Ungdomsaktivismens kampplads er ikke længere EU, siger valgforsker på historisk dag

Den 18. maj 1993 udviklede en demonstration over resultatet af en EU-afstemning sig til blodige gadekampe mellem demonstranter og politi. Men man vil næppe se så voldsomme demonstrationer over EU blandt de unge i dag, siger valgforsker.

En mild forårsaften tirsdag den 18. maj 1993 i København udviklede sig til de blodigste gadekampe i Danmarks historie siden 2. verdenskrig, da demonstranter og politi endte i et voldsomt sammenstød, hvor brosten blev kastet og pistolskud blev affyret.

Tæt på 100 politibetjente blev såret af regnen af brosten, mens 11 demonstranter blev ramt af de i alt 113 skud, som blev afgivet fra politiet på Indre Nørrebro – alt sammen en kulmination på en demonstration mod en folkeafstemning om en EU-aftale.

Ja – du læste rigtigt. Om en EU-aftale.

Den 18. maj 1993 udviklede en demonstartion mod EU sig voldsomt, og politiet endte med at trække våben og skyde mod folkemængden.
Den 18. maj 1993 udviklede en demonstartion mod EU sig voldsomt, og politiet endte med at trække våben og skyde mod folkemængden.
Foto: Søren Lorenzen/Ritzau Scanpix

Et "ja" til forsvarsforbeholdet i 1993

En aftale som skulle forpligte Danmark til et tættere europæisk samarbejde men samtidig bevare selvbestemmelse på fire områder.

Ét af de områder handlede om forsvarspolitik og var forsvarsforbeholdet, og det er det samme forsvarsforbehold, som regeringen nu i 2022 lægger op til at afskaffe ved en ny folkeafstemning.

Men mens resultatet af folkeafstemningen resulterede i voldsomme uroligheder i 1993, vil man næppe se lignende scener, når danskernes resultat af folkeafstemningen om afskaffelse af forsvarsforbeholdet bliver offentliggjort efter 1. juni.

Sådan lyder analysen fra Robert Klemmensen, der er valgforsker ved Syddansk Universitet.

Ungdommen har fået ny kampplads

Men det betyder langt fra, at særligt de unge vælgere er blevet mindre aktivistiske i deres måde at udtrykke sig på, understreger han.

Det er bare ikke EU, ungdommen reagerer på.

- Jeg tror ikke, at det er rigtigt, når nogen siger, at ungdommen er blevet apatisk og mindre aktivistpræget. Vi ser det måske bare andre steder end tidligere.

- For eksempel ser vi nu unge mennesker, som er klar til at komme i fængsel for deres klimasag, når Extinction Rebellion limer sig fast til forskellige ting i gadebilledet og blokeret veje og broer, siger Robert Klemmensen til TV 2 Lorry.

Ifølge forskeren er EU blevet normalen i den brede offentlighed anno 2022 – og derfor ikke en kampplads som tidligere.

- EU er blevet normaliseret, og så er der russerne og en igangværende konflikt, som spøger i horisonten. Men grundlæggende tror jeg, at folk er begyndt at indse, at det der med EU er kommet for at blive, siger Robert Klemmensen.

Desuden er EU med til at udforme europæiske standarder og lande aftaler, som får stadig større betydning for borgere, som eksempelvis rejser meget på tværs af landegrænser.

- Man har for eksempel vedtaget faste roaming-priser for mobiltelefoner i EU, som skal gøre det lettere for borgere i medlemslandene at bruge deres telefoner som vanligt, når de er i udlandet. Så jeg tror, at det er gået op for os, at EU håndterer en masse ting, som er dagligdagsting for os, siger valgforskeren.

Fra rød modstand til blå modstand

Samtidig peger han også på, at flere partier, som tidligere har været skeptiske over for EU eller måske endda direkte modstandere af det europæiske projekt, har skiftet holdning.

Og det spiller en rolle i forhold til folkestemningen omkring EU.

quote EU-modstanden er gået fra at være et venstrefløjsprojekt til at være et højrefløjsprojekt.

Robert Klemmensen, valgforsker, SDU

- De unge er – over en meget bred kam – oftest placeret ude på venstrefløjen. Men EU-modstanden er gået fra at være et venstrefløjsprojekt til at være et højrefløjsprojekt.

Højrefløjspartier som Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er blandt de største kritikere af EU, mens røde partier nu er blødt op over for projektet.

Senest har Enhedslisten på et årsmøde taget et historisk opgør med partiets nu tidligere meget EU-kritiske linje.

Nu er et dansk EU-exit ikke længere ”et mål i sig selv”, som det ellers har været.

- Vi ønsker at skabe progressive forandringer i verden, og vi ønsker også at gøre det på den kampplads, som er EU, lød det efter mødet den 14. maj fra politisk ordfører Mai Villadsen til DR.

Og dermed er stemningsskiftet en realitet, lyder det fra Klemmensen.

- Venstrefløjen har købt ind på idéen, og hvis du følger de partier, stemmer du ”ja” den 1. juni, siger han og spår samtidig mange tvivlere og en lav stemmedeltagelse ved valget:

- Mange vil stemme blankt eller slet ikke stemme. Men jeg tror, at vi ender med en lille overvægt af ”ja”-stemmer alligevel, siger han.

En Megafon-måling lavet for TV 2 og Politiken peger i samme retning.

Her fremgår det, at 59,1 procent af de adspurgte ville stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, mens bare 40,9 procent ville stemme nej, hvis der var valg i morgen.

Er du blandt tvivlerne til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet, kan du læse mere om ja- og nej-siden ved at klikke her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik