Hvis dit barn er udsat for mobning, trusler eller sågar seksuelle overgreb fra andre børn i skolen, så kan du ikke være sikker på, at at de kommer til dig og fortæller om problemerne.
Børn kan i lang tid gå rundt og tumle med store problemer, som de af mange forskellige grunde ikke går til det voksne med.
Den triste sag fra Borup Skole i Køge Kommune er endnu et eksempel. Her har børn været udsat for seksuelle overgreb og trusler fra jævnaldrende, og selv da lysten til at gå i skole forsvandt, anede deres forældre ikke, at der var noget helt galt.
Og der kan være brug for en grundig og gennemtænkt indsats, hvis man som forældre vil sikre sig, at ens barn har tilliden til at komme og få hjælp hos far og mor, når der er noget helt galt. Det fortæller psykologerne Signe Verup og Morten Carlsen, som driver praksissen Psykologerne i Slotsmøllen i Hillerød.
De to forholder sig ikke konkret til sagen fra Borup, men siger, at helt generelt kan børn være tilbageholdende, når der er noget galt.
- I de grelle sager kan der for eksempel være trusler, som giver børnene indtryk af, at det får konsekvenser, hvis de går til de voksne. Der kan også være en følelse af skyld og skam, hvor børnene er i tvivl om, hvilken andel, de selv har haft, og det kan så blive en barriere for at opsøge hjælp, forklarer Signe Verup.
Hun tilføjer, at børn ikke nødvendigvis kan gennemskue, at det ikke er dem, der kommer i klemme.
- Det kan man slet ikke forvente, at børn kan regne ud, siger hun.
Skab et rum til snak
Men forældre kan faktisk gøre en masse for at børnene tør bryde gennem barriererne og komme til de voksne med problemer, som er større end småskænderier med venner eller veninder.
- Man kan prøve at sikre sig, at man dagligt har et rum, hvor man får talt med sit barn. Det kan være før sengetid, eller når man sidder sammen i bilen, hvor der er tid - kun til barnet. Og så skal man spørge åbent:
- Altså "Hvad laver du", "hvem leger du med" og så videre. Det vigtige er, at man spørger uden at komme med bedømmelser, siger Morten Carlsen.
Signe Verup tilføjer:
- Børn bliver jo ofte meget snakkesalige ved sengetid. Og så er det en god idé, at man ikke straks siger til dem, at nu skal de sove. Det handler om at skabe rummet og give muligheder, hvor barnet kan opøve muligheden for samtale. Vi møder både voksne, teenagere og børn, der har svært ved at sætte ord på følelser, og derfor er det godt, når man lærer at snakke - og sætte ord på tingene.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Hun forklarer, at samtalen lærer barnet, at det selv kan være med til at løse et problem, og samtidig lærer det, hvornår det er godt at få de voksne med ind over. Og i de samtaler kan man også snakke med barnet om, at man gerne må sige nej - og at det er OK at sige nej til andre.
Hold øje med ændret adfærd
Og desværre sker det alligevel, at børn i skolen eller andre steder er udsat for ubehagelige ting, som de ikke vil snakke om med de voksne. Også selv om forældrene har brugt lang tid på at skabe en stemning af tillid og åbenhed. I den slags situationer skal man reagere, hvis barnet ændrer adfærd, understreger Morten Carlsen og Signe Verup.
- Det er de pludselige ændringer, der siger noget. Det kan være ændrede søvn- eller spisemønstre. Og mange børn reagerer ved at få ondt i maven eller i hovedet. Det sætter sig i kroppen på dem, når de ikke ved, hvad de skal gøre ved ting, som rammer dem psykisk. Og pludselige ændringer skal vække forældrenes nysgerrighed. Det gælder selvfølgelig også, hvis barnet bliver mere ked af det eller trækker sig tilbage, siger Signe Verup.
Morten Carlsen tilføjer:
- Børn ønsker jo faktisk at være med i fællesskaber. Hvis ikke de vil det, så er der noget, man skal interessere sig for.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Formular
_
Undgå konfronterende spørgsmål
I forbindelse med seksuelle overgreb fortæller de to psykologer, at her bør en øget seksualiseret adfærd få alarmklokkerne til at ringe. Det samme gælder, hvis børnene indikerer at vide noget om ting, de ikke burde vide noget om. For de helt små børns vedkommende kan den slags oplevelser også vise sig i den indbyrdes leg.
De to psykologer understreger, at man skal gribe det forsigtigt an, når man har et barn, der ændrer adfærd.
Det duer ikke, bare at spørge "HVORFOR vil du ikke i skole?".
- Det er for konfronterende. I stedet skal man prøve at spørge ved at sige "Jamen det kunne du da godt lide tidligere - er der sket noget?, forklarer Morten Carlsen.
Signe Verup indskyder, at man nogle gange skal indstille sig på, at det kan tage længere tid, hvis barnet skal fortælle noget, der er svært og vigtigt. Så her kan man holde pause og lave noget helt andet og på den måde lade barnet tilløb til at fortælle noget, han eller hun har svært ved at tale om.
I sagen fra Borup kom problemerne først for dagens lys, da børnene efter lang tid begyndte at tale med deres forældre. Du kan læse mere om sagen her.
