Søren undrer sig: Hvorfor sorterer maskiner ikke vores affald ligesom i Norge?

Søren Møller bor i en lejlighed i Indre By, hvor der ikke er meget plads til affaldssortering.

- Det betyder, at jeg har måtte anskaffe mig sådan et rullebord, hvor jeg kan sortere affald. Det er ikke nok at have en spand under vasken som før i tiden, lyder det. 

Han undrer sig over den affaldssorteringsmetode, vi har valgt i Danmark, og han har derfor skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os. 

- Det er selvfølgelig et luksusproblem, at man skal sortere alting, men det virker bare hul i hovedet, at der skal komme så mange skraldebiler, der henter hver deres type affald. Det må kunne gøres smartere.

Søren Møller mener, at affaldssortering i højere grad bør foretages af maskiner. 

- Det er jo oldnordisk et eller andet sted. Man vil jo gerne være lidt moderne. Så må man udvikle en teknologi, hvor man kan sortere affaldet. Hvor det bare bliver smidt op på et stort rullebånd, og så tager man den derfra.

(Artiklen fortsætter under billedet)

To metoder til affaldssortering

Helt overordnet findes der to metoder til at sortere husholdningsaffald.

Den første metode er kildesortering, hvor affaldet sorteres af dem, der producerer det - altså ude i husstandene. 

I Danmark er det politisk besluttet, at det skal ske i ti forskellige såkaldte fraktioner. Det er madaffald, papir, pap, glas, metal, plast, tekstiler, mad- og drikkekartoner, samt farligt affald og restaffald.

(Artiklen fortsætter under boksen)

Dine data er sikre hos os som public service-mediehus. Læs mere om cookies i svaret her.

Robotter er mere præcise

Den anden metode er central eftersortering, hvor affaldet i højere grad sorteres af maskiner. Det har man blandt andet valgt hos Romerike Avfallsforedling (ROAF), der er et norsk fælleskommunalt affaldsselskab.

ROAF har et anlæg, der sorterer affald for 450.000 borgere. De skal smide plastik i restaffald. Samme vej skal madaffald i grønne poser, og hvis der er papir eller metal i restaffaldet, så bliver også det sorteret fra på anlægget.

- Det giver os bedre udsorteringstal. Det vil sige, at vi kan genanvende mere af affaldet, og det er det vigtigste, fortæller Camilla Delbekk, der er kommunikationsdirektør hos ROAF. 

EU har et mål for, at vi kan genanvende 65 procent af al kommunalt affald senest i 2035. Samme målsætning har de i Norge.

- Der har vi erfaret, at det ikke er nok at lade indbyggerne gøre hele arbejdet. Vi er nødt til at samarbejde, så indbyggerne gør én ting, og anlægget gør noget andet. Tilsammen bliver det et rigtig godt resultat, lyder det fra Camilla Delbekk. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Maskiner finder fire gange så meget plastik

Undervejs på turen gennem anlægget bliver husholdningsaffaldet af maskinerne sorteret i mere og mere specifikke fraktioner. Blandt andet i fem forskellige typer plastik. 

Og lige netop plastik er noget af det, man rigtig gerne vil have sorteret og sendt til genanvendelse for dermed at undgå, at det ender på forbrændingen, hvor det udleder meget CO2. 

- Her hos os får vi udsorteret 17 kilo plastik per indbygger. I vores nabokommune, det er vores hovedstad Oslo, der får de fire kilo per indbygger. Så du kan selv regne ud, at effekten af sådan et anlæg her er værdifuldt, afslutter Camilla Delbekk.

(Artiklen fortsætter under boksen)

Dispensation fra affaldsbekendtgørelsen

Tilbage i Danmark mener professor Henrik Wenzel fra Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet, at det er en fejl, at vi i så høj grad satser på kildesortering i Danmark. 

- Det er en fejl, for plastik og for mad- og drikkekartoner. Det får vi meget mere ud af at eftersortere bagefter på et centralt anlæg, og så bare lade det ligge i restaffaldet ude i husstandene. Det er nemmere for husstandene. Og det er billigere, fordi man sparer noget indsamlingstid, og så får man bare meget mere ud af det. De robotter og sensorer, som sorterer det centralt, er bare meget mere effektive, end vi er som mennesker.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Alt for meget plastik bliver derfor sendt til forbrænding, som det er i dag, lyder det fra professoren.

- Ved påtvungen kildesortering kan man i husstandene i gennemsnit miste helt op til 70 procent af plastikken, vil jeg vurdere, fordi vi ikke er gode til det som borgere. 

I Danmark findes der i dag ikke centrale eftersorteringsanlæg som det hos ROAF i Norge. De ti kommuner på Fyn er dog i høj grad inspireret af det og har planer om at etablere et tilsvarende anlæg i fællesskab.

- Vi kunne rigtig godt tænke os at indsamle plast og mad- og drikkekartoner sammen med det tørre restaffald og så udsortere det mekanisk på et sorteringsanlæg til genanvendelse, fortæller Poul Juul Hansen, der er projektleder for Central Eftersortering Fyn.

Fordelene er flere, lyder det.

 - Den primære fordel er, at vi får den størst mulige reduktion af vores CO2-udledning ved at øge genanvendelsen, og derudover så er det også den billigste løsning, siger Poul Juul Hansen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Men det er ikke så ligetil for de fynske kommuner at etablere et centralt eftersorteringsanlæg. Det kræver nemlig en dispensation fra affaldsbekendtgørelsen, hvis man vil afvige fra at kildesortere og i stedet indsamle plast og mad- og drikkekartoner sammen med restaffaldet. 

- Vi er så langt, at vi har et skitseprojekt til et anlæg, som vi vil kunne udbyde, hvis vi får dispensationen, og dermed får lov til at lave den her indsamlingsmetode, fortæller Poul Juul Hansen.

Uenighed om kvalitet

Men central eftersortering er slet ikke en god idé. Sådan lyder det fra Plastindustrien, der er brancheforening for de danske plastvirksomheder. Her mener man, at borgerne skal kildesortere.

- Vi mener, der skal være fokus på kvalitet - altså hvilken kvalitet, vi får ud af det, der bliver sorteret. Når borgerne sorterer, så får vi en renere kvalitet. En kvalitet, der kan bruges til nogle andre typer af produkter, end hvis man sender det sammen med det forbrændingsegnede affald direkte på sorteringsanlæg, fortæller Christina Busk, der er miljøpolitisk chef hos Plastindustrien. 

Argumentet er altså, at plastik, der er sorteret sammen med for eksempel brugte bleer og andet restaffald, ikke nødvendigvis kan genanvendes til produkter, der kræver høj kvalitet - for eksempel emballage til fødevarer. Der må man så 'downcycle' plastikken. 

Men det argument er professor Henrik Wenzel meget uenig i.

- Vi har undersøgt de studier, der er lavet, hvor man tager prøver fra plastik, der er eftersorteret og sammenligner det med prøver fra plastik, der er kildesorteret. De er i alle tilfælde sammenlignelige. Der er ikke et eneste af de ni studier, der viser en forskel, der gør noget.  

Også Miljøstyrelsen har på baggrund af de fynske kommuners ønske om at etablere et centralt eftersorteringsanlæg for nylig konkluderet, at der ikke er forskel i kvaliteten ved de forskellige sorteringsmetoder.

Det bestrider Plastindustrien dog. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Ja, det gør vi. Vi har forskellige syn på kvalitet. De måler på kvaliteten ved sorteringsanlægget. Vi kigger videre og ser på, hvilke produkter plastikken kan ende med at blive brugt i, og for at have en god og høj kvalitet, skal det kunne bruges i for eksempel ny emballage.

- Den kvalitet, de kigger på, kan ikke nødvendigvis bruges i ny emballage. For at tænke cirkulært og for at tænke på klodens ressourcer, så skal plastikken kunne bruges på et højt niveau flere gange. 

"Det må kunne løses"

Tilbage i Indre By hos Søren Møller.

Vi gengiver Plastindustriens argument om, at vi for genanvendelsens skyld skal stile efter den bedste kvalitet og derfor fortsætte med at kildesortere. 

- Jamen, det må da kunne løses på en eller anden måde, siger han.

Han er umiddelbart større tilhænger af, at vi lader os inspirere af ROAF i Norge.  

- Ja, hvis det gør det lettere for borgerne, så synes jeg, det er fint. Det vil også give en højere genanvendelsesprocent end i dag. For jeg kan jo se, når jeg åbner skraldespanden i baggården, at der bliver sorteret på kryds og tværs. Eller rettere - der bliver ikke sorteret, afslutter Søren Møller.

Hvis du også undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder: