Se listen: Disse 15 kommuner har fået påbud i chromebook-sag

Tirsdag gav Datatilsynet påbud om at bruge chromebook-computere i folkeskoleundervisningen til 53 kommuner - heraf 15 kommuner i TV 2 Kosmopols sendeområde.

Over halvdelen af landets kommuner beskytter ikke folkeskolelevernes data godt nok. 

Sådan lyder vurderingen af Datatilsynet, der tirsdag kom med et påbud til 53 af landets kommuner, hvoraf 15 befinder sig i TV 2 Kosmopols område.

De 53 kommuner har - ifølge Datatilsynet - videregivet elevernes personlige oplysninger til Google uden at beskytte eleverne tilstrækkeligt, hvilket altså er ulovligt.

Dataen er videregivet via Google Workspace, som er digitale programmer og værktøjer, som kan tilgås gennem en Chromebook, der er en af Googles bærbare computere.

(Artiklen forsætter efter faktaboksen.)

Hvad er en Chromebook?

  • Chromebook er en særlig type bærbar computer, som er baseret på Googles styresystem Chrome OS i stedet for på Windows, som mange andre bærbare computere, eller Mac OS, som bruges på bærbare computere fra Apple.

  • En Chromebook har typisk mindre plads end andre bærbare, hvilket blandt andet skyldes, at dokumenter og andet materiale gemmes i skyen - altså online og ikke på selve Chromebooken.

  • De lave specifikationer gør, at maskinen typisk er billigere end andre bærbare og holder strøm i rigtig lang tid. Derfor har de været oplagte til brug i undervisningen.

  • Google har udtalt til Politiken, at elever er godt beskyttet med selskabets produkter.

Kilde: Ritzau

Se, hvilke kommuner fra hovedstadsområder, der har modtaget et påbud nedenfor.

(Artiklen fortsætter efter listen.)

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På grund af påbuddet skal de 53 kommuner nu sikre, at elevernes oplysninger kun bruges til forbedring af sikkerheden og pålideligheden af Googles værktøjer inden den 1. august 2024. 

Og allerede den 1. marts skal de komme med et bud på hvordan.

Det kan ske på tre måneder: 

  1. At kommunerne ikke længere videregiver oplysninger til Google, som de kan bruge til deres egne formål. Det vil sandsynligvis kræve, at Google udvikler en teknisk mulighed for, at datastrømmene afskæres.

  2. At Google selv lader være med at behandle elevernes personlige oplysninger.

  3. At Folketinget kommer med et klart retsgrundlag for videregivelse af personlige oplysninger med hensyn til beskyttelse af brugerne. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Formular

_

Helsingør-sag spøger

I sommer kunne TV 2 Kosmopol fortælle, at Helsingør Kommune havde fået et forbud af Datatilsynet i at bruge deres Google Chromebooks, fordi kommunen ikke sikrede elevernes data godt nok.

Det er med det afsæt, at datatilsynet det seneste halvandet år har gransket 53 af landets kommuner - og hermed 15 af kommuner i TV 2 Kosmopols sendeområde. 

Dengang blev det en dyr fornøjelse for Helsingør Kommune, der fjernede alle Chromebooks fra kommunens folkeskoler. 

Hvis ikke de indblandede kommuner efterlever Datatilsynets påbud inden den 1. august 2024, vil de blive straffet med bøde eller fængsel i op til seks måneder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik