Mickey og Betinas hus blev ramt af stormfloden: Frygter at vi aldrig finder ro i huset igen

På vejen foran Mickey Mølgaard Larsen og Betina Hansens hus tårner reoler, skabe, værktøj og legetøj sig op i en stor bunke.

Alt sammen er kasseret inventar fra deres stormflodsramte hus. Skadet af de enorme vandmasser, der 20. oktober oversvømmede 38 boliger i Solrød. På landsplan har 2956 ejendomsejere anmeldt skader til Naturskaderådet ovenpå uvejret omkring 20. oktober.

Én af de store skadesanmeldelser kommer fra familien Larsen og Hansen.

- Det gør virkelig ondt at smide alting ud. Der ligger minder i bunken, som vi aldrig får igen. Vi kan jo købe nye ting, men kommer jeg nogensinde til at køre på sådan et tog med mine børn igen, siger Betina Hansen, mens hun peger over på et elektrisk togsæt, der er så stort, at forældrene har kunnet køre op og ned ad vejen på det med deres to børn på 2 og 5 år.

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Og vi får jo heller ikke råd til det hele igen. Det er jo desværre langt fra alting vi får erstattet, konstaterer Mickey Mølgaard Larsen.

Drømmehuset døde

Familien har brugt de sidste knap fem år på at gennemrenovere husets stueetage, og det er netop den etage, som vand har total ødelagt. 

De var så tilfredse med resultatet af renoveringen, at de var begyndt at betegne huset som deres drømmehus. Nu er alt ødelagt. Deres nu tidligere drømmehus har have ud til Skensved Å, og det ligger i fjerde række til Køge Bugt. Altså på ingen måde lige ud til voldsomme hav.

- Gulvet skal brækkes op, køkkenet skal ud, og også det meste af væggene skal skiftes ud. Alt, der har været i kontakt med vandet, skal fornys, fortæller Mickey Mølgaard Larsen.

- Det er hårdt at gå og se på skaderne, for det er enormt mange timer og enormt mange penge, vi har lagt i huset, siger Mickey Mølgaard Larsen.

- Alt det vi har brugt så lang tid på at bygge op, det ligger nu ude i forhaven og rådner. Det var slet ikke det, vi tænkte, at vi skulle gå rundt og lave lige nu, siger en meget berørt Betina Hansen.

Indtil familiens hus igen er beboeligt, har familien fundet et rækkehus i den anden ende af Solrød, hvor de bor til leje.

Frygten for ny stormflod sidder i baghovedet

Stormfloden 20. oktober blev i store dele af landet kategoriseret som en såkaldt 100-årshændelse, altså noget der statistisk set kun vil ske én gang over hundrede år.

Men kategoriseringen er sket på baggrund af historiske vejrdata, og med en voksende klimakrise og beskeden om at vi skal vænne os til mere ekstremt vejr, så er det sandsynligt, at samme hændelse om få år vil få et andet prædikat.

Derfor frygter parret, at en ny stormflod på et tidspunkt vil oversvømme huset igen. Og den følelse er ikke rar.

- En uge efter oversvømmelsen rejste åen sig pludselig ti centimeter højere op end, hvor den plejer at være. Og der gik jeg nærmest i panik og var klar til at smide sandsække op igen,  siger Mickey Mølgaard Larsen. 

For oplevelsen har virkelig sat sig i familien.

- Tiden vil jo vise, om vi finder ro igen i det her hus. Det håber jeg da. Fordi vi har været utroligt glade for at bo her, tilføjer Betina Hansen.

Trods erstatning bliver stormfloden dyr for familien

Familien fra Solrød får formentlig aldrig et fuldt overblik over, hvor mange af deres ejendele, der blev ødelagt ved oversvømmelsen.

Nogle ting er ganske vist lette at opgøre. Eksempelvis den bil, de havde købt brugt ugen før, stormfloden ramte, og som ikke har kunnet starte lige siden på grund af vandskader.

Familien har desuden lavet en alenlang løsøreopgørelse med værdier for omkring en kvart million kroner. Listen tæller alt fra garnruller, over sofa til børnelegetøj. Den er sendt til Naturskaderådet, men familien forventer ikke, efter at have sat sig ind i reglerne, at de får så stor en erstatning, at de kan erstatte alle tingene.

- Desværre så bliver tingenes værdi meget hurtigt afskrevet ved stormflodserstatning, og derfor må vi erkende, at vi ikke får råd til at have lige så mange ting, som vi hidtil har haft, siger Mickey Mølgaard Larsen.

Derudover må de uden at få erstatning sige farvel til alle de ting, de havde stående udenfor eller i familiens opvarmede værksted. 

For Naturskaderådet dækker ikke værkstedet og dets indhold, fordi der ikke var installationer i rummet, der var afgørende for huset. 

- Hvis vi eksempelvis havde haft vores varmepumpe herude, så ville vi få alting dækket. Men fordi vi ikke har det, og det er der jo nærmest ingen der har, så kommer både selve bygningen og alt det, der er herinde, til at stå for egen regning.

- I den situation vi er i nu, der er vi megaærgerlige og trætte af, at sådan en kedelig paragraf i nogle forsikringsbetingelser skal koste os yderligere måske 100.000 kroner.

Lang genopbygning venter

Genopbygningen af huset er endnu ikke påbegyndt, og de håndværkere, der har været for at kigge på huset, tør ikke give et bud på, hvad projektet ender med at koste.

- De siger til os, at de først kan give et nogenlunde bud, når de har revet gulvet op, og kan se der, hvor meget der er skadet. Og selv efter det, så vil projektet hele tiden kunne vokse i omfang, hvis man ser, at skimmelsvampen pludselig har vokset mere, end man hidtil havde antaget, siger Mickey Mølgaard Larsen om den økonomiske usikkerhed, de står midt i.

- Chokket over oversvømmelsen har efterhånden lagt sig. Men vi er stadigvæk overvældet over, hvor stort et arbejde, der ligger forud. Det fylder konstant i vores tanker. Der er rigtig, rigtig lang vej endnu, siger Betina Hansen.

På grund af frygten om en ny stormflod skulle ramme dem, har de glimtvist leget med tanken om at bygge et helt nyt hus på grunden, hvor de hævede koten med en god halv meter. Altså byggede huset højere oppe.

Men forsikringen fra Naturskaderådet kan kun gå til renovering og ikke til nybyggeri, og derfor har ægteparret ikke for alvor leget videre med tankerne.

Derfor skal de, når huset er blevet gennemrenoveret, finde en måde at leve med uroen om, at noget lignende i princippet kan ske igen.

- Jeg håber og tror på, at vi får en god mavefornemmelse igen. Og at vi kan flytte ind og bo her resten af livet. Men jeg ved det ærligt talt ikke, siger Betina Hansen.