Oversigt

Seneste nyt

Butikker må afvise 1000-kroneseddel ved mindre køb

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har ombestemt sig og vil nu give butikker lov til at afvise en 1000-kronseddel, hvis kunden køber varer for under 250 kroner.

Oprindelig var planen, at butikker kunne afvise pengesedlen ved køb for under 500 kroner.

Men efter ønske fra Ældre Sagen og Forbrugerrådet Tænk har ministeren nu ændret beløbet for minimumskøb ved brug af 1000-kronesedlen. Det fremgår af et ændringsforslag skriver Finans.

Det sker for at "finde en bedre balance mellem hensynene bag lovforslaget og ældres og enliges indkøbsmønstre", skriver Morten Bødskov i et brev til Folketingets Erhvervsudvalg.

1000-kronesedlen bliver ugyldig i 2025.