Ulovlige piller sælges på Snapchat: Så let skaffede vi ekstremt vanedannende stoffer

Det tog TV 2 Kosmopol et døgn at finde frem til og blive tilbudt ulovlige smertestillende piller på Snapchat.

Opdatering 24. februar 2023
Artiklen er opdateret med svar fra Snapchat.

"Så er vi aktive. Slå til før naboen. Ryger hurtigt". 

Teksten her er skrevet henover et billede, der er taget ned i en åben plastikpose. 

I bunden af posen ligger der sammenrullede pakker med piller, hvorpå der står "Trama" på indpakningen. 

Salgsopslaget kan man finde på en story, som er synlig i 24 timer på det sociale medie Snapchat, der hver dag bruges af 69 procent af alle danske unge i alderen 15 til 24 år, anslår DR Medieforskning.  

Pillerne på billedet ligner en variant af tramadol-piller. Tramadol er et morfinlignende stof, som findes i en lang række smertestillende midler af opioidtypen, der virker ved at dæmpe impulser fra nervesystemet.

(artiklen fortsætter efter faktaboksen.) 

Dolol, tramadol, opioid-piller - hvad er det?

Dolol er et smertestillende lægemiddel, der bruges mod moderate til stærke smerter.

Midlet kan købes på recept og bliver eksempelvis udskrevet ved stærke rygsmerter, eller hvis man har smerter efter at have fået fjernet visdomstænder.

Det aktive stof i Dolol hedder tramadol. Det er et morfinlignende stof, som findes i en lang række smertestillende midler af opioidtypen, hvoraf Dolol er en af dem.

Tramadol virker ved at dæmpe de impulser fra dit nervesystem, der sender besked til din hjerne om, at noget gør ondt. De mest almindelige bivirkninger er kvalme, svimmelhed og træthed.

Tramadol er også et opioid. Opioider er en gruppe af stoffer, som virker smertestillende. De mest kendte opioider er morfin, kodein, heroin, metadon og fentanyl.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Gentofte Hospital, Medicin.dk

TV 2 Kosmopol har undersøgt, hvad det kræver, at finde frem til opioid-pillerne på Snapchat. Specifikt de piller, der er af mærket Dolol. 

I Greve advarer den kriminalitetsforebyggende indsats og misbrugsterapeuterne i ungemisbrugscenteret Omega nemlig om en stigning i forbruget af Dolol blandt kommunens unge. 

- Når jeg spørger de unge, jeg har haft samtaler med, om de kender til de her opioid-piller, siger de: "Ja, alle kender til det, alle kan få dem". Og når vi spørger ind til det, så kender de i hvert fald til fem eller ti andre, der tager det her, siger misbrugsterapeut hos Omega, Christina Ekmann, til TV 2 Kosmopol.

Ved at søge på bestemte ord på Snapchat, tilføje omkring 30 brugere og spørge syv af dem om mulighed for køb af Dolol, blev TV 2 Kosmopols journalist på et døgn tilbudt at købe fra fire forskellige brugere. 

Se det hele i videoen her. Artiklen fortsætter efter videoen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politi: Kom til os, hvis I ved noget

Sundhedsstyrelsen valgte i april sidste år at indstille det morfinlignende tramadol - som er det aktive stof i Dolol - til listen over euforiserende stoffer.

Det skete i et forsøg på at komme et "muligt stigende misbrug til livs", og derfor er udokumenteret besiddelse af stoffet i dag blevet ulovligt.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi hørte afdelingen for forebyggelse om Dolol-pillerne i januar.

Her blev det bragt op til et møde i en kort bemærkning, og der skete ikke yderligere, det forklarer Benjamin Touré, der er leder af Forebyggelsen Øst hos Midt- og Vestsjællands Politi, til TV 2 Kosmopol.

(artiklen fortsætter efter billedet.)

Forebyggelsen Øst samarbejder med kommuner og SSP. Blandt andet vil de gøre forældre opmærksomme på, at de skal holde øje med om deres børn viser tegn på misbrug.
Forebyggelsen Øst samarbejder med kommuner og SSP. Blandt andet vil de gøre forældre opmærksomme på, at de skal holde øje med om deres børn viser tegn på misbrug.
Foto: Amanda Sofie Bjerregaard / TV 2 Lorry

Politiet har nemlig ikke modtaget nogle anmeldelser om fund eller besiddelse af pillerne, og de har derfor et meget begrænset kendskab til omfanget.  

- Vi ved ikke særlig meget om det. Vi reagerer typisk på de anmeldelser, vi får, og de hændelser, der ligger i vores system, og der har vi ikke noget om pillerne på nuværende tidspunkt, siger Benjamin Touré.

Misbrugseksperter, vi har talt med, siger, at bolden er rullet. Der er unge, der er blevet afhængige. Har I gjort nok i tide?

- Vi har ikke truffet unge, som har været i besiddelse af pillerne, så vi har ikke haft mulighed for at lave noget forebyggende. Nu hvor vi har kendskab til det, vil vi kigge meget mere ind i det, siger Benjamin Touré.

Det siger Snapchat

En talsperson fra Snapchat udtaler til TV 2 Kosmopol:
"At bruge Snapchat til at kommunikere om køb eller salg af stoffer er strengt forbudt og imod vores regler. Hvis vi bliver opmærksomme på ulovlig narkotikahandel - enten gennem vores proaktive afsløringsteknologi eller via brugerrapportering i appen, fjerner vi det og træffer en passende beslutning om, hvad der skal ske. Vi samarbejder også med myndigheder om at identificere og rapportere krænkende indhold og understøtter politiets efterforskning”.

Politiet er opmærksomme på, at der foregår salg af euforiserende stoffer på sociale medier som Snapchat, og politiet har før haft succes med at efterforske sager på de sociale platforme, fortæller Benjamin Touré.

- Jeg er ked af udviklingen på sociale medier, fordi vi har så mange unge mennesker på sociale medier. Det bekymrer mig. Vi vil appellerer til, at unge og forældre, som bliver bekendte med salg og misbrug, kontakter os, så vi får en endnu bredere viden omkring, hvad der foregår, siger Benjamin Touré.

Snapchat opsporer billeder og gemmer indhold

En talsperson fra Snapchat fortæller til TV 2 Kosmopol, at platformen kan blive opmærksom på narkotikahandel på to måder.

Enten gennem afsløringsteknologi , der bruger machine learning til at opspore billeder af stoffer, eller når brugere rapporterer indhold. Herefter vil Snapchat have mulighed for at gemme billeder, der ellers ville forsvinde, for at se indholdet igennem og vurdere, hvad der skal ske.

Snapchat modererer offentligt indhold, så man ikke kan markedsføre stoffer til et større antal brugere, men opfordrer deres brugere til at rapportere indhold, de ikke mener, hører til på platformen. 

Har du eller dit barn et stofmisbrug? Her kan du få hjælp i din kommune

Albertslund: Misbrugsrådgivning til unge mellem 13 og 18 år: https://albertslund.dk/media/1712787/pjece-misbrugsraadgivningen.pdf

Allerød: Misbrugsrådgivning til unge mellem 13 og 25 år: https://alleroed.dk/borger/familie-boern-og-unge/den-aabne-doer-hjaelp-til-unge-og-foraeldre

Ballerup: Misbrugsrådgivning til unge mellem 15 og 29 år: https://brydehuset.dk/unge/

Brøndby: Kommunen har indgået samarbejde med Fonden Lænke-ambulatorierne i Lyngby, Hvidovre og København om misbrugsrådgivning til unge under 25 år: https://www.brondby.dk/borger/rad-hjaelp-og-stotte/afhaengig-af-alkohol-eller-stoffer/stofmisbrug/

Dragør: Kommunen har indgået et samarbejde med Tårnby Kommune om misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.taarnby.dk/borger/sundhed-og-omsorg/hvis-du-har-det-svaert/stofmisbrug/

Egedal: Misbrugsrådgivning til unge mellem 15 og 18 år: https://www.egedalkommune.dk/borger/omsorg-stoette-og-tilbud/faa-raadgivning/faa-hjaelp-af-rusmiddelteamet/

Fredensborg: Misbrugsrådgivning til unge mellem 15 og 17 år: https://www.alfa-fredensborg.dk/15-17-aarige-i-ungebehandling-paa-alfa/

Frederiksberg: Misbrugsrådgivning til unge mellem 15 og 24 år: https://www.frederiksberg.dk/u-turn

Frederikssund: Kommunen har indgået et samarbejde med Novavi og KABS City, der ligger i henholdsvis København og Valby, om misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.sundhed.dk/borger/guides/sundhedstilbud/region-hovedstaden/frederikssund/misbrug/anonym-stofbehandling/

Furesø: Misbrugsrådgivning til unge mellem 13 og 25 år: https://www.furesoe.dk/borger/personlig-hjaelp-og-stoette/ungeraadgivning/

Gentofte: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://gentofte.dk/sundhed-og-omsorg/sundhed-og-forebyggelse/alkohol-og-stoffer/alkohol-og-stoffer-under-18-aar/

Gladsaxe: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://gladsaxe.dk/kommunen/borger/sundhed-og-sygdom/misbrug-af-alkohol-og-rusmidler/gladsaxe-rusmiddelcenter/unge-under-18

Glostrup: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.glostrup.dk/borger/sundhed-og-omsorg/alkohol-og-stoffer/hjaelp-til-unge

Greve: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://greve.dk/boern-og-unge/stoette-til-unge/omega#henvendelser-c4

Gribskov: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://gribskov.dk/borger/boern-og-unge/boern-med-saerlige-behov/paedagogisk-psykologisk-raadgivning-ppr/firstmove-tilbud-til-unge-med-misbrugsproblemer

Halsnæs: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://halsnaes.dk/borger/voksne-og-seniorer/rusmiddelbehandling

Helsingør: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.helsingor.dk/borger/sundhed-og-sygdom/alkohol-og-rusmidler/helsingung-radgivning-om-rusmidler/

Herlev: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://herlev.dk/rusmidler-og-alkohol

Hillerød: Misbrugsrådgivning til unge mellem 13 og 23 år: https://www.hillerod.dk/service-og-selvbetjening/hjaelp-og-stotte/stotte-til-born-unge-og-familier/aben-anonym-ungeradgivning/

Høje-Taastrup: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.htk.dk/Sundhed-helbred/Misbrug/Unge-med-misbrug

Hørsholm: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.horsholm.dk/borger/handicap-psykiatri-og-misbrug/misbrug

Hvidovre: Misbrugsrådgivning til unge under 30 år: https://www.sundhed.dk/borger/guides/sundhedstilbud/region-hovedstaden/hvidovre/misbrug/unge-og-rusmidler-pulsen/

Ishøj: Misbrugsrådgivning til unge mellem 13 og 18 år: https://pitstop.ishoj.dk/unge/lovgivning-rettigheder/

København: Misbrugsrådgivning til unge mellem 14 og 24 år: https://uturn.kk.dk/om-os

Køge: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.koege.dk/borger/Familie-boern-og-unge/For-unge/Har-du-problemer/Har-du-et-begyndende-misbrug.aspx

Lejre: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.lejre.dk/borger/sundhed/alkohol-og-stoffer/

Lyngby-Taarbæk: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.ltk.dk/borger/sundhed-og-sygdom/alkohol-og-stoffer/raadgivning-stoette-og-behandling-af-stofmisbrug

Roskilde: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.roskilde.dk/da-dk/service-og-selvbetjening/borger/sundhed/sundhed-til-born-og-unge/fylder-alkohol-hash-eller-stoffer-for-meget/

Rudersdal: Misbrugsrådgivning til unge mellem 15 og 25 år: https://www.sundhed.dk/borger/guides/sundhedstilbud/region-hovedstaden/rudersdal/misbrug/rusmiddelbehandling2/

Rødovre: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.rk.dk/rbc/rusmiddelbehandling/hvad-tilbydes-du-hvis-du-er-under-18-aar/

Solrød: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.solrod.dk/borger/sundhed-og-sygdom/misbrugsbehandling

Stevns: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://stevns.dk/service-and-selvbetjening/familie-oekonomi-and-pasning/stoette-og-vejledning

Tårnby: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.taarnby.dk/borger/sundhed-og-omsorg/hvis-du-har-det-svaert/stofmisbrug/

Vallensbæk: Misbrugsrådgivning til unge under 18 år: https://www.vallensbaek.dk/borger/boern-unge-og-familie/akut-hjaelp-til-boern-unge-og-familier


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik