Stor forskel på lønnen: Kommuner i hård kamp om medarbejdere

Det vigtigste er at gøre en forskel i andre menneskers liv.

Sådan lyder det fra både SOSU-elev Elina Wangare Kinyanjui og den netop færdiguddannede SOSU-hjælper Albert Haraldsted, da TV 2 Lorry møder dem på plejehjemmet Søster Sophies Minde på Frederiksberg.

Selv om relationen til andre mennesker er en af de vigtigste grunde til deres valg af uddannelse, spiller lønnen selvfølgelig også en rolle.

- Mennesker smiler mere, når de får en god løn, siger Elina Wangare Kinyanjui, mens Albert Haraldsted undrer sig over, at der er flere tusind kroners forskel på månedslønnen som social- og sundhedsmedarbejder afhængig af, hvilken kommune man arbejder i.

- Jeg synes ikke, det er særlig fair, at man kan arbejde et andet sted og få så og så mange penge ekstra, siger Albert Haraldsted.

Kan tjene knap 1700 kr. ekstra i nabokommunen

Årsagen til lønforskellene er blandt andet mangel på arbejdskraft til de vigtige funktioner i kommunerne, og det har allerede fået nogle kommuner til at lægge bonusser og forskellige tillæg oveni i grundlønnen, mens andre åbent giver udtryk for, at det er den vej, man ønsker at gå i fremtiden.

I en stor rundspørge, TV 2 Lorry har foretaget, peger størstedelen af borgmestrene i hovedstadsområdet på, at fastholdelse og rekruttering af medarbejdere indenfor ældre- og børneområdet er den største og vigtigste udfordring for kommunerne i de kommende år.

Mens en nyuddannet SOSU-assist i Greve kommuner tjener omkring 26.500 kr. om måneden, så kan lønnen i Roskilde Kommune – blot få kilometer væk – være op mod 2000 kronere højere.

- Jeg føler mig da helt klart lidt dum. For jeg laver det samme arbejde som dem i Roskilde, tænker jeg. Og alligevel får de flere penge end os. Så føler man lidt, at ens arbejde ikke bliver værdsat, siger Christina Gawron Johansen, der arbejder som social- og sundhedsassistent på Møllehøj Plejecenter i Greve.

Fællestillidsrepræsentanten for SOSU-assistenterne i Greve, Anne Jensen, mener også, at den nstore lønforskel er under al kritik, og peger på hvad det kan give af problemer.

- Det er bekymrende, for så har vi sværere ved at rekruttere medarbejdere og også fastholde dem, vi har. For når det kommer folk for øre, at jeg kan søge i en anden kommune og få mere i løn for det samme job, så kan det være svært at fastholde dem, siger Anne Jensen.

Oplever du allerede nu, at der er udfordringer med at rekruttere?

Ja!

Den højere løn i Roskilde skyldes, at det er lykkedes fagforbundet FOA at lave forskellige aftaler med kommunen, som betyder, at en nyuddannet social- og sundhedsassistent kan få en række andre ekstra tillæg som fastholdelses- og kvalifikationstillæg oveni i grundlønnen, og i alt nå op på 20.000 kr. ekstra om året. Det svarer til en løn, som er ca. 1667,- højere om måneden i Roskilde end i Greve.

Den slags aftaler ønsker Greve kommune ikke at indgå.

Men det er en vej, som kommunerne er tvunget til at gå i fremtiden, mener FOA.

FOA: Kommuner er nødsaget til at dreje på lønknappen

- Lønnen er meget betydende. Det ser vi jo i praksis i dag, hvor der jo nærmest er grovhugst mellem kommunerne om at få de bedste personaler. Og det er altså lønnen, der er en stor konkurrencemæssig del. Og det er en ret stor lønforskel, vi ser om måneden, siger næstformand for FOA i Roskilde, Jesper Svanberg.

En af de social- og sundhedsassistenter, som har forladt Greve Kommune til fordel for en større løn, er Mille Lundtofte fra Hillerød, der nu arbejder på en privat lægeklinik.

- De fleste mennesker i det her fag har jo brug for nogle helt basale midler til at kunne klare sig i hverdagen. Husleje, mad og så videre. Så der er nogle helt basale ting, der skal dækkes. Så selvfølgelig, hvis det er afgørende for, at du kan blive boende, der hvor du bor, eller du kan leve for den sags skyld, så tror jeg da, at der er mange, der ville skifte arbejdsplads på grund af lønnen. Og meldingen i Greve var helt klar - man forhandler ikke om lønnen, siger Mille Lundtofte.

Borgmester: Andre ting end løn, som er vigtige

Greves borgmester, Pernille Beckmann (V), peger på, at der er mange andre ting end løn, som spiller ind, når det handler om at fastholde og rekruttere medarbejdere. Hun ved godt, at kommunen ligger lavt, men afviser i første omgang at konkurrere med andre kommuner, ved at give bonusser og forskellige tillæg til eksempelvis sundhedspersonalet.

- Vi har for eksempelvis valgt at sige, at her arbejder man ikke hver anden weekend, men kun hver tredje. Vi bruger også en del ressourcer på en høj faglighed, som også er noget af det, som fastholder medarbejderne. Og hvis alle kommunerne bliver ved med at presse lønnen op i et marked, som i forvejen er hårdt presset af mangel på arbejdskraft, så får vi jo en økonomi, som ingen af kommunerne kan bære, siger Pernille Beckmann.

Stor uenighed fra kommune til kommune

Og der er meget delte meninger om, hvorvidt flere penge i lønningsposen er den rigtige løsning.

Mens nogle kommuner – eksempelvis Fredensborg, Rudersdal og Hvidovre gerne vil være med til at skrue på lønknappen for de varme hænder, afviser andre kommuner som Høje Taastrup og Helsingør at gøre det samme.

- Det, der kommer til at ske, er, at vi får skabt en lønspiral. Og vi kan jo se, at der kommer jo ikke flere medarbejdere af, at der er nogle kommuner, som skruer op for lønninger og tillæg. Derimod kan vi se, at vi bliver alle sammen nødt til at følge efter, siger Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (K).

Og det vil være en meget, meget kortsigtet løsning, hvis kommunerne for alvor begynder at konkurrere indbyrdes på lønnen, lyder det fra borgmesteren.

- Det vil jo være, at kommunerne er i en situation, hvor vi egentlig tisser i bukserne. Det er varmt lige et kort stykke tid, hvor vi kan få ansat nogle flere medarbejdere, men det bliver hurtigt koldt igen, fordi vi bliver nødt til at skrue ned for velfærden, og dermed har vi medarbejdere, som ikke synes, de kan lykkes med de opgaver, de står over for, siger Benedikte Kiær.

Men som nævnt er der altså borgmestre, som er af en helt anden opfattelse.

- Det er et rimeligt vilkår på det danske arbejdsmarked, at arbejdskraften søger derhen, hvor de synes det er mest attraktivt at være. Og der er lønnen selvfølgelig et af de arbejdsvilkår, som man har. Jeg vil gerne have, at Hvidovre kommune er den mest attraktive kommune både at uddanne sig i, mens også at arbejde i bagefter. Og der er lønnen jo et af de vilkår, som man kan se på, siger Hvidovres borgmester, Anders Wolf Andresen (SF).

I risikerer jo ret beset, at nabokommunen giver den endnu et nøk opad. Så er I nødt til at følge efter. Kagen bliver jo ikke større af unge mennesker eller medarbejdere i det hele taget?

- Hvis man kigger på de lønninger, som nogle af de vigtige medarbejdere, vi har i kommunerne, får, så synes jeg kun, at det er rimeligt, at vi har den her diskussion. Det handler også om, hvilke slags job, som er bedre lønnet, de kan søge, siger Anders Wolf Andresen.