Se hvor mange der bruger Wegovy i din kommune

Wegovy Flextouch, der virker appetitdæmpende bliver mere og mere populært. Her kan du se, hvor mange der bruger slankemidlet i din kommune.

I snart et år Novo Nordisks slankemiddel, Wegovy Flextouch, været på markedet. 

I den tid har det fået tusindvis af danskere, der kæmper med vægten, til at valfarte til deres læger, for at få fingrene i de små sprøjter, der sænker appetitten hos patienten. 

En af dem er 45-årige Casper Nielsen, som har taget slankemedicinen i knap et år. Før det brugte han i et år diabetesmedicinen Ozempic, der også virker appetitdæmpende. 


På de to år har han tabt sig 66 kilo.

- Det har betydet alt for mig. Jeg vejede 159 kg, da jeg vejede mest. I dag vejer jeg 93,4 kg. Jeg har prøvet alt andet inden, men det her er det eneste, der har virket for mig, siger han.

Herunder kan du se Casper Nielsens udvikling med egne øjne:

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Så mange bruger Wegovy i din kommune

Casper Nielsen er dog langt fra den eneste, der har benyttet sig af de appetitdæmpende sprøjtepenne.

I hovedstadsområdet er der nemlig over 41.000 mennesker, der det seneste års tid har fået udskrevet en recept på Wegovy. I alt er der blevet udskrevet over 215.000 recepter på Wegovy i hovedstadsområdet siden december 2022.

Det viser tal, som TV 2 Kosmopol har fået af Sundhedsdatastyrelsen. 

(Artiklen fortsætter under kortet.)

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.


Stor forskel på kommunerne

Sundhedsstyrelsen anslår, at mere end 900.000 mennesker i Danmark lider af svær overvægt - og vil derfor kunne få en recept på de slankende sprøjter.

I skrivende stund har over 100.000 personer fået behandling med Wegovy, og mere end 463.000 recepter er blevet udskrevet i Danmark. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

De 41.118 personer, der bruger, eller har brugt Wegovy i hovedstadsområdet, fordeler sig ud over alle kommunerne.

Alligevel er der stor forskel på, hvor stor en andel af borgerne i de forskellige kommuner, der bruger Wegovy. 

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Hvordan virker Wegovy - og hvem kan få det?

Det aktive stof i Wegovy hedder semaglutid, og det virker på samme måde som et naturligt hormon i kroppen (GLP-1), som regulerer appetitten.

Det gør stoffet ved at øge mæthedsfornemmelsen. Dermed begrænses trangen til at spise.

For at få Wegovy skal man have et BMI på 30 eller derover (hvilket svarer til at være svært overvægtig). Alternativt skal man have et BMI på mellem 27 og 30 samt vægtrelaterede sundhedsproblemer (såsom sukkersyge, højt blodtryk, unormale niveauer af fedtstof i blodet, vejrtrækningsproblemer ved søvn, tidligere hjerteanfald, slagtilfælde eller blodkarproblemer.

Kilde: European Medicines Agency

Den allerstørste andel af brugere er i Stevns Kommune. Her bruger 26,3 personer ud af hver 1000 i kommunen slankemidlet.

På en andenplads er Tårnby kommune, hvor 25,8 personer ud af 1000 i kommunen bruger Wegovy.

Spørg Os - Formular

_


I Greve Kommune er der tredje flest, der bruger Wegovy. Her er der nemlig 25,2 personer ud af 1000 i kommunen, der bruger slankemidlet.

I den anden ende af skalaen ligger Københavns Kommune. Her bruger kun 12,7 per 1000 borgere slankemidlet. 

Frederiksberg- og Furesø Kommune har henholdsvis anden og tredje færrest brugere med 14,6 og 15,7 brugere per 1000 indbyggere.

Wegovy presser læger og sygeforsikring

Men mens slankemidlet breder sig blandt danskere, der kæmper med vægten, så får det de praktiserende læger og Sygeforsikringen Danmark til at kæmpe med økonomien.

Sidstnævnte har været nødsaget til at gøre noget, som de aldrig har prøvet før. Fra årsskiftet er det nemlig slut for medlemmer hos Sygeforsikringen Danmark at få tilskud til Wegovy.

Alt imens de praktiserende læger må drosle ned i konsultationstider, da Wegovy-konsultationer hober sig op.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik