København får baghjul: Her har man bygget verdens største parkeringshus - til cykler

Bunker af cykler fylder gaderummet flere steder i København. I den hollandske by Utrecht døjede man med det samme problem, men så byggede de verdens største P-hus til cykler.

Du kan ikke sige Utrecht uden at sige cykler. De er allevegne. 

Byen er ung, grøn og i massiv vækst. Og hvis alle de nye indbyggere skulle have hver sin bil, var der slet ikke plads nok. Derfor har byen ét erklæret mål; nulvækst for biler. Fra nu af skal antallet biler kun gå en vej - og det er nedad.

Men ligesom København kendte Utrecht til bunker af cykler, cykler og endnu flere cykler. Derfor byggede de verdens største parkeringshus hus til de tohjulede køretøjer.

- Der var oceaner af cykler, især rundt om vores banegård. Det var et wake-up call. Derfor besluttede vi at bygge flere indendørs cykelparkeringspladser, siger Adrian van Doorn, som er cykel-og fodgængerchef i Utrecht Kommune.

Ligesom København havde også Utrecht store problemer med enorme mængder cykler i gadebilledet.
Ligesom København havde også Utrecht store problemer med enorme mængder cykler i gadebilledet.

It system viser vej

Elvira van der Vis arbejder for de hollandske statsbaner. Hun cykler på arbejde.

- Jeg bruger p-huset hver dag. Det ligger på togstationen. Det er superpraktisk, da jeg tager toget hver dag, siger hun til TV 2 Kosmopol.

Der er plads til 12.500 cykler i p-husets tre etager. Det er ikke bare verdens største cykelparkering. Det har også en række bekvemmeligheder. For eksempel bliver cyklisterne guidet hen til en ledig plads via et digitalt system, som også sikrer, at de let kan finde cyklen igen.

-  Det er smart, at man kan scanne cyklen, så man kan finde den. Det gør, at man sparer tid, siger Elvira van der Vis. 

Elvira van der Vis bruger p-huset hver dag.
Elvira van der Vis bruger p-huset hver dag.
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol

Cykel-P-huset har åbent døgnet rundt. I det tørre P-hus bliver cyklerne skånet for hårdt vejr, og vagter passer på dem. Noget flere af de cyklister, TV 2 Kosmopol møder under vores besøg i anlægget, sætter stor pris på. En af dem er Ingrid van den Berg. 

Har du oplevet at få stjålet en cykel?

- Ja, det har alle hollændere. Sådan er det bare, når man har en cykel, og stiller den på gaden, så bliver den stjålet engang imellem, siger hun til TV 2 Kosmopol.

Det er også verden den første cykelparkeringsplads, hvor det faktisk er lovligt at cykle indenfor. 

For Ingrid van den Berg betyder det meget, at der er vagter, der passer på cyklerne.
For Ingrid van den Berg betyder det meget, at der er vagter, der passer på cyklerne.
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol

Kunne være godt i København.

Spørgsmålet er om, det kunne hjælpe på de kaotiske forhold, vi ser flere steder i København med bunker af cykler - for eksempel ved Nørreport station - hvis vi også byggede ordentlige faciliteter til at parkere cyklerne? 

Flere københavnske politikere kan i hvert fald godt lide ideen.

Skal vi have flere cykel p-huse ligesom i Holland?

- Der er ingen tvivl om, at vi har massiv brug for udbygning af cykelparkeringspladser i København. Der kan vi hente inspiration flere steder blandt andet i Utrecht, siger Teknik-og Miljøborgmester Line Barfoed fra Enhedslisten.

Socialdemokratiets medlem af Københavns kommunes Teknik-og Miljøudvalg, Marcus Vesterager, vil også gerne have flere p-pladser til cykler.

- Det er i hvert fald noget, vi skal se på. Vi har desværre lidt dårlige erfaringer med at placere cykler andre steder end på jorden. Det kan vi se på vores metrostationer, hvor p-pladserne ikke rigtig bliver brugt så meget. Danskerne er måske nok vant til at stille cyklen lige ved siden af der, hvor man skal hen. Det kan godt give nogle udfordringer. 

