Kate undrer sig: Hvorfor bruge marker og ikke tag til solcelleanlæg?

Selvom vi som samfund har brug for klimavenlig energi, er det ikke altid lige populært hos naboerne i naturskønne områder, når nogen vil dække et større areal med solceller.

Også Kate Salling fra Køge undrer sig over, at det skal være nødvendigt at bruge god landbrugsjord på solcelleanlæg, og har skrevet til os gennem Spørg Os:

- Her syd for Køge ligger en stor mark med solceller, og det får mig til at tænke: Hvorfor skal der bruges marker/ landbrugsjord til solcelle anlæg? Kan man ikke beklæde højhuse og tag med solceller i stedet?, spørger hun.

For at finde svaret, har vi opsøgt Energistyrelsen, der har ansvaret for at grønne energiløsninger, sikker forsyning og økonomi tænkes sammen herhjemme.

Hovedårsagen er omkostningerne

- Det korte svar er, at omkostningerne er markant lavere for sidstnævnte, dvs. at taganlæggene har højere gennemsnitlige produktionsomkostninger per produceret MWh (megawatt-time, red.).

- Det er typisk også nemmere at tiltrække investorer til de større, sammenhængende projekter, oplyser Energistyrelsen.

På en en mark kan man sætte solpaneler på lange rækker og skabe et helt lille kraftværk, mens et solcelleanlæg på et tag vil kunne producere langt mindre strøm.

Erfaringen hos Energistyrelsen er, at når private sætter solpaneler op, er det ikke kun for at lave strøm til eget forbrug, men også fordi de ønsker at lave en forretning ud af det.

Det er så ikke så let, selvom taganlæg i de senere år er blevet billigere at anlægge, men altså stadig dyrere end markanlæg.

Men man må godt lave taganlæg.

- Det bemærkes, at der ikke er noget til hinder for at opstille solcelleanlæg på tag. Afhængig af taganlæggets størrelse/installerede kapacitet vil processen typisk være den samme eller enklere sammenlignet med processen for opstilling af markanlæg, fortæller Energistyrelsen.

Kunne kommunerne så ikke gå forrest?

Ifølge Kommunernes Landsforening ejer kommunerne omkring 8 ud af 10 af alle offentligt ejede bygninger i Danmark.

Hvis kommunerne kunne forsyne sine egne bygninger med strøm, kunne de slippe for at bruge andre energiformer, der udleder CO2.

Kommunerne skal dog holde sig inden for Kommunalfuldmagten, der handler om, at der er opgaver, kommunerne skal løse og opgaver, de skal holde sig fra.

Hvis de vil begynde at producere strøm, skal de lave et privat selskab til netop den aktivitet, for at passe på skatteborgerens penge, hvis projektet går galt.

- I elforsyningsloven gælder et krav om, at kommunal elforsyningsvirksomhed skal udskilles i et selskab med begrænset ansvar. Dette er for at adskille kommunens øvrige økonomi fra den økonomi, der knytter sig til elproduktion fra et solcelleanlæg, oplyser Energistyrelsen.

Det er angiveligt en tung og bureaukratisk proces.

Alternative muligheder

- Kommunerne har mulighed for at opnå dispensation fra kravet om selskabsudskillelse, hvis solcelleanlægget opføres i forbindelse med nybyggeri eller større renoveringer.

- Kommuner, der står på venteliste til den såkaldte 20 MW-pulje, kan desuden opnå dispensation gennem puljen, oplyser Energistyrelsen.

Puljen er dog lukket for nye ansøgninger.

- Der er tillige, som følge af den politiske aftale fra december 2020, indført en særordning for kommunale solcelleanlæg, der har været nettilsluttet inden den 18. december 2020, hvorefter dispensation kan opnås hvis en række nærmere betingelser er opfyldt.

- Aftalen imødekommer de kommuner, der har investeret i den grønne omstilling og opsat solceller på kommunens tag, oplyser Energistyrelsen.

Du behøver ikke selv at investere

Med klimaaftalen for energi og industri fra juni 2020 (S, V, DF, RV, SF, EL, K, LA & ALT) blev det besluttet at ophæve det såkaldte identitetskrav.

- Fordi identitetskravet ophæves, kan en solcelleopstiller installere et solcelleanlæg på taget af en bygning, der ejes eller lejes af en anden virksomhed, eller fx en kommune.

- Virksomheden, der har et elforbrug i bygningen, kan herved bruge strøm til eget forbrug direkte fra solcellerne, men undgå en større investering i et solcelleanlæg.

- Tiltaget forventes at kunne give en større solcelleudbygning blandt virksomheder, hvor særligt store flade industritage kan være velegnede, vurderer Energistyrelsen.

Ophævelsen af identitetskravet trådte i kraft d. 30. juni 2021.