Oversigt

Seneste nyt

Fortsat massiv kø på motorvej

På Holbækmotorvejen i retning mod København er der tirsdag morgen massiv kø mellem 16 Kirke Sonnerup og 14 Roskilde V.

Det skriver DR P4 Trafik på X, ligesom det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort. 

- Køen vokser hastigt i takt med at morgenmyldretiden tager til, skriver P4 Trafik.

Ifølge DR P4 Trafik København & Sjælland er køen omkring klokken 06.30 på cirka 12 kilometer.

Køen skyldes, at nattens vejarbejde på strækningen er forsinket. Vejdirektoratet oplyser klokken 06.40, at vejarbejdet er overstået og trafikken igen kører i to spor.

-  Vi forventer normal trafik i løbet efter myldretiden, lyder det fra Vejdirektoratet.