Han fortsætter:

- Men hvis vi kan gøre det nemmere for folk, at stille deres cykel, ved at bygge et cykel-p-hus, så synes jeg, vi skal arbejde for det. Vi kan se, at det virker i Holland, jeg synes, vi skal lade os inspirere, siger han til TV 2 Kosmopol.

Flere steder i København står der enorme mængder cykler på gaden. Billedet er fra Nørrport.
Flere steder i København står der enorme mængder cykler på gaden. Billedet er fra Nørrport.
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol

Utrecht havde også cykelrod

Parkeringshuset ligger ved Utrechts banegård og er bygget af kommunen i samarbejde med de hollandske statsbaner og Hollands svar på Banedanmark.

Også i Utrecht var man altså godt træt af alt det rod og kaos, cyklerne skabte. Nu står de cykler, man ser i gadebilledet, især i de områder, der er udlagt til cykelparkering. I andre dele af byen, er der kun ganske få cykler.

- Ikke mere cykelkirkegård! Vi har fået gaderummet tilbage. Folk kan slappe af og gå og hygge sig og nyde den gode stemning, vel at mærke uden at falde over en cykel, siger Adrian van Doorn.

Adrian van Doorn er Utrecht Kommunes Cykel-og Fodgængerchef.
Adrian van Doorn er Utrecht Kommunes Cykel-og Fodgængerchef.
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol

Cykel P-bøder

Succesen skyldes altså blandt andet, byens strategi om at undersøge cyklisternes behov og tilgodese dem. 

- Cyklister er ret forkælede. De vil have deres parkeringsplads lige ved destinationen, siger Adrian van Doorn.

Men kommunens strategi bygger også på princippet om, at når man er flink, kan man også være hård. Hvis man parkerer udenfor de udlagte zoner, vanker der bøde.

- Hvis du ikke også giver bøder til dem, der parkerer udenfor de udlagte zoner, vil det ikke lykkes. Man bliver nødt til at bruge både gulerod og pisk, siger Adrian Van Doorn.

Der er ikke mange cykler på gaden i Utrecht udenfor de særligt udlagte cykel-p-zoner. Det skyldes blandt andet, at man risikerer en bøde.
Der er ikke mange cykler på gaden i Utrecht udenfor de særligt udlagte cykel-p-zoner. Det skyldes blandt andet, at man risikerer en bøde.
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol

De cyklister, vi talte med i Utrecht, støtter byens hårde linje for at undgå cykelrod.

- Før var der cykler allevegne, du kunne ikke engang gå flere steder i byen, siger Talina Hartman som TV 2 Kosmopol møder i cykel-p-huset.

- Ellers ville hele byen være et stort cykelrod, siger Mark Bosch, som også bruger parkeringshuset hver dag.

Talina Hartman synes at p-bøder for ulovlig cykelparkering er en god idé.
Talina Hartman synes at p-bøder for ulovlig cykelparkering er en god idé.
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol

Bøder i København?

Spørgsmålet er om de Københavnske politikere tør finde bødeblokken frem overfor de københavnske cyklister.

I Utrecht siger de, at det er nødvendigt at uddele bøder, til dem der parkerer udenfor de udlagte cykel-p-områder. Skal vi gøre noget lignende i Danmark?

- Jeg tror ikke, der er opbakning til, at vi skal have bøder i København. Men jeg tror, at det kan have en opdragende virkning, hvis vi flytter cykler hen til cykelparkeringspladserne, og hvis vi laver kampagner for at få folk til at bruge cykelparkeringspladserne, siger Teknik-og Miljøborgmester Line Barfoed. 

Socialdemokratiets medlem af Københavns kommunes Teknik-og Miljøudvalg, Marcus Vesterager, er ikke afvisende overfor idéen om bøder:

- Hvis vi skulle lave sådan et anlæg, så synes jeg, at det kunne være en god idé, siger han.

Teknik-og Miljøborgmester Line Barfoed tror ikke på cykel-p-bøder i København.
Teknik-og Miljøborgmester Line Barfoed tror ikke på cykel-p-bøder i København.
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol

Flere cykel-p-huse i byen

Det er gratis at parkere i p - huset, hvis man flytter sin cykel hver dag, og den står der i mindre end 24 timer. Hvis man vil have den stående længere tid, koster det omkring en 10’er om dagen, ellers man kan købe et årskort til 600 kroner. 

Det har Mark Bosch gjort:

- Jeg bor i en landsby 50 kilometer fra byen, så det er ideelt for mig med et abonnement, siger han.  

Her er også en særlig afdeling, hvor man kan have ladcykler og andre specialcykler. Ud over det store anlæg er der også en række cykelparkeringshuse rundt omkring i byen. 

P-huset i Utrecht er verdens første, hvos man må cykle indenfor.
P-huset i Utrecht er verdens første, hvos man må cykle indenfor.
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol

Forbudt at anlægge bilparkering ved nybyggeri

Ligesom i Danmark sørger kommunen løbende for at fjerne cykler, der er bare er efterladt, for eksempel fordi de er ødelagte.

- Vi kommer rundt med mærkater og sætter dem på cyklerne, siger Adrian van Doorn.

I Danmark skal de, der bygger nye huse, sikre sig, at der er bilparkeringspladser til beboerne - eller til de ansatte - hvis det er en erhvervsejendom. I Utrecht skal entreprenørerne sikre cykelparkering. Til gengæld må de ikke anlægge nye bilparkeringspladser.

- Det er obligatorisk at sikre, at der er cykel-p-pladser til alle. Til gengæld må man ikke længere anlægge store p-pladser til biler, siger Adrian van Doorn.

Og det samme skal vi blive bedre til herhjemme, mener Socialdemokratiets Marcus Vesterager (S).

I Danmark skal man sikre, at der er parkeringspladser til biler, når man bygger nyt. I Utrecht er der fokus på cykler, skal vi gøre det samme?

- Vi ser også allerede på, hvor mange cykel-p-pladser, der skal være til forskellige boligtyper. Men det er noget, vi skal blive endnu skarpere til. Især når der bygges nyt, siger Marcus Vesterager.

Marcus Vesterager, som er medlem af Københavns kommunes Teknik-og Miljøudvalg for Socialdemokratiet.
Marcus Vesterager, som er medlem af Københavns kommunes Teknik-og Miljøudvalg for Socialdemokratiet.

Påvirker valg af transportmiddel

Også mange andre hollandske byer investerer massivt i cykelparkering. Amsterdam har netop åbnet et anlæg med plads til 7000 cykler. 

Flere af de cyklister, vi mødte i Utrecht, siger, at cykel-parkeringshuse, som det ved banegården i Utrecht, påvirker deres valg af transportmiddel.

- Jeg kan kan cykle på arbejde, og det er meget lettere end at tage bussen. Så jeg cykler mere, end jeg gjorde før, siger Talina Hartman.

- Ellers ville jeg bare gå til universitetet, siger Mark Bosch

Mark Bosch siger, at cykel-p-huset betyder, at han tager cyklen oftere.
Mark Bosch siger, at cykel-p-huset betyder, at han tager cyklen oftere.
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol

"Pengene værd"

Anlægget har kostet over 225 millioner kroner, det svarer til 18.000 kroner per parkeringsplads.

Og satsningen får dog også Københavns teknik-og miljøborgmester Line Barfoed (EL) til at se realiteten i øjnene. 

København kalder sig selv en cykelby. Nu kan vi se, at en by som Utrecht investerer meget mere i cykler, og endda har nulvækst for biler. Er København overhovedet en cykelby på europæisk plan?  

- Vi er en cykelby. Men der er ingen tvivl om, at vi er i fare for, at sakke langt bagud, hvis vi ikke snart får øget investereringerne i cyklisme i København, siger Line Barfoed.

Synes du, at det er pengene værd, Marcus Vesterager?

- Ja, det er pengene værd. Det er også meget billigere, end hvis det var bilanlæg, der skulle investeres i. Hvis det kan få flere til at bruge cyklen, er det klart pengene værd.

Ifølge Elvira van der Vis er pengene i hvert fald givet godt ud, hvis de københavnske politikere vil have en pænere og mindre rodet by.

- Byen bliver meget pænere, fordi alt cykelrodet forsvinder, siger hun.

Cykelbunken her er fra Københavns Hovedbanegård.
Cykelbunken her er fra Københavns Hovedbanegård.
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol


 



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik