Byggebranchen i bemærkelsesværdigt opråb: Vi vil have strengere klimakrav

Helt modsat andre brancher, så efterlyser byggebranchen, at politikerne stiller strengere klimakrav til deres branche. De mener, at lovgivningen er for slap.

Over 400 virksomheder og organisationer på tværs af byggebranchen har skrevet under på et initiativ, der skal gøre byggebranchen mere klimabevidst og bæredygtigt i fremtiden.

Initiativet hedder ''Reduction Roadmap'', og helt konkret vil parterne bag sætte lavere grænseværdier for, hvad et byggeri må udlede i CO2.

Det fortæller Sinus Lynge, der er partner i arkitekturhuset Effekt, der er en af grundlæggerne bag ''Reduction Roadmap''.

- Vi i byggebranchen har en ekstrem stor andel af CO2-udledningerne, og derfor er det vigtigt, at vi bliver reguleret. Helt ligesom man også gør med landbruget og andre sektorer, siger han til TV 2 Kosmopol.

Udleder allerede under grænseværdien

Som bygningsreglementet er i dag, så er kravet, at branchen maksimalt må udlede 12 kg CO2 per kvadratmeter om året. 

I dag udleder det gennemsnitlige byggeri 9,5 kg CO2 per kvadratmeter om året. 

Men det nye initiativ ''Reduction Roadmap'' og de over 400 aktører, der støtter det, mener, at ambitionerne skal være større.

I stedet foreslår de, at grænsen for et nybyggeris CO2-udledning skal hedde 5,8 kg CO2 per kvadratmeter om året i gennemsnit i 2025.

På den måde vil de gøre deres for at overholde Paris-aftalens mål om en maksimaltemperaturstigning på 1,5 grader. 

- Vi skal have vendt hele reguleringen om, så vi primært arbejder med henblik på at efterleve Paris-aftalen, fordi det kan vi godt i branchen. Over 400 virksomheder efterspørger det lige nu, siger Sinus Lynge.

(Artiklen fortsætter under boksen)

Spørg Os - Formular

_

Råber op om strengere krav

Store virksomheder som Dansk Erhverv, Bjarke Ingels Group, Rambøll og KAB er nogle af de aktører, som allerede har underskrevet Reduction Roadmap. 

Det samme gælder ingeniør- og arkitekturrådgivningsfirmaet COVI og arkitektfirmaet Henning Larsen.

- Vi råber op om, at de mål, som bliver sat fra regeringens side ikke er ambitiøse nok, siger Jakob Strømann-Andersen, der er direktør hos Henning Larsen.

Henrik Winther, der er direktør i COWI supplerer:

- Vi skal bygge mere bæredygtigt, og vi skal i langt større grad arbejde med genanvendelse af materialer. Vi skal renovere i stedet for at rive ned og bygge nyt, og så skal vi i langt større grad arbejde med bæredygtige energimuligheder i byggeriet.

Kan I ikke bare bygge og designe mere bæredygtigt selv?

- Jo det kan vi godt, og det er også det, som vi ser. Branchen har en større ambition end det,  lovgivningen tilskriver lige nu. Branchen er parat til at tænke mere klima, siger Jakob Strømann-Andersen, direktør hos arkitektfirmaet Henning Larsen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik