Skyderi i Field's: Mistænktes forløb i psykiatrien skal undersøges af task force

En gerningsmænd slog tre mennesker ihjel og sårede flere, da han i starten af juli skød omkring sig i Field's.

Den 22-årige, der er mistænkt og sigtet for at stå bag Field's-skyderiet den 3. juli, skal have gennemgået sit forløb i psykiatrien af en task force.

Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Her skal ledelsesrepræsentanter, faglige eksperter, eksterne parter samt relevante myndigheder byde ind for at afdække hans forløb i Region Hovedstadens Psykiatri og eventuelt hos andre myndigheder for at "drage maximal læring af afdækningen".

"Hændelsen i Fields i juli er både alvorlig og ufatteligt tragisk. Derfor kan vi ikke bare lade den passere, uden at vi grundigt får undersøgt, om vi indenfor psykiatrien kunne have gjort noget anderledes", siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) i en pressemeddelelse.

"Det er ikke sikkert, at vi altid kan forhindre ulykkelige situationer som denne, men vi er nødt til at se på vores egen indsats forud for hændelsen og se hvilke erfaringer, som vi kan lære af, så vi i fremtiden minimerer risikoen, for at noget lignende sker igen,” siger han.

Det viste sig, at han i forvejen var kendt i psykiatrien i hovedstaden, og at han havde haft kontakt hertil før skyderiet.

Task forcen venter at kunne afrapportere til september 2022.

Region Hovedstaden vil undersøge mistænktes kontakt med psykiatrien

Friske øjne

Det er lægefaglig vicedirektør Tina Gram Larsen fra Region Nordjyllands Psykiatri, der skal sidde for bordenden for task forcen:

”Det er vigtigt, at vi får kompetent hjælp udefra... I en så alvorlig sag som denne, er der brug for friske, faglige øjne på den måde, tingene har været gjort. Det giver større mulighed for at se, hvilke forbedringer, der kan bidrage til en bedre behandling af mennesker med psykiske lidelser., siger Peter Westermann (SF), formand for social- og psykiatriudvalget.

Tre blev dræbt og syv blev såret under skyderiet. Den sigtede har siden grundlovsforhøret mandag den 4. juli opholdt sig på en lukket psykiatrisk afdeling. Han er dermed fængslet i såkaldt surrogat på grund af psykisk sygdom. Det er han fortsat.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik