Se din kommune: Byggeprojekter på stribe udskydes i hovedstadsområdet
Flere kommuner har allerede udskudt bygge- og anlægsprojekter, og andre har en forventning om, at det snart vil ske. Se, hvad der gør sig gældende i din kommune i oversigten.
Foto: Søren Bidstrup - Ritzau Scanpix
Se, om din kommune har udskudt nogle byggeprojekter i midten af artiklen.
En svømmehal, en omfartsvej, en biblioteksflytning og en skøjtehal. Det er bare nogle af de bygge- og anlægsprojekter, der allerede nu er blevet sat i bero i kommunerne i hovedstadsområdet.
Det er der flere årsager til, men den altoverskyggende grund er stigende materialepriser.
- Mange kommuner står i den situation, at priserne på deres bygge- og anlægsprojekter langt overstiger det, de har afsat penge til i deres budgetter. De koster pludselig 20, 30 eller 40 procent mere, fortæller professor Kurt Houlberg, der forsker i kommunaløkonomi hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
Materialeprisernes himmelflugt har stået på i et stykke tid.
- Det er jo afledt af corona i første omgang, hvor vi allerede der så et pres på forsyningskæderne. Herefter kom krigen i Ukraine, der virkelig har sat skub i prisudviklingen - særligt på materialer som træ og stål, der fylder rigtig meget i byggeriet, fortæller Henrik L. Bang, der er direktør for Bygherreforeningen. Det er en interesseorganisation, der har størstedelen af de danske kommuner på medlemslisten.
- Jeg vil sige, at det er historisk det her. Det er den ene krise, der bliver afløst af den anden, og priserne pisker op, lyder det fra direktøren.
På TV 2 Lorry har vi spurgt de 34 kommuner i hovedstadsområdet, om de har bygge- og anlægsprojekter, der allerede nu enten er sat i bero eller som inden længe kan blive det. Se deres svar her:
Borgerne vil kunne mærke det
Det er langt fra alle kommuner i hovedstadsområdet, der har udskudt eller aflyst bygge- og anlægsprojekter på nuværende tidspunkt, men rigtig mange svarer, at de forventer eller ikke kan afvise, at det vil ske, og flere har endda politisk behandling af det i den nærmeste fremtid.
- Vi hører om alt fra 10-20 procents stigninger, som mange gange kan håndteres indenfor budgettet, hvis man går ind og justerer på løsninger og så videre. Men vi hører også, at priser nogle gange stiger med 50 procent, og så går man typisk ikke videre med projektet, for det er ikke forsvarligt for en professionel bygherre at bruge borgernes penge på den måde, lyder det fra Henrik L. Bang.
I mange kommuner skal politikerne beslutte sig for, hvilke bygge- og anlægsprojekter der bedst kan undværes.
- Det kan selvfølgelig variere meget fra kommune til kommune, men politikerne vil typisk prioritere velfærdsområderne. De vil se på, om der på nogen måde kan blive råd til at bygge nye daginstitutioner, skoler, plejecentre og ældrevenlige boliger - alt efter hvad de har behov for. De vil nok være mindre tilbøjelige til at holde fast i projekter af mere teknisk karakter som for eksempel nye veje og idrætsanlæg, fortæller Kurt Houlberg.
- Det her kan give mange forskellige former for udslag for borgerne. Men der er ingen tvivl om, at de vil kunne mærke det, lyder det.
Færre penge næste år
Det er ikke kun de stigende materialepriser, der besværliggør kommunernes bygge- og anlægsprojekter. Flere af dem nævner også, at de oplever mangel på arbejdskraft.
Derudover er der for nylig indgået en aftale mellem regeringen og kommunerne om kommunernes økonomi i 2023. Her er der skåret 1,4 milliarder kroner af kommunernes samlede anlægsramme sammenlignet med 2022. Anlægsrammen er det beløb, kommunerne må bruge på bygge-, anlægs- og renoveringsprojekter.
- Mange kommuner kan komme i klemme ved at udskyde projekter til næste år. For næste år må de bruge færre penge, fortæller Kurt Houlberg.
Økonomiaftalen gør altså ondt værre ude i kommunerne.
- Kommunerne er meget hårdt ramt. De kommer ind i en benhård prioritering på grund af kombinationen af de stigende materialepriser og så den her anlægsramme, der ligger et loft over, hvor meget de må bruge, afslutter Henrik L. Bang.
