En gravemaskine fjernede det sidste stykke jord, og så var der ellers hul igennem:
Vandet fossede, og så kunne den fremmødte skare ellers konstatere, at tre års gravearbejde og et større tilløbsstykke nu var i mål.
Roskilde var blevet en motorvej rigere.
Bare ikke en hvilken som helst slags motorvej. En fiskemotorvej. Det er i hvert fald det, de lokale kalder den. Mandag eftermiddag blev den spritnye og kunstigt anlagte å indviet vest for Roskilde.
I bugtende terræn løber den fossende faunapassage 3,3 kilometer i seks til otte meters bredde mellem Roskilde Fjord og Store Kattinge Sø, hvor den linker fjorden op med det 80 kilometer mægtige Langvad å-system.
Det er en kæmpestor forløsning
Til stede ved indvielsen mandag var ”havets minister”, der også er åernes minister og i øvrigt hedder Magnus Heunicke og har rent faktisk har titlen miljøminister.
- Faunapassagen bringer os tættere på at nå vandområdeplanens mål om at sikre god økologisk tilstand i Langvad å systemet. Jeg tror, at man andre steder i landet vil lade sig inspirere af det ambitiøse og smukke projekt, som man har skabt i Roskilde, sagde miljøminister Magnus Heunicke (S) ved indvielsen, hvor han i øvrigt fik lov til at styre gravkoen, der fjernede det sidste stykke jord.
Til stede var også Roskildes borgmester, Tomas Breddam (S). Til TV 2 Kosmopols spørgsmål om, hvor glad han var på en skala fra et til 10, svarede han:
- Det er helt klart en 10’er. Det er en kæmpestor forløsning, fordi der er så mange ting, der bliver opfyldt, sagde han.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
”Helt afgørende”, siger biolog
Men hvad er det så, der bliver opfyldt? Jo, det er såmænd fiskenes største ønske.
For med den nye å får fiskene, der holder til i Roskilde Fjord, nu mulighed for at svømme opstrøms. Både til de særligt indrettede gydebanker i den kunstige del af åen, men også til resten af Langvad å-systemet.
Specielt for havørrederne bliver ”motorvejen” en kærkommen gave. Det forklarer Mads Jyde, der er biolog ved det rådgivende ingeniørfirma Niras, somhar hjulpet med skitsering af projektet.
- Det er helt afgørende, at man får lavet den her type af projekter. Der ligger mellem 80 og 90 kilometers vandløb opstrøms Store Kattinge Sø, hvor ørrederne ikke har kunnet komme op.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Men det laver faunapassagen om på. Nu er det muligt for havørrederne at svømme fra fjorden via den kunstige å ud i Store Kattinge Sø og videre op i Langvad å, hvor fiskene kan lægge deres æg og svømme tilbage ud i fjorden.
Biologen forklarer:
- Havørreden lever hele sit voksenliv ude i havet, men når den skal lægge æg og formere sig, har den behov for at svømme op i åerne. Den svømmer faktisk helt op i spidsen af åerne, hvor vandløbet faktisk kun er en til to meter bredt, siger Mads Jyde fra Niras.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Lokal begejstring
Og spørger man de lokale, der var mødt op til indvielsen af den kunstige å med tilhørende landskab, var der da også begejstring for, at fiskene for første gang siden 1300-tallet – hvor sø og fjord sidst var forbundet - nu frit kan svømme rundt i deres baghave.
- Det er da fantastisk. Det var længe ventet, siger Lisbeth Olsen, der bor i Kattinge.
Troels Borre, der også bor i Kattinge, bakker op:
- Det er da rigtig dejligt. Jeg er jæger, så jeg synes også, at det ser rigtig flot, som naturen her kommer til at se ud, siger han.
Jægeren håber da også på, at den nye å kan tiltrække nogle ænder. I så fald melder han sig gerne til at regulere lidt i bestanden fra tid til anden.
Ørreder et vigtigt miljøpejlemærke
Projektet vest for Roskilde er langt fra enestående.
I en årrække har staten og kommunerne arbejdet på at få bestanden af ørreder i danske vandløb til at stige, så man kan leve op til et EU-direktiv om, at vandløb skal have ”god økologisk kvalitet”.
Her er fisk som ørreder fundamentale, fordi en god bestand er med til at forbedre levevilkår for andre dyr, fugle, insekter og planter i og omkring åerne.
Samtidig viste en kortlægning for ti år siden, at kun 29 procent af Danmarks såkaldte ”ørredvandløb” – altså steder, hvor man bør forvente en naturlig forekomst – lever op til EU’s krav om antal ørreder per kvadratmeter.
Af netop denne årsag har kommuner og foreninger det seneste årti lavet mange tiltag for at få bestanden til at stige.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
For eksempel har Den Sjællandske Grusbande lavet miljøgenopretningsprojekter i en række åer og vandløb i hovedstadsområdet.
For eksempel ved Græse Å, der også løber til Roskilde Fjord. Har havde etablering af sandbanker ført til en tredobling i antallet af gydegravninger i 2021 sammenlignet med niveauet i 2015 – indtil en massiv fiskedød som følge af et forureningsudslip i 2022 spolerede den gode udvikling.
Også Esrum Å og Sillebro Å i Nordsjælland har fået kærlig behandling af frivillige i foreningen.
Her har der dog været tale om projekter i en væsentligt mindre størrelsesorden end det, der mandag blev indviet i Roskilde.
