Jacob Mark overfaldet under bytur i Roskilde

SF-politikeren Jacob Mark blev slået i ansigtet under en bytur lørdag aften. Gerningsmanden er anholdt.

Folketingsmedlemmet Jacob Mark (SF), der er valgt i Køgekredsen, blev lørdag aften overfaldet, i forbindelse med at han var i byen i Roskilde.

Politikeren fortæller til Ekstra Bladet, at han befandt sig på en bar, da et skænderi udviklede sig.

- Min ven bliver skubbet af nogle fyre, og så prøver jeg at gå imellem, forklarer han.

Både han og vennen bliver slået, og for Jacob Marks vedkommende kostede det en blodtud, der sendte ham på skadestuen.

- Det ser ikke så kønt ud, og jeg frygtede jo, at jeg havde brækket næsen, siger han til Ekstra Bladet.

Gerningsmanden er udpeget og anholdt af Midt- og Vestsjællands Politi, som overfor Ekstra Bladet bekræfter, at man har været til stede i forbindelse med en voldssag på Soho, der er en kombineret restaurant og natklub.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik