Derfor koster det næsten 1000 kroner for et pas: Staten scorer kassen på dig

Det rødbedefarvet pas er eftertragtet. 

Men gysserne skal op ad lommen, når man skal erhverve sig et.

893 kroner skal du som minimum af med, når du skal have fornyet dit pas. Og hvis du glemmer dit gamle pas, skal du af med det dobbelte. 

Det blev besluttet i den opdaterede paslov fra 2021, hvor passet blev næsten 300 kroner dyrere på grund af en såkaldt inflationsudligning. Den gik ud på at opdatere prisen med de generelle prisstigninger, der havde været i samfundet siden den tidligere paslov.

Og! Hvis du ikke har et passende pasfoto med, koster det mellem 125 og 150 kroner ekstra at få en maskine til at tage et billede på borgerservice. Så er vi altså oppe over 1000 kroner. 

Meget billigere i Spanien

Men hvorfor koster et dansk pas så meget, når eksempelvis et spansk pas kun koster 30 euro, altså cirka 223 kroner?

Det undrer Jeppe Dehli fra Nordvestkvarteret i København, og derfor har han skrevet til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os. 

- Jeg synes, der er en kæmpe forskel i prisen på passet i Spanien og så herhjemme. Danmark stikker jo helt af i forhold til Spanien. Det er meget billigere der, og det undrer mig, siger Jeppe Dehli til TV 2 Kosmopol. 

Vi forsøger at finde svaret her! 

Staten suger det meste

Når du får udstedt et pas, er det reelt set kun en tredjedel af passets pris, der går til omkostninger ved at producere det. Altså 300 kroner. 

Resten ryger ned i den store statskasse, vi kalder Finansministeriet. 

Det danske pas bliver nemlig pålagt et såkaldt fiskalt gebyr, der betyder, at passet med vilje har en pris, der skaber et overskud til statskassen. 

Idéen med fiskale gebyrer er, at brugerne af bestemte tjenester eller produkter bidrager til omkostninger, der på en eller anden måde relaterer sig til det købte. I tilfældet pas kan rejsende for eksempel være med til at betale for paskontrol.

Gebyret er formelt ikke en skat, fordi skatter opkræves og omfordeles uden et specifikt formål. Men det virker på samme måde for dig, der skal have et nyt pas, når staten lægger en ekstra 'skat' på dine allerede beskattede penge gennem det 'fiskale gebyr'.

Gebyret til statskassen står i øvrigt hverken på borger.dk under 'Hvad koster et pas' eller på nogen kvittering, modsat de 25 procent moms, vi betaler i ekstra 'skat' til staten, hver gang vi køber ind eller går på restaurant.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Sat op med små 100 millioner kroner om året

Det er ikke kun det rødbedefarvede pas, staten tjener penge på. 

Køreprøver, nummerplader og klager er tre af mange ydelser, der er pålagt fiskale gebyrer, og indtægten fra dem er betydelig. 

Alene det nye pasgebyr fra 2021 hæver overskuddet til statskassen med 74 millioner kroner - hvert år - sammenlignet med den gamle pris.

Laus Nørlund er tidligere kabinetschef i Europa-Kommissionen for det indre marked og stiller op som kandidat til Europaparlamentet for Moderaterne. 

Han undrer sig lige så meget som vores spørger, Jeppe Dehli, over, at vi i Danmark skal have et af de højeste gebyrer for et pas i Europa.

-Jeg synes, det er smadderærgerligt, at man i Danmark politisk har besluttet sig for, at det skal være så meget dyrere at få et pas, sammenlignet med de andre lande i EU, vi normalt sammenligner os med, siger Laurs Nørlund (M)

(Artiklen fortsætter efter boksen.)

Alt i alt regner staten med at få næsten tre milliarder kroner i statskassen i 2024 på bøder, konfiskationer og gebyrer - som ikke kan skilles ad - fra borgere og virksomheder. Ud af de tre milliarder udgør pasgebyret næsten 364 millioner kroner. 

Selvom det strider mod den oprindelige tanke med det offentliges gebyrer.

Det fortæller Frederik Waage, der er professor i forfatningsret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

- Som udgangspunkt må et gebyr ikke overstige udgiften ved ydelsen. Udstedelsen af et pas burde egentlig bare være omkostningerne for papiret på passet og for de biometriske data, men det kommer jo ikke i nærheden af de 893 kroner at producere et pas, siger Frederik Waage til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter boksen.)

Historisk sag spøger

For at forstå, hvordan det alligevel er blevet normalt, at staten - lidt som et firma - må lægge en gedigen fortjeneste på en vare eller ydelse, som staten har monopol på, skal vi tilbage til 1993.

Dengang afsagde Højesteret dom i den såkaldte 'gebyrsag'.

Her havde to borgere krævet Justitsministeriet dømt til at anerkende, at gebyrerne for pas, nummerplader og kørekort var opkrævet uden lovhjemmel.

Justitsministeriet havde nemlig medregnet omkostninger til grænsekontrol, færdselsovervågning og trafikkontrol i gebyret for passet, hvilket i borgernes øjne gjorde den til en skat, da overskuddet fra pasgebyret gik til at dække udgifter til andre samfundsopgaver.

- Sagen handler om, at når vi skal opkræve en afgift fra folk, så skal det stå direkte i loven. Og hvis ikke der er udtrykkelig lovhjemmel, så kan du godt opkræve et gebyr for at køre over en bro for eksempel, men det må ikke koste mere end omkostningerne, og det gjorde passet altså, siger Frederik Waage. 

Altså måtte pasgebyret være i strid med grundlovens paragraf 43, der foreskriver, at "ingen skat kan pålægges eller forandres uden ved lov". 

Men flertallet af dommerne i Højesteret afgjorde, at de ekstra betalinger for passet var et udtryk for en 'noget for noget-betaling', og at der derfor ikke var tale om en skat i grundlovens forstand. 

Så længe de ekstra udgifter havde "en naturlig tilknytning til den ydelse, for hvilken gebyret er betaling", var det ok. 

Det betyder, at overskuddet fra pasgebyret godt kan bruges til samfundsopgaver, der - ifølge Højesteret - er relateret til det rødbedefarvede pas som for eksempel paskontrol. 

Og derfor har Justitsministeriet den dag i dag hjemmel til at opkræve de 893 kroner for et pas, selvom to tredjedele af gebyret er fortjeneste.

- Det er med åbne øjne, man er gået ind i det fra politikernes side, siger forfatningsretsprofessor Frederik Waage og fortsætter:

- Men det kontroversielle ved dommen er, at paskontrol - altså løn til politibetjente - indgår  i gebyret. Og det er helt vildt vidtgående. 

- Hvis det ikke havde været i orden at generere overskud fra gebyrerne, var staten kommet i en situation, hvor den lige pludselig skulle give milliarder tilbage til borgerne, fordi de dermed havde betalt for meget for deres pas. Så det var en meget pragmatisk dom for staten, siger Frederik Waage.

Europas næstdyreste pas

I flere europæiske lande, som Danmark sammenligner sig med, kommer prisen for et pas ikke i nærheden af 893 kroner. Undtagelsen er Italien, hvor et pas koster 872 kroner.

(Artiklen fortsætter efter videoen)

Vores langt mere sammenlignelige nabolande, Sverige og Norge, tager begge under 500 kroner for et pas.

(Red. Fra 1. maj hævede svenskerne deres priser til 500 svenske kroner, hvilket svarer til 324 danske kroner. Desuden skal de fornye deres pas hvert 5. år.)

Moderaternes kandidat til Europaparlamentet kan ikke se logikken i, at vores pas skal koste os næsten det dobbelte end deres, fordi staten skal tjene penge på os.

- Det er jo i virkeligheden en ekstra skat på at rejse, som i særdeleshed går udover dem, der har færrest penge. Særligt for unge er prisen for passet en betydeligt udgift. Vi er et rigt land, og vi burde støtte vores unge mennesker i at opleve og lære noget om andre lande, siger Laurs Nørlund (M).

(Artiklen fortsætter efter boksen.)

Schweiz er det eneste land i Europa, hvor et pas er dyrere end herhjemme, men kun anelse, da prisen er 1.000 kr.

I Monaco kan du erhverve et pas inklusiv statsborgerskab for den nette sum af 7,6 millioner kroner, men så skal du også investere pengene i en ejendom i fyrstendømmet.

I Spanien kan du nøjes med at slippe 30 euro eller cirka 223 kroner, og det er ikke fordi, kravene til pas er anderledes der.

Alle nye pas i EU er i dag biometriske pas, som indeholder en mikrochip med dine personlige informationer som for eksempel fingeraftryk og et foto, der skal leve op til bestemte krav.

Det er så heller ikke billigt.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Påfaldende ens billedpriser

Fordi alle pas skal have et foto, der lever op til særlige krav for at blive godkendt, vælger mange at få taget et pasfoto hos en fotograf eller stille sig foran foto-maskinen i kommunens borgerservice.

Det koster borgeren mellem 125 og 150 kroner oven i gebyret for selve passet. 

Berlingske afdækkede i 2016, hvordan der var indgået kartelignende aftaler mellem Scan-Tech, som stadig leverer billedløsningerne til flere af landets kommuner i dag, og fotoforhandlernes fagforening DAFO om at strømline prisen på markedet, så der i flere kommuner - ifølge Berlingske - kom prisstigninger på mellem 50 og 100 procent på få år. Uden at det indtil videre har fået nogen konsekvenser. 

Priserne er stadig ikke sat ned, og de er stadig meget ens. Et tjek hos København, Lyngby-Taarbæk og Albertslund kommuner viser, at det koster mellem 130 og 140 kroner at få taget et pasfoto i borgerservice.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser til TV 2 Kosmopol, at den i sin tid lagde sagen til side, fordi det blev for 'ressourcetung' en opgave at løfte i forhold til andre sager, som styrelsen prioriterede højere.

Men det betyder ikke, at sagen er lukket helt. Hvis der kommer nyt i sagen, kan vi tage den op igen, understreger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen overfor os.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Er der en 'naturlig tilknytning'?

TV 2 Kosmopol har bedt Justitsministeriet gøre rede for, hvad det forhøjede overskud på de 74 millioner kroner om året fra pasgebyret bliver brugt til, og hvorfor staten egentlig skal tjene penge på borgernes i forvejen beskattede penge?

Ministeriet oplyser i en mail, at gebyrforhøjelsen i 2021 fra 628 kroner til 893 kroner er gået til at finansiere blandt andet 20 nye nærpolitistationer, flere beredskabspatruljer og en udvidelse af politistyrken frem til 2024.

Derudover er det bestemt i Finansloven, at hvis overskuddet fra pasgebyret, resten af bøderne og konfiskationerne overstiger de 2.8 milliarder kroner, som Finansministeriet har budgetteret med i år, går merindtægten til Offerfonden. En fond til støtte for ofre for forbrydelser.

TV 2 Kosmopol ville gerne spørge justitsminister Peter Hummelgaard, der er valgt i Københavns Storkreds for Socialdemokratiet, om hvordan nærpolitistationer, beredskabspatruljer og ekstra politifolk - eller i sidste ende ofre - har "en naturlig tilknytning til den ydelse, for hvilken gebyret er betaling" - som Højresteret formulerede det tilbage i 1993.

I det her tilfælde: Hvordan hænger modtagerne sammen med gebyret for lige netop pas?

Justitsministeren har afslået at stille op til interview. 

Æv for et højt overskud

Jeppe Dehli, der stillede spørgsmålet, synes, det er træls, at vores i forvejen beskattede penge skal gå til at give staten et overskud.

- Vi har jo betalt én gang, og så kommer der lige noget mere oveni. Øv, udbryder han.

Han er nu ikke synderligt overrasket.

- Jeg havde lidt forventet, at pengene gik til noget andet end omkostninger, fordi et pas umuligt kan koste så meget. Men det er overraskende, at overskuddet er så højt, siger Jeppe Dehli.

Tak til Jeppe for spørgsmålet!

Undrer du dig også over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder.