I Meny i Norge er særlig stregkode "gamechanger" i kamp mod madspild - dansk minister er nysgerrig

De fleste vil nok være enige i, at madspild er noget, vi skal have bugt med. 

FN vurderer, at cirka otte procent af verdens udledninger af drivhusgasser er forbundet med mad, der ikke bliver spist, og det står i et delmål under verdensmålene, at det globale madspild per indbygger skal halveres inden 2030. 

Men hvordan gør man så lige det?

GS1 er en global standardiseringsorganisation, der administrerer og udvikler det verdensomspændende stregkodesystem. Her har man et bud på en teknologisk løsning, der kan være med til at dæmme op for problemet. Det er den såkaldte smarte stregkode - også kaldet en 2D-stregkode. 

Er den almindelige stregkode forældet? 

- Det er den jo lidt ud fra et teknologisk synspunkt, siger Mads Kibsgaard, der er ansvarlig for standarder, bæredygtighed og partnerskaber i GS1 Danmark.

- Den gør det samme som i 70erne, hvor man indførte den, og den gør det godt. Men i forhold til alle mulige andre teknologier, så render vi jo heller ikke længere rundt med en mobiltelefon, der vejer ét kilo og er på størrelse med en liter mælk. Der sker en udvikling, og vi står jo i dag overfor nogle globale udfordringer rent klimamæssigt, som vi får svært ved at løse uden at tage nye teknologier til os, lyder det fra Mads Kibsgaard.'

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Meget mere information

- Jeg synes, det er et meget, meget stort problem både i Danmark men også i resten af verden, hvor en tredjedel af al mad, der produceres, desværre går tabt. Jeg synes, at vi som fødevareproducerende land har en forpligtelse til at vise, ikke bare hvordan vi producerer maden, men også hvordan vi bruger den fornuftigt, lyder det fra fødevareminister Jacob Jensen (V).

De nyeste tal fra Miljøstyrelsen viser, at det samlede madspild i Danmark udgør 814.000 ton årligt. Detail- og engroshandlen, hvilket blandet andet indbefatter fødevarebutikkerne, er ansvarlig for 96.000 ton - altså knap 12 procent af den samlede mængde, og det er især dette madspild, som GS1 mener, at smarte stregkoder kan være med til at reducere. 

- Den almindelige stregkode kan kun indeholde et unikt varenummer. Det er de 13 cifre, man ser under stregerne. Den smarte stregkode kan derimod indeholde meget mere information, fortæller Mads Kibsgaard.

I den smarte stregkode kan der blandt andet være information om holdbarhed. Den information kan i fødevarebutikkerne registreres ved varemodtagelse, ved genopfyldning på hylderne og ved salg i kassen. Det giver fødevarebutikkerne en digital oversigt over varer og deres holdbarhed, som kan bruges i forbindelse med madspildsreducerende tiltag. 

Fødevarebutikkerne kan altså med andre ord få et bedre overblik over deres varebeholdning. Information om holdbarhed i stregkoden kan desuden bruges til automatiske prisnedsættelser i kassen, hvis forbrugerne går efter varer, der snart løber på datoen.  

Gode erfaringer i Norge

I Danmark har vi ifølge GS1 endnu ikke eksperimenteret med smarte stregkoder, men det har de i Norge i supermarkedskæden Meny. 

- Meny skal reducere sit madspild med 50 procent inden 2025. Lige nu ligger vi på omkring 30 procent. Så vi er helt afhængige af at kigge på ny smart teknologi, der gør, at vi kan nå målet, fortæller Kenneth Skauge, der er ansvarlig for bæredygtighed i Meny i Norge, der har 186 butikker og cirka 10.000 medarbejdere.

Meny har gennemført et pilotprojekt med en simpel version af smarte stregkoder på en helt bestemt type fødevarer - nemlig fersk kød. 

- Rødt kød er jo noget af det værste, når det kommer til klimaet. Når produkter har et højt klimaaftryk og også en ret kort holdbarhedsdato, så giver det rigtig god mening at reducere madspildet, lyder det fra Kenneth Skauge. 

Han fortsætter:

- Helt konkret har det betydet, at madspildet på de produkter er gået ned med 18-20 procent. Så det er jo fantastisk, at mad ikke bliver smidt ud, men i stedet bliver solgt og spist. Det er det vigtigste. 

På grund af de gode resultater er Meny nu gået videre med mere avancerede smarte stregkoder. 

- Det her er en gamechanger for os. Nu er det bare op til os at sælge varerne på det rigtige tidspunkt og til den rigtige pris, afslutter Kenneth Skauge. 

Evolution og ikke revolution

Hos Coop med hovedsæde i Albertslund vil en implementering af smarte stregkoder konkret kræve, at kasseapperaterne i mange af dagligvaregigantens butikker bliver udskiftet. I dag er det langt fra dem alle, der kan scanne de smarte stregkoder. 

- Det her er ikke noget, der kommer til at ske i morgen. Det her en evolution og ikke en revolution, siger Signe Didde Frese, der er CSR-direktør hos Coop.

Hun understreger, at det er vigtigt, at leverandørerne også kommer på banen og sætter smarte stregkoder på varerne. 

- Hvis de undersøgelser, der er lavet indtil videre, står til troende, så burde det også kunne reducere madspildet hos os. Jeg tror i det hele taget på, at teknologi - hvad enten det er smarte stregkoder eller noget andet - kan være med til at gøre en forskel, lyder det fra Signe Didde Frese

Fødevareministeren tager i denne uge til nordisk topmøde om madspild i Stockholm og vil her forhøre sig om de smarte stregkoder. 

- Det er en kompleks problemstilling, og jeg tror, vi skal have rigtig mange redskaber i spil for at komme det enorme madspild til livs. Smarte stregkoder kan godt være et af dem. Hvis de erfaringer, de har gjort sig i Norge, kan bruges her i Danmark, så skal vi absolut være åbne overfor det. Jeg er i hvert fald meget spændt på at høre mere om det, lyder det fra Jacob Jensen.