Sidsel spørger: Har I livestream optælling på valgnatten?

Hvordan kan du følge valget hos TV 2 Lorry? Få et overblik her.

På valgaftenen og -natten d. 16. november overgiver TV 2 det meste af sin sendetid til os og de andre syv TV 2 Regioner rundt om i landet.

Her på TV 2 Lorry dækker vi 34 kommuner og to regioner, både fra vores kommunalvalgsstudie på Hovedbanegården, med live-reportere og live-bloggere overalt i sendeområdet.

På tv kan vi kun være ét sted ad gangen, og det har fået Sidsel fra København til at spørge os:

- Har I livestream opdatering på valgnatten ift. optælling? Eller opdaterer I kun grafer løbende?

Svaret er: Vi har begge dele.

Følg med på Spørg Os siden

  • Se, hvad vi allerede har svaret på
  • Stem på ugens udvalgte spørgsmål
  • Kom ind på siden her 

Digital væg-til-væg dækning

På valgaftenen og - natten har vi reportere og live-bloggere på samtlige rådhuse og regionsgårde og et hold hjemme på Frederiksberg, der sørger for intens dækning på tv2lorry.dk

Her kan man både følge med generelt, men også lave sig et feed fra lige netop den eller de kommuner, man helst vil følge med i.

Man kan også følge med på vores Instagram og Facebook-side, hvor der løbende vil være opdateringer og nyheder om valget. 

Vigtige datoer

Hvornår må kandidaterne hænge valgplakater op, hvornår kan du tage en kandidattest og hvornår bliver de nye byråd indsat? Der er mange ting at holde øje og holde sig opdateret på op til valget. Her har du et overblik over vigtigste datoer.

Hvad og hvornår sker det?

4. oktober

  • Kandidatlister offentliggøres på kommunernes og regionernes hjemmesider.


9. oktober

  • TV 2 Lorrys digitale valgdækning sparkes for alvor i gang med den første analyseartikel af de 34 kommuner og to regioner. Der vil udkomme én artikel alle hverdage frem mod valget.


20. oktober

  • TV 2 og TV 2 Lorrys kandidattest går i luften. Ved dette valg samarbejder TV 2 og TV 2’s regioner med en række lokale og regionale medier for at gøre testen endnu mere lokal. Foruden de generelle spørgsmål til alle kommuner vil kandidaterne - og dig selv - nu også have mulighed for at forholde sig til fem udsagn til lige netop din kommune og region.
  • TV 2 Lorrys to første valgdebatter bliver sendt - fra Dragør og Vallensbæk. TV 2 Lorry vil sende to debatter om dagen frem mod valgdatoen.


23. oktober

  • Valgplakater må hænges op.


8. november

  • TV 2 Lorry skruer op for den digitale valgdækning. Du kan fra denne dag følge med i en liveblog, der opdaterer dig på alt, du skal vide fra din kommune og region.


16. november

  • Kommunal- og regionsvalg.



Natten og dagene efter 16. november

  • Partier forhandler og konstituerer.

Location


24. november

  • Valgplakater skal være taget ned senest ved døgnets afslutning.


Ultimo november-primo december

  • Borgmester vælges endeligt på et konstituerende møde.

Location


1. januar

  • De nye byråd, borgerrepræsentation, kommunalbestyrelser og regionsråd tiltræder.

Hold websitet åbent

Så svaret på Sidsels spørgsmål er: 

Ja, vores website kommer til at have liveopdateringer fra alle kommuner.

Der vil løbende blive opdateret med alt muligt interessant fra valgnatten – herunder også resultater og særligt perspektivering af resultaterne, når de løber ind.

Derudover vil vi også have en decideret ”resultat-artikel”, som konstant (og automatisk) opdateres med lokale, kommunale, regionale og nationale stemmeresultater i takt med, at de tikker ind.

På den måde kan man følge med både der, hvor man bor, og der, hvor man kommer fra og måske har familie, selvom det er uden for hovedstadsområdet.

Tak til Sidsel for spørgsmålet!

_

_


Spørg Os - Formular

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik