og lidt våd fra aftenens regnskyl. Og flere af de udsmidte genstande dernede er godt beskidte. Men varerne som Sandra tager op, ser umiddelbart gode ud. 

En banan er måske lidt brun, og der er kommet soyapletter på knækbrødspakken, men hun mener ikke, at det er noget, som skader madvaren inde i. 

 - Det ville være ulækkert at tage mad fra en container hvis det var mad med hul på. Men det er pakket ind. Bananskrællen er jo udenpå, selve bananen er indeni

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Sandra er begyndt at skralde for at få økonomien til at hænge sammen. Hun finder meget af det mad hun spiser i supermarkedernes affaldscontainere
Sandra er begyndt at skralde for at få økonomien til at hænge sammen. Hun finder meget af det mad hun spiser i supermarkedernes affaldscontainere
Foto: Jakob Hybholt / TV2 Lorry

quote Jeg kan godt købe præmissen om, at hvis man er økonomisk trængt, at man så kigger sig omkring til, hvordan man kan skaffe fødevarer. Men vores anbefaling er stadigvæk: Har det været i containeren, så lad det være!

Ulrich Pinstrup, sektionschef, Fødevarestyrelsen

At skralde udgør en sundhedsrisiko

Hos Fødevarestyrelsen ser man ikke positivt på skraldernes projekt. Her advarer man mod at skralde, da det kan udgøre en sundhedsrisiko.

Sektionsleder Ulrich Pinstrup forklarer, at der ikke er nogle regler, som forbyder folk at kravle ned i en container og hive en fødevare op. Men styrelsen anser ikke længere varer som fødevarer, når de først har været i en container eller skraldespand:

- Skraldning er et valg, hvor man tager noget, som egentlig er affald, og bruger det som fødevare.

Så selv om varerne i dagligvarebutikkernes containere kan se fine ud, så ved man ifølge Ulrich Pinstrup ikke, hvorfor de er endt der. Derfor bør man ifølge ham ikke spise dem.

- Det kan være smidt ud af alle mulige grunde: Kød kan være opbevaret ved for høj temperatur. Det kan være tilbagekaldt på grund af fund af salmonella. Der kan være rengøringsmidler i mælken grundet en fejl ved tapningen. Der kan være pesticidrester i frugt og grønt. Og det er altså ting, man ikke kan hverken se eller lugte sig til, siger Ulrich Pinstrup.

Han forstår dog godt, at man kan være nødsaget til at tænke alternativt, for at anskaffe sig mad, når inflationen gør det svært at få økonomien til at hænge sammen.

- Jeg kan godt købe præmissen om, at hvis man er økonomisk trængt, at man så kigger sig omkring til, hvordan man kan skaffe fødevarer. Men vores anbefaling er stadigvæk: Har det været i containeren, så lad det være!

Normalt er Fødevarestyrelsen råd til folk, at de skal bruge deres sanser, når de skal vurdere, om at fødevarer stadig er gode, selvom de eksempelvis har overskredet bedst før-datoen. Men den anbefaling er ikke nok, når det gælder skraldede varer.

- Smag på det, duft til det. Men lad det ikke være den vare, du har taget op af en container – lad det være en vare, du har taget ud af køleskabet.

Advarsler preller af på skraldere

Fødevarestyrelsens advarsler vækker dog ikke begejstring hos Sandra Winther.

- Jeg behøver jo fandeme ikke en eller anden styrelse til at fortælle mig logik. Selvfølgelig er der bakterier i containeren, men jeg tager jo ikke nogle varer, der er åbne, siger hun, mens hun fisker en banan op af en supermarkedscontainer.

Sandra ender sin skraldetur omkring midnat. Hun er kold og regnvåd, men har fundet madvarer for flere hundrede kroner. 

Hjemme på køkkenbordet efterses, vaskes og aftørres de fundne varer. Sandra er godt tilfreds. Hun har haft en af sine bedre skraldeaftner, men tror på, at hun vil kunne finde endnu mere næste gang. I hvert fald har hun ingen planer om at stoppe med at skralde.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Sandra kom hjem med tasken fyldt med frugt, grøntsager og brød
Sandra kom hjem med tasken fyldt med frugt, grøntsager og brød
Foto: Jakob Hybholt - TV2 Lorry

quote Vi lever i et velfærdssamfund, hvor det ikke skal være sådan, at nogen skal rode i en skraldespand, for at blive mætte om aftenen

Mai Villadsen, Politisk ordfører, Enhedslisten

Politikere vil hjælpe folk med trang økonomi

Fra politisk hold vil man gerne hjælpe danskere, der er økonomisk mærket af inflation. Men der er stor uenighed om hvordan. Hos Enhedslisten mener man, at inflationen rammer skævt.

- Vi lever i et velfærdssamfund, hvor det ikke skal være sådan, at nogen skal rode i en skraldespand, for at blive mætte om aftenen, udtaler politisk ordfører Mai Villadsen. 

Derfor ønsker partiet, som ellers kun meget sjældent vil lette skatten, at indføre en engangsskattelettelse på 10.000 kr. for de to millioner danskere, der har mindst.

- De penge skal findes ved de store virksomheder, der har tjent rigtig meget på inflationen. Vi bliver nødt til at lave en omfordeling, så inflationens byrder rammer mere fair, udtaler Villadsen.

Også Nye Borgerlige ønsker skattelettelser, for at hjælpe danskerne gennem krisen. Socialordfører Mette Thiesen mener, at politikerne fråser med danskernes penge.

- Staten har massere af danskernes penge. Så ja, det er statens ansvar og politikernes ansvar at sikre, at danskerne kan beholde flere af deres egne penge.

Nye borgerlig ønsker dog ikke Enhedslistens skattelettelser til udvalgte danskere, hvilket Thiesen kalder ”en løsning hvor man begynder at målrette enkelte vælgergrupper”. I stedet kæmper partiet for skattelettelser til alle danskere.

quote Det her er ikke en check til folk der vil på vinbar, vi må holde hånden under dem der har det sværest. Og så kommer vi alle sammen til at gøre nogle ting anderledes end vi plejer.

Astrid Krag, Socialminister, Socialdemokratiet

Socialminister Astrid Krag mener allerede, at regeringen har sørget for, at der er hjælp til de danskere, som måtte have brug for den.

- Vi har afsat en pulje på 100 millioner til håndholdt målrettet hjælp, til de mennesker der har mindst, og som har sværest ved at få enderne til at mødes.

Regeringen har netop har forlænget og udvidet puljen med yderligere 100 millioner kroner. Men puljen til varmehjælp har dog også mødt stor kritik, fordi kravene for at få hjælp er så restriktive, at der kun er søgt om 1,1 millioner kroner ud af de i alt 100 millioner kroner. 

Astrid Krag advarer derfor også om, at inflationen kommer til at kunne mærkes hos alle.

- Vi kan ikke holde alle skadefri. Vi kommer alle til at skulle ændre vaner. Men det her er ikke en check til folk der vil på vinbar, vi må holde hånden under dem, der har det sværest. Og så kommer vi alle sammen til at gøre nogle ting anderledes, end vi plejer.  



Vis mere
Alexander Nepper

Familie holder sønnen hjemme, når der tikker sygemeldinger ind på Aula

20200810-092901-L-1920x1280we

Metrotog får nyt liv:
En gevinst for miljøet og passagerer

Vis mere