Oversigt

Seneste nyt

Drivvåd april med udsigt til meget mere nedbør - kan slå rekord

Mens april måned normalt er årets tørreste, kan i år resultere i nedbørsrekorder.

I en gennemsnitlig april falder der blot normalt 38,5 millimeter regn på landsplan, mens der til og med 12. april allerede er faldet 67,2 millimeter. Det svarer til 74 procent over normalen.

Det skriver TV 2 Vejret.

Og selv om hovedstadsområdet ligger under landsgennemsnittet – her er der faldet knap 40 millimeter – skal indbyggerne i området forberede sig på meget mere nedbør.

Ifølge TV 2 Vejrets seneste prognoser, som løber frem til 22. april, ventes der at falde yderligere mindst omkring 20 millimeter på landsplan – i hovedstadsområdet op til 38 millimeter den kommende uge.

Sker det, vil det sende landsgennemsnittets månedssum op på 90 millimeter regn og dermed meget tæt på rekorden fra 1936, der lyder på 98 millimeter.