Med stigende elpriser er mange danske husstande blevet ramt hårdt på pengepungen i løbet af den seneste vinter. Der skal bruges el til blandt andet lys, elektronik i hjemmet og nogle steder også til opvarmning af boligen.
Alligevel er det ikke nødvendigvis en god forretning, hvis man som dansker vælger at installere solceller derhjemme for at spare lidt på husholdningsbudgettet - og for en del husstande desuden også for at trække på en grønnere forsyningskilde.
Følg med på Spørg Os siden
Se, hvad vi allerede har svaret på
Stem på ugens udvalgte spørgsmål
Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
Kom ind på siden her
Det har Carsten Holm fra Græsted studset over, så han skrev til os på TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os
- Det undrer mig, at private husstandes vindmøller og solcelleanlæg skal begrænses i, hvad de kan yde, når der mangler strøm, og den er så dyr. Det ville også være godt for CO2-regnskabet, hvis de producerede, hvad de kunne.
Anlæg er ikke begrænsede, men økonomien i dem er
Vi satte spørgsmålet til afstemning, og 2.000 af jer stemte det videre til undersøgelse.
Vi har derfor kontaktet formanden for Dansk Solcelleforening, Flemming Christensen, for at blive klogere på fordele, ulemper og begrænsninger, når man vil producere sin egen strøm.
Den første vigtige pointe herfra er, at anlæggene ikke længere har en øvre grænse. Tidligere fandtes der en regel, som satte en øvre grænse for, hvor stort et anlæg man måtte installere i de enkelte husstande.
- Hvis anlægget blev stillet op for mere end 10 år siden, så er det sandsynligvis begrænset. Reglerne blev nemlig lavet drastisk om i 2012, siger Flemming Christensen til TV 2 Lorry.
Ujævn produktion
Den anden vigtige pointe er det meget lavpraktiske faktum, at solceller kun producerer strøm, når solen skinner på dem.
For langt de fleste husstande betyder det, at man i dagtimerne vil producere mere strøm, end man selv kan nå at bruge, mens man uden for solskinstimerne i udgangspunktet er afhængig af el, man henter fra elnettet.
Det er netop disse parametre, myndighederne har pillet ved i de nye regler.
- Frem til 2012 kunne du, når du havde et solcelleanlæg med effekt på op til 6 kW, producere og sælge strøm til elnettet i dagtimerne, for så at købe det tilbage til samme pris, når du ikke kunne producere selv, siger Flemming Christensen.
Hvem står for elforsyningen?
Elforsyningen udvikles og driftes altid af to selskaber.
Det ene er et netselskab, der står for at trække og vedligeholde kabler og opsætte elmålere. Her har man som forbruger ikke frit valg.
Det andet er et handelsselskab. Det er dette selskab, som forhandler strøm, og som foretager afregning med forbrugeren. Her har man som forbruger frit valg.
I praksis betød det, at solcelleejere frem til 2012 kunne bruge elnettet som et slags batteri. Det var her, man gemte sin overskydende strøm, og det var her, man hentede den igen i de timer, man ikke kunne forsyne sig selv - uden ekstraregninger.
Ifølge Flemming Christensen blev det dog "for populært i forhold til, hvad myndighederne synes, det skulle være", fordi elselskaberne kunne se, at de gik glip af store indtægter og netselskaberne ikke var tilfredse med at stille et elnet til rådighed uden at få noget ekstra for det. Altså blev reglerne lavet om.
Unfair for de private
Det er lige præcis dette indgreb, der ifølge Flemming Christensen har fjernet meget af motivationen for og idéen i at sætte et solcelleanlæg på sit eget tag.
- I dag er det sådan, at den strøm, du ikke kan nå at forbruge i produktionsøjeblikket, kan du sælge til elnettet til en eller anden pris, som er spotprisen på markedet på det tidspunkt. Og så kan du købe det tilbage, men nu med elafgifter, siger han til TV 2 Lorry.
Typisk i den dyre tid mellem kl. 17 og 20, hvor el-afgiften er højest og egenproduktionen slet ikke kan følge med forbruget.
Hvad koster handel med el?
- Man får i cirka-tal lidt over en krone pr. kW-time, man som privat sælger til elnettet
- Men når den samme mængde strøm købes tilbage er prisen højere, blandt andet på grund af en elafgift på 90 øre pr. kW-time plus moms
- I runde tal betaler forbrugere altså lidt over to kroner for at købe en kW-time, som de har solgt til elnettet for cirka en krone tidligere på dagen
- Samtidig er det ikke længere muligt at få tilskud til etablering af private solcelleanlæg
Kilde: Formand for Dansk Solcelleforening Flemming Christensen
Der er måske håb forude
Flemming Christensen mener dog, at vi måske er ved igen at nærme os en tid, hvor det igen kan betale sig at have et solcelleanlæg installeret derhjemme.
Det skyldes blandt andet ny teknologi. Man ser eksempelvis rundt om i landet, at solcelleejere investerer i en batteripakke, så de kan opbevare den overskydende strøm uden om elnettet.
Samtidig kan udbredelsen af elbiler også være noget af det, der igen kan tippe regnestykket i forbrugerens favør.
- Mange begynder faktisk også at få et batteri ind i form af en elbil, de køber. Især hvis de er så heldige, at de kan oplade i løbet af dagtimerne. Desuden arbejder man på, at ladningen på din elbil kan styres af, hvor meget overskud du har - teknologien ligger lige om hjørnet.
Jeg synes, det er lidt dobbeltmoralsk
Tilbage hos Carsten Holm fra Græsted er der dog stadig en undren over den måde, reglerne er skruet sammen på.
- Jeg synes, det er lidt dobbeltmoralsk stadigvæk. Et eller andet sted har jeg det jo sådan, at hvis man selv producerer strømmen, så burde man kunne få den tilbage uden afgifter, siger han til TV 2 Kosmopol.
Tak til Carsten Holm for spørgsmålet!