Gode råd: Sådan taler du med dit barn, hvis det modtager "dickpics"

Mange forældre kan være i vildrede, hvis de får mistanke om, at deres barn har modtaget krænkende indhold på sociale medier. Så her kommer en række gode råd fra Red Barnet.

Unge piger modtager i stor stil såkaldte 'dickpicks' fra voksne mænd. 

Det fortæller de to veninder Laura og Johanne til TV 2 Lorry i en artikel, der sætter fokus på de uønskede og krænkende billeder og videoer, der bliver sendt til piger helt ned til ni år gamle. 

Men når børn på den måde bliver udsat for krænkende indhold fra voksne mennesker, er det vigtigt, at der samtidig er voksne, der kan tale med dem om deres oplevelser. Det fortæller Carina Ringive, der arbejder hos Red Barnets SletDet Rådgivning.

Her hjælper hun med at rådgive børn og unge - blandt andet når de har modtaget krænkende beskeder eller materiale. 

Hun giver her en række bud på, hvordan du som forælder kan gribe det an, hvis du har mistanke om, at dit barn har modtaget krænkende billeder eller videoer fra voksne. 

De gode råd

1

Lyt uden at dømme

Forbrydelserne gik ud over piger i alderen fra 12 til 17 år. De blev udsat for blufærdighedskrænkelse, afpresning, bedrageri og ulovlig tvang Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Man skal starter med at lytte. Man starter med simpelthen at forsøge at få et overblik over situationen. Hvad er det, barnet har oplevet? Barnet kommer og viser den tillid, at det faktisk fortæller, hvad det er, det har oplevet. Og der er det vigtigt, at man anerkender barnet, og signalerer at ”vi er på samme side”. At man forstår, at det er almindeligt at være seksuel – også online, og at barnet aldrig har skyld i, hvis de står i sådan en situation. Det er de voksnes ansvar at tage hånd om det.

2

Brug din egen erfaring - glem Snapchat

Nogle gange skal man glemme det digitale som forældre.  Man behøver ikke nødvendigvis vide præcis, hvordan Tiktok fungerer, eller hvilke funktioner der er i Snapchat. Det vigtige er, at man står ved, at man er voksen, og man er den der har ansvaret for, at ens barn trives.

Det kan man gøre ved at være ekspert i sit eget liv og i erfaringer. Hvis man glemmer det digitale lidt, og taler ind i følelserne, så tror jeg, de fleste forældre godt ved, hvordan det er at blive holdt uden for en gruppe, ligesom man kan opleve, hvis man ikke er blevet inviteret ind i en snapchat-gruppe.

Man ved også, hvor ubehageligt det kan være, at se billeder af krig og vold, når man ikke selv har bedt om det, hvis man for eksempel lige går forbi i bybilledet, så tal ind i de følelser, frem for at tage afstand fra det, fordi det er et medie, man ikke selv er på eller ikke selv bruger.

3

Tag det alvorligt!

Det allerbedste man kan gøre som forælder, hvis ens barn har modtaget noget krænkende, det er at tage det alvorligt. Man skal ikke ignorere det og sige, ”nå ja, men sådan er det nok i dag."

Man skal i stedet gå ind og sige, ”det her skal vi anmelde” og ”det her skal vi gøre noget ved”, for der er ikke nogen børn, der skal modtage krænkende indhold fra fremmede voksne.

4

Spørg ind til barnets liv

Man kan også gøre noget for at forebygge. Og ved at have en åben dialog fra start omkring, hvad der foregår, når den unge er på Youtube, hvad det er, de ser. Om de har fået nogle nye venner på Snapchat.

Ved at være nysgerrig og spørge ind til ens barns liv – og der er jo ikke et liv online, og et liv offline, der er et samlet liv – så er der også meget større fundament for, at barnet kommer til en, når der er noget, der er ved at gå galt, eller når noget er gået galt, og barnet har brug for hjælp.

Du kan altid anmelde digitale seksualforbrydelser til politiet her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik