Københavns store affaldsforbrændingsanlæg Amager Bakke udleder årligt cirka 500.000 ton CO2, hvilket er cirka én procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser.
Udledningen er hovedårsagen til, at København alligevel ikke bliver verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Kommunen satsede nemlig stort på et anlæg til CO2-fangst på Amager Bakke, men sådan et koster adskillige milliarder, og finansieringen er endnu ikke på plads.
- Finansieringen er smertensbarnet lige nu. Vi kan ikke få finansieringen til at hænge sammen. Vi prøver at afdække alle mulige veje for at lave en solid business case, så vi kan komme i gang, lyder det fra Jacob H. Simonsen, der er direktør i den fælleskommunale virksomhed Amager Ressourcecenter (ARC), der driver Amager Bakke.
På Københavns Rådhus er overborgmesteren ligeledes frustreret over, at det endnu ikke er lykkes at finde finansiering.
- CO2-fangst på Amager Bakke er meget, meget vigtigt. Det er det, der kan gøre, at vi bliver CO2-neutral som kommune, og CO2-fangst er det, der skal til, for at vi kommer i mål med de overordnede klimamål i Danmark, lyder det fra Sophie Hæstorp Andersen (S).
Målet er at fange 400.000 ton CO2
Cirka 600 kilometer nordpå ser det mere positivt ud. I Oslo er man nemlig i fuld gang med at anlægge verdens første fuldskala CO2-fangst på et affaldsforbrændingsanlæg.
Helt simpelt forklaret er der tale om en kemisk proces, hvor CO2 vaskes ud af affaldsforbrændingsanlæggets røggas og indfanges. Herefter skal den med skib fragtes til Nordsøen, hvor den bliver pumpet 2.600 meter ned under havbunden.
- Vi arbejder på, at CO2-fangstanlægget skal stå færdigt i 2026. Vi har som mål at fange 400.000 ton CO2 om året, fortæller Truls Jemtland, der er kommunikationschef hos Hafslund Oslo Celsios afdeling for CO2-fangst og lagring på Klemetsrud.
Affaldsforbrændningsanlægget er i dag den største CO2-udleder i den norske hovedstad. Finansiering til et CO2-fangstanlæg faldt på plads i 2022, hvor arbejdet med at gøre klar til byggeriet også blev påbegyndt.
- I Oslo har vi store ambitioner for at få reduceret vores udledning af drivhusgasser - ligesom I har i København. Vi skal reducere vores udledning med 95 procent frem mod 2030, og fordi affaldsforbrænding står for en stor del af vores udledning, så har vi i Oslo været optaget af at få fanget den CO2. Det vil reducere Oslos udledning med 17 procent - altså en betydelig del. Det er her, vi kan tage den største enkelte bid ud af vores udledning, og det er hovedårsagen til, at det har været vigtigt for os, fortæller Rina Mariann Hansen, der er politisk leder af byrådsafdelingen for næring og eierskap i Oslo Kommune og dermed politisk ansvarlig for affaldsforbrændingsanlægget.
En risikabel investering
Hele CO2-fangstprojektet i Oslo koster ni milliarder norske kroner. Det svarer til lige knap seks milliarder danske kroner. Det er finansieret af den norske stat med tre milliarder norske kroner og affaldsforbrændingsanlæggets ejere, der både tæller private investorer og Oslo Kommune, med henholdsvis fire og to milliarder norske kroner.
- Det er et stort lån - en stor investering - for Oslo Kommune. Vi forsøgte først at finde anden finansiering. Vi søgte EU og fik nej. Vi havde også håbet på, at den norske stat ville stå for alle omkostningerne, men da vi fandt ud af, at det ikke var muligt, måtte vi tænke nyt. Her viste det sig, at hvis vi delte omkostningerne mellem den norske stat, de private investorer og Oslo Kommune, så kunne det få sat gang i anlægget til CO2-fangst, lyder det fra Rina Mariann Hansen.
Det bliver dog set som en risikabel investering for Oslo Kommune, fordi CO2-fangstteknologien er relativt uprøvet i stor skala
- Det har jo en risiko. Men risikoen ved ikke at gøre det er endnu større. For så når vi ikke målet om at reducere Oslos CO2-udledning, og vi når ikke målet om at reducere den norske CO2-udledning. Og det er jo ikke mål, vi har, bare fordi vi har lyst til at have nogle store mål. Vi har dem, fordi det er højst nødvendigt at få reduceret vores udledning af drivhusgasser, siger Rina Mariann Hansen.
Nordmændene håber på, at deres kommende CO2-fangstanlæg kan tjene som inspiration for andre.
- Vi håber, det kan inspirere andre storbyer som for eksempel København. Der er 500 lignende affaldsforbrændingsanlæg rundt omkring i Europa, og vi håber på at kunne demonstrere, hvordan det er muligt at gennemføre CO2-fangst på netop et affaldsforbrændingsanlæg, lyder det fra Truls Jemtland.
Positiv misundelse
På Amager Bakke følger man interesseret med i, hvad der sker i Oslo.
- Vi følger det meget tæt - og det er med en meget positiv misundelse af, at nu lykkes det for dem, fortæller Jacob H. Simonsen og uddyber:
- I Oslo har de fundet en rigtig god model for, at staten går ind og hjælper dem med finansieringen af projektet. Det gør kommunen også, og så er der en privat part, der også spytter penge i, for når de to andre er med, så er det en acceptabel risiko. Derfor lykkes det for dem.
Håbet er nu, at noget tilsvarende kan ske på Amager Bakke.
- Lige nu handler det om, at vi skal have noget støtte. Enten fra staten eller fra kommunen eller fra begge. Eller nogle afgifter der ligesom spiller os gode på en anden måde, lyder det fra direktøren.
Ifølge overborgmester Sophie Hæstorp Andersen er det lovgivningen fra Christiansborg, der lige nu står i vejen for realiseringen af CO2-fangst på Amager Bakke.
- Det er sådan, at det er en meget stor investering at lave CO2-fangst, og lovgivningen i dag siger, at mange af de penge skal vi få fra staten - altså de midler som forskellige regeringer har sat af. Og det kræver, at man søger ind der, og derfor kan vi ikke lave et offentligt-privat partnerskab, som de for eksempel har gjort i Oslo.
Til maj bliver et statsligt udbud for CO2-fangst afgjort. Affaldsselskabet Vestforbrænding, to af Ørsteds kraftvarmeværker og cementfabrikken Aalborg Portland er alle blevet prækvalificerede og kæmper om godt otte milliarder kroner til det første danske storskala CO2-fangstanlæg.
Amager Bakke er ikke med i konkurrencen, da der i udbuddet er krav om en vis økonomisk polstring, som ARC ikke har. Ifølge ARC selv skyldes det dels, at ARC er en fælleskommunal virksomhed, og dels at der for få år siden er brugt mange penge på at bygge det ultramoderne affaldsforbrændingsanlæg Amager Bakke.
Minister: "Krav er rimeligt"
Sophie Hæstorp Andersen, som det er nu, kan Københavns Kommune så ikke selv gøre mere for at realisere CO2-fangst på Amager Bakke?
- Vi har faktisk forsøgt rigtig mange ting. Men hvis man skruer kriterierne sammen på en måde, så København og ARC ikke kan søge ind på den statslige pulje - og det er det, man har gjort, det er derfor, at Amager Ressourcecenter ikke er med i slutspurten om de her statslige midler - så er der faktisk ikke ret meget mere, vi kan gøre. Udover at presse på for at få ændret lovgivningen, så vi i fremtiden måske kan lave et offentligt-privat partnerskab eller måske selv komme videre med det, lyder det fra overborgmesteren.
I Oslo har kommunen jo spyttet to milliarder kroner i kassen for at realisere CO2-fangst på deres affaldsforbrændingsanlæg. Vil Københavns Kommune være villig til at gøre noget tilsvarende?
- Jamen, vi er meget villige til at få sat nogle penge i spil. Vi har midlerne til det. Men det kræver altså en statslig medfinansiering, og det er den, vi lige nu ikke kan få fat i.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har ikke haft mulighed for at stille op til interview og forholde sig til Sophie Hæstorp Andersens kritik. Han har dog fremsendt følgende skriftlige citat:
"For at sikre flest mulige CO2-reduktioner for pengene, er tilskudspuljen til CO2-fangst indrettet, så der konkurreres på bedste bud. Det har vist sig muligt for andre anlæg at blive prækvalificeret til støtte. Så det er muligt for kommunale anlæg at være med. Konkret kan jeg forstå, at ARC har været udfordret i forhold til puljens krav om en vis andel af egenkapital. Når staten udbetaler store støttesummer, er det rimeligt, at der følger visse krav vedrørende selskabernes økonomi."
