Der bliver brug for milliarder, hvis man vil foretage de nødvendige investeringer i psykiatrien.
Konkret er der tale om 4,5 milliarder til permanente driftsudgifter samt engangsbevillinger på i alt 3,5 milliarder til anlægsudgifter.
Der skal et ganske stort beløb til, hvis man vil indfri de ambitioner, der er til psykiatrien
Det viser en investeringsplan fra Dansk Psykiatrisk Selskab med forperson Merete Nordentoft i spidsen og sundhedsøkonom ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, Jakob Kjellberg.
- Beregningerne viser, at der skal et ganske stort beløb til, hvis man vil indfri de ambitioner, der er til psykiatrien.
- Det er fint at snakke om gerne at ville gøre noget, men vi prøver at gøre det konkret og sige, at det koster også temmelig meget, siger Jakob Kjellberg.
Artikel fortsætter under boksen
Tale om et overslag
Han understreger, at der ikke er tale om eksakte beregninger, men en overslagsberegning.
Det er et forsøg på at vise, hvad "et visionært billede koster", siger han.
Beregningerne tager heller ikke direkte udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens 37 anbefalinger for psykiatrien.
Anbefalingerne indgår i et fagligt oplæg til forhandlingerne om en tiårig psykiatriplan, som Folketingets partier tager hul på onsdag.
- Det er ikke én til én, men vi taler om samme typer investeringer og ressourcer.
- Pointen er, at det her ikke er noget, man løser med et par hundrede millioner, men det er derimod mange penge og mange penge fremad.
Penge er ikke det eneste problem
Jakob Kjellberg understreger, at pengene ikke er noget, der hverken kan eller skal komme på en eftermiddag.
- Selv hvis man fik alle de penge til næste år, er der ingen jordisk chance for at bruge dem, fordi man ikke har personalet. Så hvis man virkelig vil løfte psykiatrien, skal man tænke på rekruttering og fastholdelse og så en lang tidshorisont, før man er i mål.
- Siger man for eksempel 450 millioner kroner om året, så er man der om ti år. Hvor længe det skal tage, må man have en diskussion om, men man løser det ikke med et snuptag eller et enkelt greb i lommen, siger sundhedsøkonomen.
Tidligere på ugen fortalte vi på TV 2 Lorry om 20-årige Marie Feierskov, der ifølge foreningen SIND, én blandt mange, der ikke får ordentligt hjælp i psykiatrien. Du kan se indslaget i videoen herunder.
Advarsel: Artiklen indeholder beskrivelser af selvskade og selvmord.