Er dit barn på TikTok? Her er ekspertens råd til at genkende fake news

TV 2 Kosmopol har samlet fire ekspertråd, som kan hjælpe dit barn med at forholde sig kritisk til falske nyheder.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det kan være svært at se forskel på sandt eller falskt, når man bevæger sig ud på de sociale medier. 

Det har Vallensbæk Kommune måttet sande. Derfor har kommunen netop fået besøg af en række eksperter fra Storbritannien, som skal lære kommunens folkeskoleelever om fake news

Eksperterne kommer fra The Guardian Foundation, der er en organisation hos det britiske medie The Guardian, som promoverer fri og uafhængig presse.

De underviser blandt andet børn i Storbritannien i medieforståelse, og torsdag havde de første undervisningstime i Vallensbæk. 

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Fake news, misinformation og disinformation - Lær at kende forskel

Fake news

  • Defineres som: "Nyhedsartikler baseret på usand eller direkte forkert information, der er designet til at snyde eller forføre læseren for at påvirke brugeren i en finansiel eller ideologisk retning".

  • Intentionen er: "Bevidst at påvirke læseren i for eksempel en ideologisk retning".

Disinformation

  • Defineres som: "Usand, forkert eller misledende information, der designes, præsenteres eller promoveres med intentionen om at skabe offentlig harme eller profit for afsender. Kan optræde i mange former blandt andet noget der minder om en nyhedsartikel, men ikke er det".

  • Intentionen er: "Bevidst at påvirke læseren i for eksempel en ideologisk retning".

Misinformation

  • Defineres som: "Misledende eller ikke-dækkende information, der deles af personer, som ikke opdager, at det netop er fejlinformation. Eller forkert information, der optræder som faktuel information. Kan optræde i mange former blandt andet noget der minder om en nyhedsartikel, men ikke er det".

  • Intentionen er: "En fejl. Der ligger ikke et bevidst ønske om at påvirke modtager i en given retning bag".

    Kilde: Docent Aske Kammer, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Hvor møder børn og unge fake news? 

I forbindelse med besøget har TV 2 Kosmopol sat Stine Helding Rand, der er fagkonsulent med speciale i identitetsdannelse og kritisk tænkning, i stævne. 

Vi har spurgt hende, hvilke råd hun har til forældre og deres børn, så de lærer at skille skidt fra kanel på de sociale medier.

Ifølge Stine Helding Rand spredes fake news alle steder, hvor der er mennesker. 

Men de foretrukne sociale medier hos unge er typisk TikTok og YouTube, hvor størstedelen af indholdet som udgangspunkt er sjov og underholdende, vurderer hun. 

Mange børn og unge scroller meget specifikt på TikTok, og på den måde tilpasser algoritmen sig, hvad barnet kan lide at se. 

Dog tester algoritmen sommetider dens brugere, og det kan føre til, at man kan "falde i kaninhullet", hvor man bliver præsenteret for mere og mere indhold i en særlig retning, som i sidste ende kan ende ud i ekstremt eller skadeligt indhold. 

Derfor kan det være godt, at barnet har lært nogle få metoder til at spotte, om indholdet er usand eller falsk information.

Stine Helding Rand understreger dog, at det er vigtigt, at man tilgår information på en afbalanceret kritisk måde, så man undgår, at man bliver skeptisk over for indhold, der er reelt.

De råd kan du læse herunder. 

Sådan klæder du dit barn på til at genkende fake news på sociale medier

1

Lær dit barn om kildekritik

Noget af det bedste, man som forældre kan gøre for sit barn, når det drejer sig om falske nyheder og sociale medier, er, at lære dem kritisk tænkning, peger Stine Helding Rand på.

For eksempel er det en god idé at bede barnet om at overveje følgende, når det får mistanke om, at det er stødt på en falsk nyhed:

Hvem er afsenderen?

- Den med afsenderen er svær. Hvis ens barn følger en influencer, kan det jo godt have en fornemmelse af at kende influenceren. Og det er jo især, når fake news deles af folk, vi kender godt, at man skal være opmærksom på, om man er stødt på en falsk nyhed, forklarer Stine Helding Rand.

Er der uoverensstemmelse mellem tekst og billede?

- Hvis billedet er et gammelt billede eller et billede, der ikke helt forestiller det, som artiklen handler om, er der god grund til at være opmærksom, siger hun.

Hvad er formålet med indholdet?

- Er indholdet ideologisk? Er der en hensigt om at tjene penge bag historien? Eller er det bare noget indhold, der er for sjov, som størstedelen af indholdet på for eksempel TikTok er? Det er nogle af spørgsmålene, man skal stille sig selv.

Læs artiklen, inden du deler den


- Det er vigtigt at huske at opfordre barnet til at læse hele artiklen, inden man sender den videre til venner og veninder. Det dur ikke kun at læse overskriften, fastslår Stine Helding Rand.

2

Tal nysgerrigt med dit barn om indholdet på dets telefon

Ligesom man ville tale med sit barn om, hvordan det gik til fodboldtræning eller i engelskundervisningen i skolen, er det en god idé at tale med sit barn om, hvad det er, de ser og oplever på sociale medier, mener Stine Helding Rand.

- Det er vigtigt, at man følger med i, hvad der sker på barnets telefon. Ikke dermed sagt, at man skal overvåge, hvem det er, de følger, og hvem de bliver mødt af på sociale medier.

- Men spørg ind til, om du som forælder må kigge med og se, hvem de her mennesker, de ser på telefonen, er. Hav en sund interesse og nysgerrighed i barnets liv på de sociale medier, siger hun.

3

Drop forbuddene

Tænker du, at udfordringen løses nemt ved at forbyde barnet at bruge sin mobiltelefon, kan du godt tro om igen, mener Stine Helding Rand.

- Forbud løser ikke noget, og barnet må gøre sig sine erfaringer selv. Når det sker, er det vigtigt, at vi som voksne er klar til at tage de samtaler, der måtte komme - og husker at forholde os nysgerrige og åbne, selvom der bliver sagt ting, som vi ikke har opdraget til.

- Spørg ind, vær nysgerrig og gå på opdagelse sammen med dit barn på barnets telefon, siger Stine Helding Rand.

4

Hav tålmodighed med barnet

- Som barn og ung har man en tendens til at tage alting for pålydende og ikke have grund til at tro andet, end at folk taler sandt. Men med tiden lærer man, at folk ikke altid siger sandheden eller det, de i virkeligheden mener.

- Det er noget, man træner ved at gøre det til en god vane, at tænke "kunne der være en bagtanke eller andet motiv bag det her?", siger Stine Helding.

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol





Spørg Os - Afstemning

_


Vis mere
20220719-131404-L-1920x1279we

Nye SAS-ejere kan føre nye flyruter og selskaber til København

Dan Jensen

Dan er afhængig af hjemmehjælp – men nu skal han selv gøre rent efter asbestfund

Vis mere