Ekspert udpeger særlig tendens i kommuner: “Det bliver meget nemt et centralt spareområde”

Fra Frederikssund til Frederiksberg svinger kommuner sparekniven over skoleområdet.

I Frederikssund er der tale om at lukke Dalby Skole, i Rødovre er der sagt stop for brug af vikarer resten af året og mandag demonstrerer skolebestyrelserne i Frederiksberg Kommune foran rådhuset på grund af forventede besparelser.

Og det er ikke tilfældigt, at skoleområdet i hovedstadsområdet lider, mener Arne Ullum, der er chefredaktør på medierne NB Økonomi og NB Kommune.

Her er budgetterne til folkeskolen godt nok relativt høje i forhold til landsgennemsnittet, men samtidig har kommunerne svært ved at spare mere på ældreområdet og daginstitutioner.

Derudover har kommunerne i hovedstadsområdet meget kraftigt stigende udgifter til det specialiserede socialområde, der blandt andet dækker over udsatte børn, voksenhandicappede og borgere med psykiske lidelser.

- Derfor bliver folkeskolen meget nemt et centralt spareområde i år. Og sådan vil det formentlig være frem til 2030, siger Arne Ullum til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Nogle kommuner slipper billigere

Der er særligt tre områder, hvor kommuner kan finde store beløb, når der skal spares - daginstitutioner, ældreområdet og altså folkeskolerne.

Efter at Christiansborg har indført minimumsnormeringer i landets daginstitutioner, er det primært ældreområdet og folkeskolerne, der skal holde for, pointerer Arne Ullum.

- Og når kommunerne siden omkring 2011 har sparet på ældreområdet og folkeskolerne, betyder det så også nu, at de nemme besparelser er væk, siger Arne Ullum.

Chefredaktøren understreger dog, at der i nogle kommuner er udsigt til en mildere omgang besparelser på folkeskoleområdet.

- I en del af de bedst ledede kommuner blev der for nogle år siden sat gang i et større reformprojekt, hvor de prøvede at ændre eksempelvis skolestrukturen, lukke små skoler, der er meget dyre, lukke små plejehjem og få effektiviseret administrationen og hele driften af kommunen.

- Og i de kommuner kan borgerne glæde sig over, at de får nogle mindre voldsomme besparelser, fordi man simpelthen har optimeret ledelsen af kommunen, siger Arne Ullum til TV 2 Kosmopol.

Udligning giver problemer

Med i ligningen hører også, at nogle kommuner er hårdt ramt af det Arne Ullum kalder “grundlæggende strukturelle fejl” i udligningsreformen fra 2020 - det mister Frederiksberg og Halsnæs Kommuner en del penge på.

- Derudover er der også sket fejl på ejendomsskatteområdet, der betyder, at der er nogle kommuner, som har fået et ordentligt smæk. Det er gået fuldstændig skævt i nogle kommuner, og det har simpelthen skabt en fuldstændig ændring i budgetprocessen, siger Arne Ullum.

Oprindeligt var der udsigt til helt ekstraordinært svære budgetforhandlinger i kommunerne dette efterår, mener Arne Ullum. Det skyldes en Økonomiaftale mellem kommuner og staten, der sendte færre penge end nødvendigt ud til kommunekasserne, mener Arne Ullum.

Men regeringen har siden afsat 650 millioner kroner til kommunerne i deres finanslovsforslag.

- Så det er gået fra at være historisk svært til bare at være svært, siger Arne Ullum.

Efterårets besparelser kommer samtidig med en række andre problemer i folkeskolerne.  

TV 2 Kosmopol har således tidligere fortalt, at folkeskolerne i hovedstadsområdet også er udfordret på lærerområdet.

Antallet af uddannede lærere er helt i bund, flere lærere bliver syge i hovedstadsområdet og så er der også her, at manglen på lærere i fremtiden bliver størst. 

Det kan du læse meget mere om her.