Stort hospitalsprojekt udskydes i tre år efter vrøvl med entreprenør

Region Hovedstaden ophæver kontrakt med italiensk totalentreprenør vedrørende akuthus på Bispebjerg Hospital.

Det kommende akuthus på Bispebjerg Hospital bliver yderligere to til tre år forsinket, inden det kan tages i brug.

Det er en konsekvens af, at Region Hovedstaden har besluttet sig for at ophæve kontrakten med den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher.

Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

quote Det er en meget, meget, meget drastisk beslutning.

Thomas Rohden (RV), næstformand i Region Hovedstaden

Beslutningen er truffet, efter at byggeriet i lange perioder har stået stille og allerede har medført, at man er tre år efter tidsplanen - vel at mærke fire år efter, at byggeriet er begyndt.

-  Det er en meget, meget, meget drastisk beslutning. Men jeg synes, at Rizzani har fået rigtig mange chancer. Vi har sådan set ønsket også at give dem muligheder for at komme tilbage og udføre det her byggeri. Men vi må bare sige, at de lever igen og igen ikke op til deres ansvar, siger Thomas Rohden (RV), der er næstformand i Region Hovedstaden, til TV 2 Kosmopol.

Krig har givet økonomiske vanskeligheder

Rizzani de Eccher, der tidligere har bygget Frederikssundbroen, er kommet i økonomiske vanskeligheder, efter at selskabet har måttet droppe aktiviteter i Rusland.

Vanskelighederne har betydet, at visse underleverandører ikke er blevet betalt og derfor har stoppet arbejdet.

Regionen og Rizzani de Eccher indgik fra og med nytår en tillægsaftale, der skulle få styr på processen.

Men her er tidsplanen også allerede skredet markant. Derfor har regionen mistet troen på, at entreprenøren nogensinde når i mål.

Nu begynder arbejdet med at finde ud af, hvordan man får færdiggjort arbejdet hurtigst muligt og med mindst mulig økonomisk risiko.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik