Han fotograferede byens sjæl og stod bag kæmpe trend. Nu vises 170.000 af hans værker digitalt

Peter Elfelt fik stor betydning for dansk fotografi og filmkunst. Nu gøres hans enorme fotosamling frit tilgængelig digitalt, der i sin helhed tegner et portræt af livet i København omkring år 1900.

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet sad én person nærmest egenhændigt på tronen som Danmarks ukronede konge udi disciplinen fotografi og film.

Peter Elfelt hed han, og nok er navnet ikke kendt i alle afkroge af kongeriget den dag i dag, men for omkring 100 år siden var han efter sigende en pænt stor kanon.

Kongelig Hoffotograf og Danmarks første filmfotograf er titler, han blandt andet kunne bryste sig af. Og så var han umådelig populær blandt især det bedre borgerskab og dem, der var noget ved musikken dengang. Det til trods for, at han selv kom fra fattige kår i provinsen og derfor søgte mod byen, hvor han med flid og dygtighed arbejdede sig op i samfundet.

Kort sagt var han Danmarks mest efterspurgte portrætfotograf i en periode, der strakte sig over flere årtier. En slags datidens Petra Kleis, kan man sige.

Og så var han driftig som få. Så driftig, at han og det atelier, han stiftede, nåede at tage og fremkalde flere hundredetusinde fotografier.

Nu gøres nogle af dem - 170.000 for at være nøjagtig - fra den berømte fotografs nærmest utømmelige kartotek gøres frit tilgængelig i digitalt format på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside som såkaldt Public Domain, altså til frit brug.

- Han var en pioner og visionær. Han så muligheder før konkurrenterne, og han arbejdede sig op til at blive landets mest eftertragtede fotograf og endte som hoffotograf. Få blev så succesfulde som ham, og alle, der var noget, ville fotograferes af ham, siger Mette Kia Krabbe Meyer, der er Seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek, til TV 2 Kosmopol.

- Samtidig fortæller hans samling også historien om Københavns urbanisering og giver et øjebliksbilleder af byens skæbner, forklarer seniorforskeren, der med et hold kollegaer siden 2019 har arbejdet på digitaliseringen af de tusinder og atter tusinder af fotografier.

Nu er samlingen endelig komplet digitaliseret, og den anledning benytter vi her på TV 2 Kosmopol til at vise nogle af de gamle fotografier og fortælle historien bag.

Stod bag datidens sociale medie

Peter Elfelt ernærede sig især som visitkortfotograf i slutningen af 1890'erne, da karrieren begyndte at tage fart.

Visitkort var dengang et portrætfoto, som den portrætterede så kunne dele ud til venner og bekendte.

Mødte man for eksempel en yndig dame eller en galant herre ude i byen, kunne man således lige give dem et visitkortfoto af sig selv i sit stiveste puds. En slags analog og old school udgave af Instagram, Tinder, Facebook, you name it.

(Artiklen fortsætter efter galleriet.)

Var man fin i det, havde man indrettet sit hjem, så der stod en skål i modtageværelset - som man jo havde dengang - hvor gæster og besøgende kunne lægge sit fotografi. Så kunne værten bladre disse igennem efter endt selskab, dog uden mulighed for at trykke like eller swipe til højre.

Opfindelsen af visitkortfotografiet er egentlig tilskrevet franskmanden Disderi, som i 1850’erne hittede på idéen. Herhjemme var det dog især Peter Elfelt, der slog mønt på trenden.

Da Elfelt åbnede sit atelier på Købmagergade i 1890, var det nemlig portrætfotografier til visitkort, der gav smør på bordet og skabte ham et navn

Fotograferede byens sjæl - og hunde

Det var dog langt fra kun portrætter og visitkortfotografier, Peter Elfelt gjorde sig i.

Elfelt kom også ud af atelieret, hvor han blandt andet fotograferede facader på alle de nye butikker og restaurationer.

I slutningen af 1890'erne og i starten af 1900-tallet var urbaniseringen af Danmark for alvor sat ind, og København voksede hastigt i retning af at være en metropol.

(Artiklen fortsætter efter galleriet.)

Byens liv fascinerede Peter Elfelt, der bjergede kameraet - der dengang ikke var specielt kompakte og lette at transportere - med sig rundt i byen for at fotografere mennesker og leben.

Motiver var der nok af, og dem fandt fotografen især på byens caféer og restauranter, men også i forretninger, værksteder og idrætsforeninger, hvor han afbildede ansatte og kunder  og sportsudøvere.

(Artiklen fortsætter efter galleriet.)

Men det var dog ikke kun mennesker og butiksfacader, der blev foreviget i Elfelts linse.

Blandt de tusindvis af portrætter i Elfelts samling kan man nemlig også finde en masse fotos af hunde.

Nærmere bestemt hundeportrætter. Jovist, nok er nogle hunde fotograferet sammen med ejeren, men Peter Elfelt var såmænd også specialist i at tage portrætbilleder med hunden som hovedrolle. Kigger man dybt i samlingen, finder man flere spøjse af slagsen.

(Artiklen fortsætter efter galleriet.)

Senere i karrieren kastede han sig også over de levende billeder og blev kendt som den første filmpioner i Danmark, da han som den første i landet optog levende billeder med et filmkamera. Dette skete i 1897.

Og motivet?

Ja, det var selvfølgelig hunde. Danmarks første stumfilm blev således en ét minut lang sekvens af slædehunde, der trækker en slæde rundt i Fælledparken i København.

Seks år senere, i 1903, indspillede han Danmarks første spillefilm, den to minutter lange film Henrettelsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik