Oversigt

Seneste nyt

Hundredevis af stjerneskud vil ramme nattehimlen i aften

Natten til søndag vil der være mulighed for at se en af de største meteorsværme.

Det er meteorsværmen Perseiderne, der topper med op til 100 stjerneskud i timen, skriver Science Museerne, som hører under Aarhus Universitet.

Men det kræver, at vejret er klart. 

Og prognosen for hovedstadsområdets vejr denne aften og nat er ikke umiddelbart oplagt til stjerneskudskiggeri:

- Vi har det her regnvejr, så det ser overvejende skyet ud. Vejret klarer dog op, fordi regnen stopper, men det har bragt meget fugtig luft med sig, så der kan dannes dis og lavthængende skyer, vagthavende meterolog ved DMI, Bolette Brødsgaard, til TV 2 Kosmopol.

 Perseiderne er rester fra kometen Swift-Tuttle.

Ifølge Science Museerne efterlader en komet en masse støv og sten i sin bane omkring Jorden.

Når Jorden krydser et gammelt kometspor, vil en masse sten og støv brænde op i Jordens atmosfære. Det forårsager Perseiderne.

Hvert år samme tid rammer Jorden resterne fra Swift-Tuttle. Det resulterer i Perseiderne, som typisk topper omkring 12. august.