Region Hovedstaden har ulovligt afvist demenspatienter
Det skriver Sjællandske Nyheder.
På trods af lange ventetider for demenspatienter på Region Sjællands hospitaler så har det ikke været muligt at sende dem til Region Hovedstaden.
De er i stedet blevet henvist til hospitaler på Fyn og i Jylland.
Men afvisningerne har været i strid med reglerne.
Region Hovedstadens ventetider for demenspatienter har nemlig været langt kortere end Region Sjællands.
Derfor må de, ifølge en afgørelse Styrelsen for Patientklager, ikke afvise demenspatienter fra Region Sjælland, hvor ventetiderne er væsentligt længere.
- Reglerne siger, at en region må lukke midlertidigt af for borgere udefra, hvis man selv har meget, meget store problemer med ventetider. Det mener vi ikke rigtig er tilfældet på demensområdet, hvor der har været lukket af meget længe. Så vi forsøger at udfordre de andre regioner på det hele tiden, siger Jesper Gyllenborg til Sjællandske Nyheder.