Skoleelever kradsede i jordbunden - og fandt art, verden aldrig før har set

Skoleelever har på tværs af landet kortlagt mikrolivet i den danske natur. Ni klasser i hovedstadsområdet formåede at finde arter af bjørnedyr, som aldrig tidligere er set på verdensplan.

Elever på ni skoler i hovedstadsområdet kan nu bryste sig af at være opdagere af et helt nyt dyr.

Som led i det landsdækkende undervisningstilbud, Masseeksperimentet, har tæt på 28.000 elever på tværs af landet søgt mod den danske natur, hvor de har indsamlet prøver fra jordbunden for at undersøge mikrolivet.

Og den indsats har givet pote i en grad, så forskerverden spærrer øjnene op.

Fem helt nye arter af det mikroskopiske bjørnedyr, som ikke tidligere er set på verdensplan, har eleverne fundet, skriver Statens Naturhistoriske Museum og Astra - det nationale naturfagscenter i en pressemeddelelse.

- Fundene er en stor og glædelig overraskelse både for os og for eksperter i udlandet, langt bedre, end vi havde turdet håbe på, udtaler Anders P. Tøttrup, der er forskningsleder på Statens Naturhistoriske Museum, som undersøger og kategoriserer elevernes indsendte prøver.

- I kraft af det store antal elever, der har deltaget, har vi nu fået unikke data i kæmpeskala, der belyser det oversete mikroliv i den danske natur, fortsætter han.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Her ses et lysmikroskopisk billede af en af de indsamlede arter, der betragtes som ny for videnskaben.
Her ses et lysmikroskopisk billede af en af de indsamlede arter, der betragtes som ny for videnskaben.
Foto: Piotr Gąsiorek

Spørg Os - Formular

_

Forudsætning for videre forskning

Bjørnedyr er et mikroskopisk dyr, der i Danmark findes i blandt andet i jord og mosklumper, mens også i havvand og ferskvand. Det lever af bakterier og planteceller, som det punkterer med munden, for at suge saften ud af cellen.

Forskerne ved på forhånd ganske lidt om bjørnedyrenes udbredelse og diversitet i Danmark, men på baggrund af elevernes undersøgelse, som er verdens hidtil største, formoder man nu, at der herhjemme findes mellem 50 og 100 landlevende arter af de specielle dyr.

- Den basisviden, vi får fra kortlægningen, er forudsætningen for at kunne forske i biodiversitet, beskytte arter og forstå klimaforandringernes betydning i fremtiden. I betragtning af, at vi i øjeblikket oplever en af de største masseuddøener nogensinde, må vi gøre vores bedste for at karakterisere, klassificere og afbilde så mange levende organismer som muligt, udtaler Anders P. Tøttrup.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Hvad er et bjørnedyr?

  • Bjørnedyret er et lille dyr på omkring en halv millimeter.

  • Det lever overalt på kloden, fordi det kan tilpasse sig alle slags miljøer.

  • I Danmark findes bjørnedyret blandt andet i jord, mosklumper og tagrender, men også i havvand og ferskvand.

  • Det lever blandt andet af bakterier og planteceller, som den punkterer med munden, for at suge saften ud af cellen. Enkelte arter er rovdyr, der lever af andre små dyr.

  • Bjørndyret har otte ben med små klør, og enkelte har sugekopper.

  • Bjørnedyret er bygget op af omkring 1000 celler, og er et avanceret dyr med en række organer

  • Ligesom alle andre dyregrupper på Jorden, kommer bjørnedyret oprindeligt fra havet, hvor mange af arterne lever i dag

  • I havet findes der både hanner og hunner, men på landjorden findes der flest hunner, der reproducerer sig selv gennem jomfrufødsler, hvor hunnernes æg ikke bliver befrugtet af en han.

  • Den ene af de nye arter er fundet med overraskende tilstedeværelse af hanner og forskerne er gået i gang med grundige DNA-undersøgelser.

  • Eleverne fandt 49 arter af bjørnedyr fordelt på syv familier og 19 slægter. Fem af arterne er helt nye, og yderligere mindst én art er ny for Danmark.

  • Hvis forskerne kommer i mål med at beskrive denne arts fulde genom, det vil sige information om alt dens DNA, bliver det muligt at undersøge hvilke gener, der er forbundet med bjørnedyrenes superkræfter.

  • Forskerne har foreløbig undersøgt 625 prøver, de fandt bjørnedyr i 74 procent af dem.

  • Tæt ved 1.500 arter af bjørnedyr er beskrevet på verdensplan, men forskerne forventer, at der eksisterer mindst 10.000 arter af det ekstremt hårdføre dyr.

Kilde: Statens Naturhistoriske Museum og Astra

Skoleelevernes opsigtsvækkende fund af de hidtil ukendte bjørnedyr er alle af slægten Milnesium og er fundet flere forskellige steder i landet.

Det er dog særligt i hovedstadsområdet, at eleverne har haft held. Ni af de i alt 22 klasser i Danmark, hvis jordbundsprøver har påvist de fem nye arter, er beliggende her.

Geografisk spænder de dygtige og heldige skoleklasser fra Greve i syd til Høje-Taastrup i vest til Hillerød i nord.

Indtil videre er kun fem procent af prøverne er blevet færdiganalyseret, så der er potentiale for, at der bliver fundet endnu flere nye arter af bjørnedyr.

Sendes til analyse i USA

For nu ligger de indsamlede bjørnedyr nedfrosne i plastikrør på Statens Naturhistoriske Museum i København.

Senere flyves de til USA, hvor deres DNA skal kortlægges nærmere, men eksemplarer af de nye Milnesium-arter bliver sendt til forskere i Skotland, der er ifølge Statens Naturhistoriske Museum og Astra er eksperter i netop denne slægt.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Bjørnedyret forskning dyr Københavns Universitet
Bjørnedyret kan blandt andet overleve at blive frosset ned til minus 273 grader.
Foto: Getty Images

Elevernes primære opgave i Masseeksperimentet var at indsamle og undersøge mosser og laver på forskellige levesteder. Her tog eleverne på en slags minisafari, hvor prøverne blev indsamlet fra nåleskov, løvskov, parker og sågar også på kirkegårde.

Ifølge Astras programleder, Lene Christensen, er den store fordel ved Masseeksperimentet, at det for skoleeleverne er praktisk og anvendelsesorienteret naturfagsundervisning.

- Eleverne motiveres af at arbejde med autentiske, naturvidenskabelige metoder og af at opleve, at deres eget arbejde skaber resultater og gavner virkelig forskning, siger hun.

Næste skridt bliver at navngive de nye arter af bjørnedyr. Her får skoleeleverne medbestemmelse, for de elever, der har fundet de nye arter, skal nemlig deltage i navngivningsprocessen, oplyses det.

Her er nogle af de skoler i hovedstadsområdet, der har fundet nogle af de fem nye arter:

  • Kornmarkskolen i Hillerød Kommune

  • Syvstjerneskolen i Furesø Kommune

  • Risbjergskolen i Hvidovre Kommune

  • NGG Nordsjælland i Hørsholm Kommune

  • KonTiki Børnenes Skole i Hillerød Kommune

  • Ole Rømer-Skolen i Høje-Taastrup Kommune

  • Mosedeskolen i Greve Kommune


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik