Se billederne: Her kommer Letbanens første tog på skinner

Den kommende - og milliarddyre - letbane rundt om København har fået sit første tog på skinner, sådan da.

Sent onsdag aften tog Hovedstadens Letbane imod det første af de i alt 29 grønne letbanetog, der inden for en årrække skal fragte millioner af passagerer mellem Ishøj i syd og Lundtofte i nord i en bue vest om København.

Det skete, da toget på blokvogn ankom til letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter i Glostrup efter testkørsler i Tyskland og en længere rejse fra byen Wildenrath via færgen over Femern Bælt, skriver Hovedstadens Letbane på sin hjemmeside.

Herfra blev toget trillet fra blokvognen og på skinnerne, hvor det efter en kort køretur nu er indlogeret på letbanens værksted.

Og dermed har Hovedstadens Letbanes første tog kørt på skinner.

- Det er en af de klareste milepæle i projektet. Det er en begivenhed, vi er stolte af at være en del af. Og der er mange, som er en vigtig del af det. Både Siemens, der har bygget toget og fået det sikkert hertil, og konsortiet Siemens/Aarsleff Rail, der har skabt rammerne på vores kontrol- og vedligeholdelsescenter, udtaler Henrik Bendsen, der er projektdirektør for Hovedstadens Letbane.

(Artiklen fortsætter efter billedgalleriet.)

Flere på vej

Toget – som tyske Siemens bygger på en fabrik i Serbien – er en såkaldt Avenio-model lig dem, der betjener letbaner i byer som München, Bremen og Nürnberg i Tyskland.

Der går dog et stykke tid, før letbanens første tog for alvor får skinner under hjulene. Det næste stykke tid får toget base på værkstedet i Glostrup, hvor det skal igennem en række kontroller og tests, inden det skal prøvekøre den samlede strækning i foråret næste år.

Lige nu er yderligere 13 af de grønne letbanetog i gang med at blive produceret på fabrikken, hvor et nyt letbanetog sættes i produktion hver tredje uge. Det forventes, at det næste letbanetog i rækken ankommer i oktober måned.

Det er forventningen, at letbanen er færdigbygget og klar til at blive taget i brug i 2025.

Til den tid vil togene køre med en topfart på 70 kilometer i timen på den 28 kilometer lange strækning med 29 stop undervejs. Selv skønner Hovedstadens Letbane, at op mod 14,7 millioner passager vil benytte letbanen årligt i 2030.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Tog og skinner til ni milliarder

Men alle de gode nyheder kommer med en pris.

Togene, skinnerne og hele molevitten omkring det enorme infrastrukturprojekt har vist sig at blive en overraskende dyr investering for Region Hovedstaden og de 11 kommuner, der til sammen ejer Hovedstadens Letbane.

Tilbage i 2018, da letbaneprojektet blev endeligt vedtaget og kontrakter underskrevet, lød prisestimatet på 6,2 milliarder kroner.

Samme år ramte den første forsinkelse, og ibrugtagelsen blev rykket fra 2024 til 2025. I 2019 blev prisen på letbanen justeret til 7,4 milliarder kroner.

I december måned sidste år kom det så frem, at økonomien bag projektet var skredet som følge af blandt andet inflation, forsyningskædeproblemer og krig i Ukraine, så anlægsbudgettet på 8,2 milliarder kroner ikke længere kan holde.

Dengang lød beskeden, at man forventer anlægsbudgetforøgelser på 10 til 15 procent, hvilket svarer til en fordyrelse på mellem 820 og 1,2 milliarder kroner.

Sjællandske Nyheder skrev i juni måned, at letbaneselskabet med hjælp fra nogle rådgivende ingeniører har regnet sig frem til, at den endelige pris kommer til at lande på 9,3 milliarder kroner.

I samme forbindelse revurderede man de forventede udgifter og indtægter, så Hovedstadens Letbane nu forventer at køre med underskud de første 12 år, hvilket betyder, at ejerkommunerne og regionen må til lommerne og betale mere årligt.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Mens 9,3 milliarder kroner kan lyde som en balstyrig sum, er det værd at påpege, at Københavns forskellige metroer har været væsentligt dyrere.

For eksempel kostede Cityringen 25,3 milliarder kroner i 2019-priser, mens en kommende M5-metrolinje til Lynetteholm også ventes at løbe op i mere end 20 milliarder kroner.