Overblik: Sådan ramte lastbilsblokader hovedstadsområdet

Lastbiler blokerede veje i hele Danmark mandag. Se hvordan det gik for sig i vores område.

Mandag morgen overraskede lastbilschauffører morgentrafikanterne ved at blokere flere veje i Hovedstadsområdet.

Blokaderne skete, efter at vognmænd og lastbilchauffører havde varslet en landsdækkende demonstration mod en politisk aftale om en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler.

Den blev dog aflyst, da Vejskatskomitéen besluttede, at demonstrationen ville være ulovlig. 

Men flere vognmænd og lastbilchauffører valgte altså alligevel at demonstrere mandag.

Det skabte problemer i morgentrafikken, blandt andet i lyskrydset ved Folehaven i Valby og ved krydset ved Hillerødmotorvejen og Mosesvinget i København Nordvest, hvor flere lastbiler blokerede. 

Se billeder fra dagen i galleriet herunder. 

(Artiklen fortsætter efter galleriet.)

Efter middagstid kørte en konvoj på 20 lastbiler af Køge Bugt Motorvejen mod København. 

Omkring klokken 14.00 var mindst 15 lastbiler samlet ved Christiansborg, men efter 1,5 time forlod de området - med tudende bilhorn. 

I alt blev 55 personer på landsplan sigtede - primært for overtrædelser af færdselsloven. Ni af dem blev sigtet i vores område. 

De kan nu se frem til bødestraf. 

Derudover har 19 personer fået påbud - alle tilfælde i København, oplyser Rigspolitiet. 

Du kan læse i livebloggen herunder, hvordan mandagens lastbilsblokader gik for sig. 

Lastbiler blokerer morgentrafikken

liveblog

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik