Om få måneder kan Hina Ahmed kalde sig færdiguddannet sygeplejerske. Og selvom det burde være en dag, hun ser frem til med glæde, er det langt fra den følelse, der sidder i hende.
Coronapandemien har fået hende til at indse, hvilke forhold hun risikerer at arbejde under efter studiet.
Det har fået mig til at indse, at jeg ikke vil arbejde som sygeplejerske.
- Sygeplejersker har været rigtig pressede under corona. Og samtidig har de stået forrest. At det ikke kan belønnes andet end ved at kalde dem helte, synes jeg, er tankevækkende, siger Hina Ahmed.
Og netop det har fået hende til at tage en svær beslutning.
- Det har fået mig til at indse, at jeg ikke vil arbejde som sygeplejerske.
Hård virkelighed
En stor del af sygeplejestudiet foregår i praktik ude på hospitaler, plejehjem og psykiatri. Og det er særligt her, at Hina er blevet konfronteret med de hårde vilkår.
- Under min praktik har jeg flere gange oplevet, at der ikke har været optimale forhold, fordi normeringen simpelthen har været for dårlig, siger Hina og fortsætter:
- Det betyder, at der er nogle patienter, som ikke har fået den sygepleje, de skulle have. Men det betyder også, at jeg – og andre – er gået hjem med følelsen af, at vi ikke har gjort vores arbejde godt nok.
Under corona er det blevet meget tydeligt for de sygeplejestuderende, at der er brug for dem, og at de kan gøre en forskel. Men samtidig har pandemien også gjort dem opmærksomme på, hvilke arbejdsforhold der er. Og hvilket pres, der følger med.
Nu har hun derfor taget en beslutning. Når hun til sommer står som færdiguddannet sygeplejerske, skifter hun ikke bøgerne ud med uniformen.
- Jeg skal ikke arbejde som sygeplejerske. Jeg vil gerne læse videre, så jeg kan forbedre sygeplejen for patienterne og arbejde for bedre vilkår for sygeplejerskerne.
Ikke alene
Hina er langt fra den eneste, der har overvejet at droppe jobbet som sygeplejerske efter studiet. Ifølge uddannelsesforsker ved VIA University College, Vibeke Røn Noer, der netop har undersøgt pandemiens påvirkning på de sygeplejestuderende, befinder de studerende sig i et dilemma.
- Under corona er det blevet meget tydeligt for de sygeplejestuderende, at der er brug for dem, og at de kan gøre en forskel, siger hun og fortsætter:
- Men samtidig har pandemien også gjort dem opmærksomme på, hvilke arbejdsforhold der er. Og hvilket pres, der følger med.
Det er blandt andet med til, at 40 procent af de sygeplejestuderende - ifølge hendes undersøgelse – svarer, at de har overvejet at droppe ud af uddannelsen. Mens hver femte studerende ikke er sikker på, at de arbejder som sygeplejerske om bare fem år.
Det har selvfølgelig både konsekvenser for sundhedsvæsenet som helhed. Men det har også konsekvenser for patienter og patientsikkerheden.
Store konsekvenser
Men hvorfor er det overhovedet et problem, at sygeplejestuderende overvejer deres fremtid i faget?
Det er det fordi, Danmark om bare fire år kommer til at mangle omkring 6.000 sygeplejersker. Det viser tal fra Dansk Sygeplejeråd. Og får corona en negativ effekt på det tal, kan det ifølge Vibeke Røn Noer gå ud over både dig og mig.
- Det har selvfølgelig både konsekvenser for sundhedsvæsenet som helhed. Men det har også konsekvenser for patienter og patientsikkerheden, siger hun og fortsætter:
- Vi ved fra international forskning, at antallet af sygeplejersker i forhold til antallet af patienter betyder noget. Dels for sikkerheden, men det har også en sammenhæng med dødeligheden.
Uholdbare løsninger
Derfor bliver der allerede nu kigget på løsninger. Blandt andet indgik regeringen og Danske Regioner i 2020 en aftale, der skal sikre 1.000 flere sygeplejersker i 2021.
Derudover har man også hævet antallet af studiepladser på sygeplejeuddannelsen. Men det er ikke nok, hvis man spørger formanden for De Sygeplejestuderenes Landssammenslutning, Julie Bjerg Jakobsen.
- Vi mener i allerhøjeste grad, at der lige nu ses et behov for at løfte praktikken. Vi har for nyligt optaget flere studerende på uddannelsen, men der er ikke tilsvarende fulgt vejledere med, siger hun og fortsætter:
- Og det gør, at vi nu står i et presset system. I særdeleshed på grund af pandemien. For de studerende har stadig behov for løbende vejledning og feedback, hvis de skal blive dygtige.
Vi skal helt klart hjælpe de studerende med at få de praktiske færdigheder, de skal have, så de ikke oplever, at det bliver for stor en mundfuld, når de kommer ud i praktikken.
Mangler national opmærksomhed
Charlotte Hess, der er enhedschef i Center for HR og Uddannelse i Region Hovedstaden, erkender, at forholdet mellem sygeplejestuderende og vejledere i praktikken ikke er godt nok.
- Vi skal helt klart hjælpe de studerende med at få de praktiske færdigheder, de skal have, så de ikke oplever, at det bliver for stor en mundfuld, når de kommer ud i praktikken.
Når vi gerne vil uddanne og ansætte flere sygeplejersker, så er det ikke nok at hæve antallet af pladser på sygeplejestudiet
Og hun er enig med De Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, når det kommer til manglende fokus på praktikstederne.
- Når vi gerne vil uddanne og ansætte flere sygeplejersker, så er det ikke nok at hæve antallet af pladser på sygeplejestudiet. Vi – både regionerne og kommunerne - skal have den rette økonomi til at løfte opgaven. Det er der simpelthen behov for noget nationalt opmærksomhed på, siger Charlotte Hess.
Problemet er, at der ikke følger penge med pr. studerende til praktikstederne, som det eksempelvis gør sig gældende for jordemoderstuderende og fysioterapistuderende. De sygeplejestuderende er i stedet indregnet i regionernes overordnede økonomi. Det betyder, at der ikke nødvendigvis ansættes flere vejledere på hospitalerne, når optaget af studerende på uddannelsesstederne stiger.
Vi ville gerne spørge uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, hvad hun mener om det. Men hun har ikke ønsket at stille op til interview.
